Connery

Spørgsmålet vendes: Er kvinder med kærester mere attraktive i byen? [Simone Spørger]

Det lød til, det var tilfældet med mænd: Hvad med kvinder?

I sidste uge stillede jeg spørgsmålstegn ved, om mænd med kærester er mere attraktive i byen. Efterfølgende er det vel ganske naturligt at vende spørgsmålet 180 grader og spørge: Er kvinder med kærester mere attraktive i byen?

Lad os først lige slå én ting fast: En desperat kvinde, der kan høre æggestokkene tikke, er ikke sexet. Men nu er der jo også stor forskel på, om en singlekvinde desperat søger villa, volvo og vovhund, eller hun bare er ude efter et one night stand; eller måske noget derimellem.

Men uanset deres mål, så findes de jo. De desperate kvinder. Tydeligt single, tydeligt lidt for fuld, tydeligt på jagt. Men hey, er det ikke dig, der er jægeren? Jeg er godt klar over, at vi lever i år 2015, så det gamle regelsæt med, at det absolut er manden, der skal tage kontakt, er rimelig outdated, men alligevel har jeg indtryk af, at der for mange mænd stadig ligger en form for stolthed og spænding i selve jagten. Hele jægerinstinktet, der slår til, når han udser sig sit bytte og i sidste ende nedlægger det - bogstaveligt talt (forhåbentligt..)

Men hvad så hvis du pludselig bliver byttet, der bliver jagtet? Tigeren har tydeligvis udset sig dig, og du undgår ikke hendes falkeblik. Er det sexet – eller desperat? Jeg tænker, at der sikkert er nogen mænd, der tager, hvad de kan få. ”Et hul er et hul”, og man er vel også ved at være udmattet efter de tyve andre afvisninger samme aften, så why the hell not?

Men så ser man jo hende kvinden på dansegulvet. Hun behøver ikke lave en taktik, om hun skal play it cool eller vise sin desperation, da hun slet ikke er på jagt. Hun virker glad, snaksaglig, og du tror lige, du har heldet med dig, indtil bomben springer: Hun har en kæreste. Nå øv, så er den udelukket – eller hvad? Sætter oplysningen om hendes civilstand blot jagtinstinktet endnu mere i gang hos dig, eller erkender du nederlag og går hjem med hende den desperate i baren?

Ja, jeg prøver jo bare at sætte mig en smule ind i den mandlige tankegang, for jeg er ganske ærligt i tvivl om, hvordan mænd ønsker, kvinder skal bære sig ad, hvis de gerne vil score. Skal hun tydeligt vise interesse og risikere at fremstå desperat? Eller er det bedre at spille kostbar i baren med den lidt for dyre drink, hun som totalt independent woman selv har købt og betalt og bare håbe på, at nogen opsøger hende? Jeg tænker, at det ikke ligefrem er sexet, hvis hun er alt for desperat og klar på den første og den bedste (medmindre du selvfølgelig ikke selv har haft meget held tidligere på aftenen og dermed selv er klar på den første og den bedste), men det kan vel heller ikke være tiltalende at opsøge en kvinde, der mest af alt ligner en, der bare er træt af livet.

Så kære mænd, nu er spørgsmålet vendt rundt: Er kvinder med kærester mere attraktive i byen? Og hvis en kvinde er single og ønsker at score, hvordan skal hun så bære sig ad? Har I nogensinde selv oplevet en kvinde være så desperat, at det blev usexet? 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce