Magasinet M!

Sjove mænd er bedre i sengen

Nyt forskningsprojekt afslører, at kvinder er mere tiltrukket af humoristiske mandfolk!



En isbjørn går ind på en bar. Bartenderen ser isbjørnen og siger: "Hey, vi har en drink opkaldt efter dig!". Isbjørnen svarer: 'Fedt, så vil jeg gerne bestille en Finn!".

(Cikadelyd i baggrunden..)

Spøg til side - en ny undersøgelse foretaget af Psychology Today har fundet frem til, at kvinder generelt er mere tiltrukket af mænd med humor frem for ting såsom veltrænet kroppe, god stil eller en stor ... personlighed.

Selve undersøgelsen tog udgangspunkt i 44 kvindelige studerende som forsøgspersoner i et fast heteroseksuelt forhold. Hver kvinde skulle fortælle og forklare deres seksuelle adfærd før og under deres nuværende forhold – f.eks. antal orgasmer, følelser for deres partnere og psykologiske aspekter hos hinanden. 

Tidligere undersøgelser har vist, at kvinder med mere muskuløse mænd eller mænd med symmetri i kropsbygningen oplever flere orgasmer.  

Denne nye undersøgelse graver dybere ind bag sixpack'en eller vommen, og kigger nærmere på de psykologiske aspekter i en person - nemlig humoren. 

Hvorfor bliver kvinder tiltrukket af denne humor? Overordnet set er humor et tegn på intelligens, og kvinder søger netop efter intelligente mænd for at opnå 'den perfekte partner'. Undersøgelsen kigger nærmere på, hvorvidt disse partnere med humor også smitter af på lagengymnastikken - og det gør det!

Baseret på undersøgelsen kunne forskerne konstatere, at kvinder med en 'sjov' partner havde langt flere orgasmer og desuden mere kraftige orgasmer. Kvinderne beskrev selv 'den sjove mand' som mere populær, kreativ, magtfuld og intelligent, hvilket smittede af på deres forsøg på at opnå den eftertragtede partner. 

Humoren gør kvinderne mere trygge og ikke mindst mere forpligtede til deres partner, da humoren udstråler en selvtillid og en mere imødekommende partner. 

Undersøgelsen viste, at langt de fleste kvinder var tilbøjelige til at gå i seng med mænd, som var sjove frem for at fokusere på nogle af de mange andre attributter - 'The Funny Guy' bliver altså valgt før de andre. Humoren ifølge testpersonerne var den mest vindende faktor ved en mand, så nu er det bare i gang med at fyre morfar-humoren af sted på dansegulvet! 

Det er selvfølgelig ikke et definitivt resultat som har cementeret ideen om 'sjove mænd scorer alle' i jorden, men det giver alligevel lidt stof til eftertanke!

Konklusionen på selve undersøgelsen hviler på, at sjove mænd i det lange løb er bedre i sengen, da de i følge kvinderne kan frembringe flere og stærkere orgasmer samt en større tiltrækningskraft end en tør kiks af et mandfolk.

Er du enig?

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce