Connery

[Simone Spørger] Kære Mr. Fitness Police

Hvem er det egentlig, du hjælper? Mig.. eller dig?

Jeg tror, vi alle kender typen. Ham der, der går rundt i fitnesscentret i den slags tanktop, der fremviser musklerne bedst muligt, og laver.. ja, hvad laver han egentlig? Umiddelbart er han vel i fitness for at træne, men nej.. Du ser ham sjældent igang med sine egne vægte, da han er meget mere interesseret i alle andres. Han er nemlig typen, der gerne lige skal rette et par ting eller to ved folk.. uden man har bedt om hjælp, naturligvis.

Jeg taler selvfølgelig om Mr. Fitness Police. Guruen. Ham der, der rigtig gerne vil rette på alle andre. Men hvorfor egentlig?

Jeg er kommet frem til, at der findes to typer af Mr. Fitness Police: Der er ham, der bare gerne vil være bedrevidende og vise sig, og så er der ham, der benytter sin uovertrufne klogskab til at komme i kontakt med piger. Jeg har inden for den sidste uge stiftet bekendtskab med begge typer.

ANNONCE
[Simone Spørger] Kære Mr. Fitness Police

Ved mødet med den første type stod jeg og lavede en øvelse i kablet, hvor en stor, pumpet fyr kommer over og højt forklarer mig, at samme øvelse faktisk er meget bedre at lave med rebet. Lettere irriteret, men med mine manerer intakt smiler jeg venligt og siger tak, hvortil han nærmest råber: ”Skal jeg lige vise dig, hvordan man gør?”

Ved mødet med den anden type står jeg og arbejder på den ønskede squatbutt. Endnu en stor fyr kommer hen og spørger mig, om jeg forsøger at træne mine forlår. Igen smiler jeg venligt, svarer nej, hvortil han svarer: ”Nej okay, for så ville du også gøre det forkert. Skal jeg lige vise dig, hvordan man gør?” Jeg skal lige til at blive irriteret, hvortil han tilføjer: ”Og så vil jeg bare lige sige, at jeg synes, du ser virkelig godt ud”.

Come on dude, for hvis skyld er disse henvendelser egentlig? For min.. eller for din? Måske er jeg bare ekstremt stædig anlagt, men jeg fandt begge fyre ret irriterende. Den først antagede håndsudrækning blegner straks i forhold til den selvpromovering, som egentlig ligger bag kontakten. Begge henvendelser vidnede mere om et behov for at fremme sig selv end rent faktisk at hjælpe mig i min træning, hvorfor min reaktion hverken medvirker en udskiftning af mit benyttede redskab eller en udlevering af mit telefonnummer.

ANNONCE
[Simone Spørger] Kære Mr. Fitness Police

Så kære Mr. Fitness Police, hvorfor? Hvorfor vil du så gerne rette på alle os andre? Hvis det vitterligt bare er for at promovere dig selv, så lad være: De mennesker, der ville falde for det, faldt allerede for det, da du troppede op i en tre numre for lille tanktop. Skal vi ikke bare aftale, at ønsker jeg hjælp, så kommer jeg til dig? Er det derimod for at falde i snak med piger, så vil jeg råde dig til at ændre taktik. Tro mig, de fleste piger er altså ikke interesserede i at få påpeget deres fejl; og da slet ikke når vi står udstillet i et squat rack. Drømmen om den pumpede prins på den hvide hest, der skal redde mig fra at træne den forkerte muskel, den er jeg altså ikke helt med på.

Vil du absolut benytte din tid mellem sets til at komme i kontakt med piger, så drop din bedrevidenhed, og så er du faktisk ret godt kørende. Jeg mener, helt ærligt - hvilken pige vil ikke blive glad for et kompliment, når hun står med morgenhår og uden makeup?

Så kære mænd, kender I til typen? Og hvordan opfatter I ham i centret? Eller er du måske selv en vaskeægte Mr. Fitness Police, og i så fald: Hvorfor dette ønske om at rette på folk? 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce