Connery

Sexlegetøj.. eller erstatning? [Simone Spørger]

Hvis sexlivet trænger til fornyelse..

Vi hører det hele tiden: Det er vigtigt at holde liv i og forny sit sexliv. Der skal helst ikke gå rutine i den, når man har været sammen i et par år, og man skal gerne fortsat være frisk og klar på at prøve nye ting. Èn af de nye ting kunne f.eks. være sexlegetøj.

Nu findes der selvfølgelig mange forskellige typer af legetøj, men hvis vi i denne omgang lige holder os til en af de ting, som mange kvinder nok i forvejen har derhjemme; en dildo. Hun købte den måske, da hun var single og brugte den alene, men kan den fortsat bruges sammen med en partner? Hvis kvinden pludselig hiver en 25 cm. lang dildo frem med pikke og dutter, der både kan vibrere og snurre rundt og siger: ”Jeg vil gerne, at du tager mig med den her i stedet”, ville du så se det som en del af jeres sexliv.. eller måske nærmere en erstatning for det?

Der kan jo nok for selv den bedste gå lidt for meget parforhold og rutinesex i den efter et par år, hvorfor der måske skal tilføjes lidt ekstra til soveværelset for at holde gnisten ved live – men er en dildo det rette valg? Jeg tænker, at størrelsen på mange måder stadig kan være et lidt ømt emne for nogen mænd, og hvis man nu ikke blot skal konkurrere med størrelsen, men også med vibrationer, massage og en bøjning de rigtige steder, så tænker jeg, det er en kamp, der ikke kan vindes. Eller hvad? Kan en dildo godt indgå som et frisk pust i sexlivet uden at erstatte det helt? 

Èn ting er, at I måske ikke bruger den sammen - men derfor kan hun jo stadig godt have en, hun bruger alene. Hvordan ville du have det med det? Jeg læste engang, at mange mænd følte direkte misundelse/mindreværdskomplekser, hvis deres kærester brugte en dildo, når de ikke var der. Derfor kan jeg ikke lade være med at tænke, om det så i det mindste ikke er bedre, at den er noget, I kan bruge sammen? Det gør selvfølgelig kun sammenligningsgrundlaget tydeligere, men alligevel..

Så kære mænd, dildo eller ej? Ville det være cool, hvis en kæreste foreslog at bruge en dildo sammen, eller ville I føle jer erstattet? Og hvis I ikke bruger den sammen, ville det så gå jer på, at hun brugte den alene? 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce