Connery

"Ser min røv stor ud i de her bukser?"

Det altid uundgåelige spørgsmål. Hvad er det rigtige svar?

I kender det sikkert alle sammen. Det uundgåelige spørgsmål, vi kvindfolk nyder at stille. Der findes naturligvis kun ét rigtigt svar, som gerne skal komme prompte og uden tøven: et klart, rungende nej. Så er alle glade, og der er fred i det lille hjem.

Lige indtil nu. For nej, I mænd skal da ikke have det så let. Tiderne har skiftet, og (flere) kvinder ønsker et helt andet svar til dette spørgsmål i dag. 

Et nej til ovenstående spørgsmål kan både fremkalde tårer og vrede hos os damer, for hvorfor pokker bruger vi så time efter time i fitnesscentret på squats og lunges? Hvorfor får vi et nej, når alt vi ønsker er et ”din røv ser så stor ud, at de bukser ville være hængerøvsbukser på Kim Kardashian!” Hvor svært kan det være at forstå, at vi bare gerne vil have en numse, der gør Nicki Minaj misundelig?

ANNONCE
"Ser min røv stor ud i de her bukser?"

Okay okay, jeg kan godt se det. Og nu skaber jeg sikkert bare endnu mere forvirring i dit hoved, når du glad går hjem til din kæreste og siger ”damn girl, din røv ser virkelig stor ud i de bukser”, og hun så farer op, smækker med døren og ikke taler til dig i tre dage.. Hvad har du NU gjort galt? 

Alle pigers numser er forskellige (og dejlige!), og den enkelte piges bootyideal handler nok mere om hende selv end om det generelle kropsideal, der figurerer i dag. Denne nyere tendens er blot med til at sætte en stopper for det generelle kropsbillede og dermed give mere arbejde til jer mænd, for nu skal I til at finde ud af, hvad hende den søde pige egentlig anser som et kompliment – og hvad hun anser som en tårefremkaldende fornærmelse.

Måske skal vi bare blive enige om, at I mænd ikke skal have det for let? Der skal som med alt andet i verden arbejdes for sagen, men når man så endelig regner den ud og giver det rette kompliment og får pigen med den store eller lille numse til at smile – er det så ikke alle de smækkede døre værd? 

Så kære mænd, hvad tænker I om dette – har I nogensinde været ude for i bedste mening at give et kompliment, der blev misforstået fuldstændig?

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce