Connery

Scott Pilgrim vs. the World

Hvis dit liv var et computerspil, hvor mange levels ville du så nå?

4 ud af 6 stjerner

Drengerøvs faktor: 85 %.

(Hvad betyder ninjaer og drengerøvsfaktor)


United International Pictures - Scott Pilgrim vs. the World United International Pictures

Som jeg sad der i biografens mørke og så denne film, kunne jeg ikke lade være med at føle, at jeg tilhører en anden generation, end den filmen er beregnet til. Det gik op for mig, at jeg ikke længere er 17 år og med på moden. Når sådan noget sker, kan man enten erkende det yndefuldt, eller gå i panik. Jeg valgte det sidste…


ANNONCE
United International Pictures - Scott Pilgrim vs. the World United International Pictures

Scott Pilgrim (Michael Cera) er en følsom (nogen vil endda sige vattet) 22 årig fyr, der har svært ved at komme sig over bruddet med ekskæresten Envy (Brie Larson), selvom det efterhånden er over et år siden, de gik fra hinanden.


United International Pictures - Scott Pilgrim vs. the World United International Pictures

Som en slags ”sutteklud” dater Scott derfor den 17 årige kinesiske skolepige Knives (Ellen Wong). Selvom de to er som pot og pande, er Scotts følelser overfor Knives forholdsvis overfladiske, så da Scott møder Ramona Flowers (Mary Elizabeth Winstead), en pige han har set i sine drømme, er han ikke bleg for, at være kæresten utro.


ANNONCE
United International Pictures - Scott Pilgrim vs. the World United International Pictures

Scott begynder at date Ramona, men må hurtigt indse, at forholdet er noget mere kompliceret, end han havde forestillet sig. Ramona har nemlig 7 onde ekskærester, som Scott må bekæmpe og besejre, før han kan nå til sidste bane og få sine point (Ramona).


ANNONCE
United International Pictures - Scott Pilgrim vs. the World United International Pictures

Scott Pilgrim vs. The World kan bedst beskrives som en filmudgave af et Nintendo spil. Den er skarp i replikken og kulsort i humoren. Visuelt er filmen også vanvittigt underholdende og yderst opfindsom. Til at starte med bliver historien serveret på en forfriskende, overskudsagtig og legesyg måde, der gør det umuligt at kede sig.


ANNONCE
United International Pictures - Scott Pilgrim vs. the World United International Pictures

Desværre mister den lidt af pusten, i den sidste halvdel af filmen. Måske er det bare mig der er blevet for gammel, men jeg følte, at de mange kampscener mellem Scott og de 7 onde ekskærester, trak handlingen ud og gjorde, at filmen føltes unødvendigt lang. Der er muligvis tale om en smagssag, for er man til kampsports spil, vil man givetvis elske filmens hæsblæsende kampscener.


ANNONCE
United International Pictures - Scott Pilgrim vs. the World United International Pictures

Alt i alt er Scott Pilgrim vs. The World dog en ganske vellykket filmatisering af kult tegneserien af samme navn og bestemt et kig værd. Så find din indre teenager frem, hvis du da ikke stadig er det og lad dig rive med at Scott Pilgrims forunderlige univers.



Scott Pilgrim vs. The World havde premiere den 14. oktober landet over.


ANNONCE
Teknisk information:

Original titel: Scott Pilgrim vs. The World

Dansk titel: Scott Pilgrim mod verden

Produktionsland og år: USA/UK/Canada, 2010

Instruktør: Edgar Wright

Medv: Michael Cera, Mary Elizabeth Winstead, Alison Pill, Mark Webber, Johnny Simmons, Ellen Wong, Kieran Culkin, Brie Larson, Anna Kendrick, Chris Evans, Brandon Routh og Jason Schwartzman

Genre: Komedie/Action/Eventyr

Billedformat: 1.85:1

Lyd: Dolby Digital/DTS/SDDS

Længde: 112 min.

Premiere dato: 14. oktober 2010

Biodistributør: United International Pictures


ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce