Say it, dont spray it.. eller hvad?
Hvor meget skal vi egentlig snakke om, når det kommer til sex?
Sex er super godt.. når det fungerer. Når det ikke fungerer, er det lidt ligesom at fyre en raket af, der ikke eksploderer – og man går jo som bekendt aldrig tilbage til en fuser, vel?
Det er acceptabelt, at den første gang ikke altid sidder lige i skabet. Hvis alt andet i forholdet spiller, bliver forventningerne til en selv og ens partner tårnhøje, og risikoen for at blive skuffet er derfor allestedsnærværende. Ja ja, så kom han lidt for tidligt, hendes lange negle kradsede lige lidt for hårdt til hans smag, og det hele blev faktisk bare lidt akavet. Men hvis anden gang så heller ikke fungerer, begynder vi at få svedige håndflader: ”Shit, kan det virkelig passe, at vi ikke fungerer sammen i sengen?” Eller endnu værre: ”Synes min partner rent faktisk, at det her er god sex?!”
Efterfølgende står vi panikslagne tilbage med to muligheder: Flygte ud af døren hurtigere end vi kan nå at få tøjet på igen eller leve med frygten for evig dårlig sex. Ingen af løsningerne lyder specielt tiltrækkende, vel?
Men så er der jo også den tredje, noget sværere og lidt mere risikofyldte mulighed: At tale om det. Af en eller anden grund lyder det heller ikke specielt tiltrækkende, for hvordan defineres dårlig sex egentlig? Og kan det være godt for den ene, imens det er dårligt for den anden?
Selvfølgelig er der måder, der er mere rigtige at starte den slags samtaler på end andre. Handler det om mandens størrelse, er det nok ikke en god idé, hvis kvinden siger: ”Din pik er simpelthen for lille; hvad gør vi lige ved det?” Eller er problemet kvindens manglende deltagelse under sex, hjælper det nok heller ikke ligefrem på situationen at sige: ”Du ligger bare der som en død fisk; kan du ikke lige arbejde lidt på det?”
Derudover kan man spørge sig selv, om man skal lade tvivlen komme den dårlige sex til gode. Det kan jo godt være, man lige skal lære hinanden lidt bedre at kende; men hvor mange gange er for mange? Det er nok klart for de fleste, at det ikke er under tredje knald, man skal udpensle sin fantasi om at lave Eiffeltårnet, men hvis hun igen-igen har råbt sin ekskærestes navn højt, er det nok ret okay lige at nævne det.
Så kære mænd, hvad tænker I, når det kommer til at sætte ord på seksuelle mangler? Har I nogensinde oplevet dårlig sex, alt imens kvinden var godt tilfreds? Ville I for nemheds skyld afslutte forholdet uden grund eller tale med kvinden om det? Og hvis situationen var omvendt, ville I så foretrække at få at vide, at det ikke fungerede for hende i sengen – eller hellere leve videre i lykkelig uvished?
