Samsung Galaxy S8+ [Test]

Vi har haft hænderne i Samsungs nye flagskib



18. april, 2017 - kl. 17:00
Forfatter: Mikkel M. Vermeulen


Synes godt om Connery.dk

Del artiklen

4.1666666666667
CONNERY.DK giver:

5 ud af 6 ninjaer

Samsung er på banen med en ny serie af flagskibe, i form af Samsung Galaxy S8 og Galaxy S8+. Og når man taler om flagskibe, topperformance og alt det lir, kan man lige så godt gå all in - og derfor har jeg brugt min tid på at give S8+ en god testtur. 

 

Men inden vi går i gang, så lad os lige slå fast hvad der adskiller S8 og S8+:

  • Display: S8 har et 5.8" Quad HD+ display og S8+ byder på et 6.2" Quad HD+ display. 
  • Batteri: S8 har 3000 mAh, hvor S8+ har 3500 mAh at arbejde med. 
  • Størrelse og vægt: S8: 148.9 x 68.1 x 8.0 mm og 155 gram. S8+: 159.5 x 73.4 x 8.1 mm og 173 gram.

 

Mange taler om, at denne telefon er en knald eller fald-ting for Samsung, ovenpå hele batteri-misæren med Galaxy Note 7. Jeg er ikke helt enig i, at det står så galt til. Jovist - Note-gate har været et kæmpe problem, men ingen af gigantens andre modeller har udvist samme grad af fejlsymptomer, og at Samsung skulle gentage den omkostningsfulde problematik, er praktisk talt udelukket. Under alle omstændigheder, har S8+ ikke udvist særheder i slagsen, der kræver grillhandsker ved brug. Og sådan er det. 

 

Design

Lad os tale om det mest iøjenfaldende ved S8+, nemlig designet. Samsung er gået all in på et refineret edge-design i årets nyhed, og kant-til-kant filosofien har bredt sig til bunden af det store 6.2" display, væk er nemlig pladsen til den fysiske navigationstast, der i stedet nu er blevet en integreret del af større display, der også har fået tilnavnet 'Infinity Display'. Da vi så den første Edge-telefon tilbage i S6, var vi både imponerede over designet, der dog kunne have lidt irritationsmomenter, i touch-følsomheden på kanterne. Den irritation blev væsentligt mindsket i S7, og i S8-serien er den ikke længere til stede. Irritationen opstod, fordi mødet mellem bagsiden og den kurvede forside, kunne få fingrene til at snuble lidt, i den forkerte retning. Det er i S8 blevet totalt afhjulpet, af en let kurvende bagside, der samles med forsiden omkring en aluminiumsramme. Den afrundede bagside gør den store telefon lettere at styre i hånden. 

S8+ er ud over aluminiumsrammen, totalt pakket ind i glas. Den primære kameralinse går i et med bagsiden - ingen irriterende bump. 

Funktionalitet

S8+ er veludstyret på hardwaresiden. den store 6.2" skærm er fantastisk flot, takket være Quad HD AMOLED med en opløsning på 2960x1440 pixel og 529ppi. 3500 mAh fra batteriet, er ikke overvældende eller banebrydende, i så stor en telefon - men det har jo nok sine grunde, det er mere end nok til at gå en dag uden opladning, ved normalt brug - men to dage klarer den altså ikke. Til gengæld er den medfølgende fast charger ganske hurtig, til at pumpe lidt ekstra juice i dyret, hvis du lige har 15-20 minutter ved en stikkontakt. 

Processoren er hurtig. Ingen tøven i stresstest, og det er som det bør være, med en octacore kombination af 2.3 GHz x 4 + 1.9 GHz x 4. Derudover er der 4 GB Ram og 64 GB indbygget lager. Et lager der dog kan udbygges med 256GB via microSD. Phew. Ingen æbletricks med fastlåst lagerplads. Og nu vi er ved æbletricks, er det værd at pointere, at Samsung ikke har afskaffet jackstik, i deres seneste skud. 

Kamera

Samsung har længe siddet i toppen, når det kommer til kameraer. Derfor er der ikke sket de store ændringer i forhold til S7, og de primære forbedringer er skabt i softwaren. Hovedkameraet er et 12MP F1.7 Dual Pixel kamera, og frontkameraet et 8MP F1.7 Dual Pixel. Hovedkameraet har fået forbedret billedprocessing, der især tilgodeser billeder i lav belysning og og antu-blur. Den forbedrede proces tager udgangspunkt i multi-frame teknologi, der kombinerer lag, for at give den bedst mulige detaljegrad. 

Video klares i 4K ved udemærkede 30FPS og 1080p op til 60FPS

Og S8+ tager hurtige og gode billeder - I de tre nedenstående eksempler, har jeg sat den overfor kameraet i Huawei P10. I praksis, og hurtig brug er de to kameraer meget lignende i kvaliteten. Særligt i indendørsbelysning er der ikke den store forskel. Bedøm selv. 

 

Sikkerhed og biometriske features

Samsung tager et skridt op, i forhold til sikkerhedssoftware. Fingeraftryksscanneren er blevet flyttet om på bagsiden, et valg der nok har været nødvendigt, for at tilgodese infinity skærmen. Funktionen er stadig lynhurtig, men mere interessant er ansigtsgenkendelse og tilføjelsen af iris-scanner. 

Netop fordi fingeraftrykssensoren er flyttet om på bagsiden, vil mange nok forfalde til ansigtsgenkendelse eller iris-scanner, som primær låsefunktion. Ansigtsgenkendelsen fungerer helt fortræffeligt, lynhurtigt - og er især et plus hvis du bruger din smartphone meget i bilen, hvor fingeraftrykket typisk vil være utilgængeligt i en mobilholder. 

Iris-scanneren er et super spændende, og ret Bond-come-alive agtig. I teorien er den mere sikker end ansigtsgenkendelsen, men i praksis er det bare mere bøvlet. Det er det, fordi du skal tættere på frontkameraet for at låse op. Og fordi modlys fra solen besværliggør scanningen betydelig. 

Vinderen i SGS8+ er ansigtsgenkendelse. 

Det vi ikke taler om

Ved den internationale præsentation af Samsung Galaxy S8, blev der talt en del om deres nye virtuelle AI; Bixby - en assistent der er Samsungs eget modsvar mod Siri. Bixby-assistenten er installeret på SGS8+, men den understøtter ikke dansk, og i danske indstillinger kan den ikke bruges med stemmestyring, det er som sådan ikke en tjeneste vi har gået og manglet - men vi kommer altså heller ikke til at se meget til, hvad den kan. Uden stemmestyring virker den som en let tweaket udgave af Google Now. Du vil dog helt sikkert komme til at støde på funktionen, da den er bygget til at dukke op, når du trykker på den fysiske knap under volume-knappen. Brug den eller lad være - det gør ikke den store forskel i helhedsindtrykket.

Dommen

Samsung Galaxy S8+ (og S8), bliver uden tvivl storsælgere. Samsung har endnu en gang skabt en gennemført telefon, der især står ud på design og brugervenlighed. Smag er individuelt, men i vores optik, står Samsung lige pt. med den flotteste telefon på markedet. Man kan kun bifalde at de, som de fleste andre Android-producenter fastholder features som det gode gamle jackstik, og muligheden for at udvide lagerpladsen, uden at skulle skifte telefon. Der er masser af power, og kameraet er good as ever. 

På den negative side, kan man godt drømme om en smule mere batteri-kapacitet, i så stor en telefon. Ikke at jeg ikke forstår valget, men alligevel. Ud over det, er der bare lige en enkelt ting jeg vil nærme mig, og det er prisen: 6.899,- kroner skal du slippe, hvis du vil ud og købe telefonen uden abonnement. Det er mange penge. Også lige på den gode side af iPhone 7 Plus - der dog på ingen måde kan spille sig op mod S8+ på hastighed, performance eller specifikationer. Men hey, de fleste flagskibs-smartphones ryger alligevel afsted i abonnementsordninger med afbetaling. 

En gennemført telefon, der fra vores side får 5 ud af 6 på skalaen. 

 

Samsung Galaxy S8+ Specifikationer, pris og tilgængelighed
  • Styresystem: Android 7.0
  • Display: 6.2" Quad HD (2960x1440, 529ppi)
  • Processor: Octacore clocket til 2.35GHz Quad + 1.9GHz Quad
  • RAM: 4GB
  • Lagerplads: 64GB indbygget, mulighed for udvidelse op til 256GB med microSD
  • Kamera: Front - 8MP AF F1.7 | Bag - 12MP OIS F1.7 (Begge Dual Pixel)
  • Batteri: 3500 mAh
  • Forbindelser: USB-C, 3.5mm Jack, WiFi 802.11 a/b/g/n/ac, Bluetooth 5.0, NFC,
  • Sensorer: GPS, Iris-scanner, fingeraftryk, accelerometer, gyro, proximity, kompas, barometer, heart rate.
  • Størrelse: 159,5x73.4x8.1 mm
  • Vægt: 173 gram

Farver: Midnight Black, Orchid Gray, Arctic Silver, Coral Blue, Maple Gold (Tjek galleriet)

Pris: 6.899,- kroner

Læs mere på Samsung.com

 

 

Om forfatteren
GÅ TIL PROFIL
Mikkel M. Vermeulen Følg på: Facebook Instagram

Kontakt: mmv@connery.dk

Mikkel er redaktør på Connery. Hans ypperste mål er at leve, af at have det sjovt, og at have det sjovt mens han lever. + øl.

[...læs mere]

Vil du skrive for os?

Relaterede artikler
Synes godt om connery.dk Del artiklen

Nyeste artikler

Tilbage til toppen