Connery

Samsung Galaxy Note8 [Test]

Samsung Galaxy Note8 er landet, og det er en rigtig ambitiøs smartphone. Vi arbejder lige i underkanten af phablet-kategorien, og det betyder, at du skal have store mandehænder, for at kunne betjene telefonen med en hånd. 

Inden jeg bevæger mig ind i anmeldelsen, er vi nok lige nødt til at betræde et, for Samsung, ømtåleligt emne. Galaxy Note8, er den direkte efterfølger til sidste års katastrofe: Note7, I ved, den med relativt mange batteriproblemer. Samsung har allerede bevist, at de har fået styr på teknologien igen, ganske eminent med Galaxy S8, men Note8 er på mange måder et comeback-punkt for Samsung. 

ANNONCE

Skærm

Samsung har udstyret deres Note8 med den bedste skærm, jeg endnu har set på en mobil. AMOLED-teknologien kommer virkelig til sin ret på den 6.3" store Quad-HD skærm, farverne står super sprødt - og sort, ja det er fandme sort, på denne skærm. Ikke noget med oplyst sort, der bliver til grå, men bare sort - og det er præcis det, som AMOLED-tech kan gøre. 

De 6.3" udgør næsten hele forsiden af telefonen, på samme måde som med S8+. Skærmen buer let, og telefonens øvrige design er super kompakt omkring skærmen - og det betyder, at en smartphone med 6.3" skærm i dag, ikke er mærkbart større i formfaktor, end en 6" skærm, bare sidste år. 

Note8 er ikke helt så "sleek" i formfaktoren, som lillebror S8, og det er der en meget god grund til - den større smartphone er nemlig et anderledes værktøj, der kræver bedre grip, og det er præcist løst, med det lettere ændrede design, Note8 er let at holde i hånden, også når den benyttes med den indbyggede stylus-pen, der diskret er placeret nede i det ene hjørne. 

ANNONCE
Samsung Galaxy Note8 [Test]

Hardware

Samsung har kastet alt hvad de kan, af high-performance grej, efter Note8. Det betyder at man får octa-core processor (2.3GHz Quad + 1.7GHz Quad), 6GB RAM, op til 256 GB indbygget hukommelse og mulighed for udvidelse med ekstra 256GB via microSD (TAK Samsung!). Lagerplads skal man ikke gå ned på. På et lidt slående, men forståeligt punkt, er Samsung Note8 dog sat lidt bagud, og det er på batteriet. Det er åbenbart et gennemgående tema for Samsung, der bevidst har skruet ned for juicen i deres batterier, siden sidste års fadæse - det betyder at der kun er blevet plads til et 3300 mAh batteri, der dog trods alt har hurtig opladning.

ANNONCE
Samsung Galaxy Note8 [Test]

Kamera

Samsung er kendt for at levere virkelig gode mobilkameraet, det har i hvert fald været min opfattelse, lige siden introduktionen af Galaxy S5. De skuffer heller ikke i år, med Samsungs allerførste dual-lens kamera. Her har vi to x 12 mpix sensorer, en telesensor og en vidvinkel, der giver mulighed for 2x optisk zoom, og fotos med bokeh-effekt. Det vil sige, at Samsung, nu meget lig Huawei, også tilbyder muligheden for ændring af dybdefokus, efter billedet er taget. Which is nice.

Note8 skyder virkelig gode fotos, også med det nye dual-lens kamera, men det arbejder ikke helt så hurtigt, som et par af konkurrenterne.  

ANNONCE
Samsung Galaxy Note8 [Test]

Andre bemærkninger

Samsung lagde stor vægt på den forbedrede sikkerhed i iris-scanner og biometrisk ansigtsgenkendelse - to features, der har forflyttet fingeraftryksscanneren, til en mere bøvlet placering på bagsiden af telefonen. Jeg forstår godt at man slår sig på sikkerheden, men anisgtsgenkendelsen arbejder altså langsommere, end vi er vant til med fingeraftryk, og pinkoder for den sags skyld, og derfor blev funktionen hurtigt afmeldt, fra min side. Tålmodigheden til den slags gimmicks er ikke stor, når tingene kan gå hurtigere på andre måder. Til gengæld er det super fedt, hvis man er sikkerhedsfreak.

Nu nævnte jeg jo, at batteriet ikke var så stort som man kunne håbe. Sådan er det bare, men Samsung har selvfølgelig forsøgt, at presse så meget levetid ud af det, som de har valgt at arbejde med. Det betyder at du som storforbruger enten skal vænne dig til at lynoplade en gang eller to om dagen, eller vælge at benytte en række forskellige strømbesparende funktioner. De fleste med store toptelefoner, er jo nok allerede vant til denne fremgangsmetode - men hvor kunne det have været fedt, med et 4000 mAh batteri. Det må være en note til næste års modeller. 

Den har desuden trådløs opladning (yay), og er vand- og støvtæt med IP68 certificering (yay).

Dommen

Når alt kommer til alt, er Samsung Galaxy Note8 en god telefon. Designet og skærmen er super super lækkert, og der er ingen tvivl om, at der er kælet enormt for detaljer og byggekvalitet. Note8 er super hurtig, og performer fantastisk, så længe den har batterijuice nok til det. Batterilevetiden er lidt af en akilleshæl for en bruger som mig, men omstændighederne taget i betragtning, er valget forståeligt. Samsung Galaxy Note8 er faktisk en smule sammenlignelig med en Tesla S. Den er et powerhouse af teknologi og performance, og den wower alle, der kommer i nærheden af den - så længe man er klar over, at man af og til, lige skal stoppe ved en turbolader, og drikke en kop kaffe i ventetiden. 

Så er der lige en ting mere, vi mangler at vende - og det er prisen. Den vejleende salgspris lyder på 7.749,- kroner, og det er saftsusme mange penge. Heldigvis kan den allerede nu findes til lidt bedre kampagnepriser, hvis man rammer den rigtige forhandler. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce