Sally Valeur og årets eneste sommerdag

Se den eksklusive fotoserie og læs interviewet her



17. september, 2017 - kl. 12:50
Forfatter: Mikkel M. Vermeulen


Synes godt om Connery.dk

Del artiklen

Man kan ikke sige, at sommervejret har været med os i år. Overhovedet ikke. Ifølge meteorologerne har det været den dårligste, danske sommer i flere årtier - og med det stykke information in mente må det siges at være et lykketræf, at vi nåede at invitere Sally Valeur med en tur på stranden - på det der skulle vise sig at være årets sidste rigtige sommerdag.

 

Siden da har vi gået og ventet på den der fantastiske indian summer, som vi alle jo egentlig mener, vi har fortjent. Men med den seneste uges storme og regnvejr erklærer vi nu alle chancer for eftersommer død. Det eneste, vi har tilbage af sommeren, er en billedserie af en smuk kvinde på en smuk sommerdag.

Sally om sommeren 2017.

“Man tager sin store lyserøde kuffert. Den kyler man bare alt ned i, fordi man måske sov lidt over sig eller fordi man måske festede dagen inden og skulle nå at pakke på en halv time. Det er lidt sådan, jeg pakker.

Jeg blev så træt af, at vejret var skod, så jeg til sidst stak af i en autocamper med nogle af mine veninder.

Så kørte vi til Tyskland og endte i Ungarn til 35 grader og en hippie-festival. En stor fin festival, der ligger et par timer fra Budapest. Der er psykedelisk musik, morgenyoga, vegetarmad og en sø, man kan bade i. Der er rigtigt dejligt. 10-15 dage med sol - det hjælper virkelig meget.”

Sally om dans og musik.

“Jeg vil ikke kalde mig selv dansepige. Jeg er mere end en vild pige. Et wild child. Du ved, dansepiger - dem kan man altid kende, da de går og laver trin på gaden.

Sådan en type er jeg ikke. Jeg er mere bare sådan en, der bare har en fest. Hopper op på et bord og fyrer den af. Jeg er mere bare musik/koncert-lad-os-have-en-fest-typen. Professionel partygirl ville nogen nok kalde mig.

Jeg har arbejdet som natklubdanser i mange år. Ikke stripper, men god gammeldags “vi går ind på en natklub og danser på et podie i et festligt outfit”-danser. Sådan har jeg arbejdet i en del år.

Jeg danser ikke så meget selv længere. Eller, der er et sted, du stadig kan se mig danse nogen steder, fordi jeg ikke kan lade fucking vær' - og det er High Voltage. Det er ikke hver weekend, det er kun store events. Men det er for musikken. Jeg elsker tråd, metal og hård musik. Jeg gider ikke autotune R’n’B. Jeg kan lide god musik. Jeg elsker punk, rock og metal. Også hiphop.

Selvfølgelig, hvis man synes, at god musik er natklubmusik - så bliver vi ikke enige. Jeg er ikke så vild med sådan noget. Jeg er vokset op med rock. Pink Floyd og The Doors, Led Zeppelin, The Rolling Stones. Jeg har kun hørt god musik hele mit liv. Jeg ved, hvad jeg taler om.”

Sally om afslapning.

“Jeg slapper af på to måder: Enten når jeg stikker helt af fra det her indre-by liv og tager til sådan nogle festivaler, hvor jeg kan stå og zone ud i meget høj dush-dush musik. Jeg har en ret høj grad af damp/adhd.

Ellers hygger jeg derhjemme. Jeg bor sammen med en af mine gode veninder og to andre i sådan et lejlighedskollektiv, og vi er alle sammen sådan lidt kunstnerisk anlagte, så vi kan godt lide at drikke vin og spise god mad og grine. Koncerter. Musik.

Jeg prøver at få læst en bog, men jeg er nok bare bedre til at nørde i en computer. Jeg har læst datamatiker og arbejder som it tekniker.“

Sally om blondineri.

“Jeg spiller nogle gange mere blond, end jeg lige er. Min rigtige hårfarve er også mørkebrun.

Jeg har sådan en indre konflikt med at føle, at jeg bliver påduttet at skulle leve op til nogle specielle forventninger. Jeg er vokset op i en meget intellektuel familie. Der forventes det, at man tager en videregående eller højere uddannelse. Det har gjort, at jeg har haft lidt af et oprør.

Se mig: Jeg kan også bare spille blondine - ingen kan se igennem det. Det er egentligt lidt fjollet, når man tænker over det. Det er fandme dumt at gøre. Jeg er ikke tabt bag en vogn.

Vi har det alle i os - et eller andet, som vi føler, vi skal gøre oprør mod på et eller andet tidspunkt i livet.”

Sally om denne billedserie.

“Jeg følte faktisk bare, at jeg gjorde mig selv og jer en tjeneste, fordi jeg synes, der mangler nogle sommerbilleder til sommeren, og var frisk på idéen. Jeg havde også lyst til at hoppe i havet. Jeg bader hele året rundt. To fluer med et smæk.

Sommeren må have været så deprimerende for alle - så vi kan alle bruge lidt strandbilleder.”

Sally om at have et budskab.

“Hvis jeg har et budskab til nogen eller hele verden for den sags skyld, så vil det egentlig bare være:

Opfør jer ordentligt.

Vær søde mod hinanden. Lad være med at dømme nogen, du ikke kender. Alle mennesker kæmper en kamp, du ikke kender noget til. Vigtigt. Det må du godt quote mig for.”

Credits

Model: Sally Valeur

Fotograf: Christian Grüner

 

Om forfatteren
GÅ TIL PROFIL
Mikkel M. Vermeulen Følg på: Facebook Instagram

Kontakt: mmv@connery.dk

Mikkel er redaktør på Connery. Hans ypperste mål er at leve, af at have det sjovt, og at have det sjovt mens han lever. + øl.

[...læs mere]

Vil du skrive for os?

Synes godt om connery.dk Del artiklen

Nyeste artikler

Tilbage til toppen