Connery

Sådan skænker du den perfekte fadøl

Carlsberg vil optimere fadølsoplevelsen over hele landet.

Er der noget bedre end synet af en ravgul fadøl i sommervarmen?  

Fadøl er nærmest en hellig ting hos os danskere, og derfor skal den også serveres på den rigtige måde. Ingen får nogen videre pluspoint på glædesfronten, hvis kulsyren er skæv, øllet smager af metal eller indholdet er mere lunkent end en dåseøl på græsplanen på tredjedagen af en solskinsrig festival.

Carlsberg er gået til klingen i kampen mod dovne fadbamser og uheldigt skænkede humlebryg i forbindelse med en ny undersøgelse. De er draget ud på et ’fadølsraid’ for at væbne landets bartendere med den basale viden om, hvordan man skænker den perfekte fadøl.

ANNONCE
@Carlsberg.dk - Sådan skænker du den perfekte fadøl @Carlsberg.dk

Chef for on-trade i Carlsberg Danmark, Simon Fibiger, udtaler følgende:

"Kvaliteten af fadøl afhænger ikke kun af kvaliteten af selve øllet, der kommer ud af bryggeriet. Det handler i høj grad også om det rigtige fadølsudstyr, den rigtige servering og den rigtige håndtering."

Undersøgelsen foretaget af Carlsberg i samarbejde med BRF og Wilke viser, at 64 % af øl-forbrugere fortrækker en fadøl fremfor en flaskeøl, mens markedet for fadøl er syeget med 4 % siden 2013.

ANNONCE

Så hvordan skænker man så lige den perfekte fadøl?

Følg tjeklisten fra Carlsberg herunder – så sikrer du dig den bedste oplevelse af din fadbamse!

Sådan skænker du den perfekte fadøl:

Punkt 1: Vælg det rigtige glas og sørg for, at det er rent.

Punkt 2: Skænk øllet i glasset, som du holder i en vinkel på 45 grader – sørg for at hanen ikke rammer ned i øllet.

Punkt 3: Ret glasset op igen og sørg for, at skumhovedet har en højde på 2 centimeter.

Punkt 4: Tjek din øl og server den på en coaster.

Game on!

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce