Connery

Sådan indretter du dit eget hjemmefitness

På jagt efter træningsudstyr

Har du altid drømt om at skabe dit eget og personlige hjemmefitness, så er det måske på tide, at du får gjort din drøm til virkelighed. Skaber du dit eget hjemmefitness, slipper du du for at skulle forbi dit lokale fitnesscenter eller sportsklub hver gang, du vil give din gas med styrke- eller motionstræning.

Gå på jagt efter træningsudstyr

Skal du indrette dit eget hjemmefitness, så er der ingen grund til, at du fylder rummet op med en masse træningudstyr, som du alligevel ikke får glæde af. Derfor bør du nøje overveje, hvilke former for træningsudstyr du vil få størst glæde af. Du kan f.eks. overveje at lave en liste over hvilket udstyr, som du har brug for. I den forbindelse skal du selvfølgelig tænke over, om du har plads til det ønskede træningsudstyr.

Skal du have mest muligt ud af din træning, er det afgørende, at der er tilstrækkeligt plads til, at du kan slå dig løs og udføre dine foretrukne træningsøvelser optimalt. I dag kan du købe stort set alt inden for træningudstyr, hvor du skal vurdere, hvorvidt du vil have et løbebånd, træningsbænk, crosstrainer eller noget helt fjerde.

4 skarpe tips til indretning af dit hjemmefitness

Har du allerede købt det træningsudstyr, som du skal bruge til at udføre dine træningsøvelser, så kan du gå videre til indretningsdelen. I forhold til indretning af dit hjemmefitness er din udfordring at skabe den bedste træningsatmosfære og samtidig udnytte pladsen maksimalt.

  • Spejle hører til i ethvert hjemmefitness – Der er mange fordele ved at have spejle i et hjemmefitness. Først og fremmest er det en realitet, at spejle kan få rum til at se større ud. Tilmed kan du bruge spejle til at sikre dig, at du udfører dine træningsøvelser korrekt, ligesom du selvfølgelig har mulighed for at tjekke dig selv ud.
  • Spar plads med en multistation – En multistation går også under navnet alt-i-én-træningsmaskine, hvor du kan spare en masse plads. Har du begrænset plads i dit hjemmefitness, så vil det være oplagt at købe en multifunktionel træningsmaskine. Dermed har du mulighed for at træne stort set alle muskelgrupper og lave forskellige øvelser på én og samme maskine.
  • Skab motivation og atmosfære med musik og citater – Skal du skabe resultater med din træning, så er det vigtigt, at du har den rette motivation. Sætter du pris på en god træningsatmosfære, kan du bl.a. dekorere dine vægge med træningscitater og samtidig montere et musikanlæg i dit hjemmefitness. Tilmed kan du med fordel indrette dit fitnessrum med farver, der skaber glæde og motiverer.
  • Beskyt dit gulv – Indretter du dit eget hjemmefitness, så skal du naturligvis passe godt på dit gulv. Der findes mange forskellige beskyttelsesmåtter og gulvmåtter, der kan tage stødet fra bl.a. håndvægte, kettlebells og andet tungt træningsudstyr. Dermed kan du undgå - eller i hvert fald minimere risikoen for, at dit gulv tager skade.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce