Rune Klan: Jeg startede med at være flov over at være tryllekunstner

En refleksion over Rune Klans livsstatus – krydret med sjov og tryl.



25. januar, 2017 - kl. 10:00
Forfatter: Rasmus Krarup Jensen


Synes godt om Connery.dk

Del artiklen

Del videoen med dine venner

Rune Klan er kendt for mange ting. Hvad enten du husker ham for sine evner til at gøre den ædle tryllekunst med tophat, kaniner og mønter moderne med et tvist af komiske færdigheder, eller for hans portrætter af alskens skumle karakterer i Tak for i Aften, så er Klan en talentfuld entertainer.

Med utallige ’how the fuck’-skills på bagen har Klan siden sin spæde tryllekunstopstart i ’87 skabt et perfekt midtpunkt mellem komik og tryl på den store scene. Siden sin debut med onemanshows i 2003 er han nu oppe på fire forskellige selvstændige kreationer, med et femte på vej i februar 2017. Showet hedder "Barnløs" og er groft sagt en refleksion over Rune Klans livsstatus på nuværende tidspunkt – krydret med sjov og tryl.

Stand-up-genren og tryllebranchen virker som to meget forskellige størrelser at have på sit CV, men Klan har vist gennem tiden, at humoren i spil med trylleriet var den bedst mulige karrierevej for ham. 

For mig var der ingen anden vej ud om. Jeg har tryllet, siden jeg var 11 år gammel og levet af det, siden jeg var 14 år gammel. Da jeg var 18-19 år, var jeg ved at droppe det hele. Det passede ikke med mit liv på det tidspunkt. Jeg gik op i at stå på skateboard, male graffiti og lytte til hiphop – og når jeg så kom jeg fra skole, gik jeg ind på mit værelse og trænede tricks til noget klassisk musik. Det var simpelthen uforeneligt.

Jeg begyndte at tænke i andre baner, indtil jeg så stand-up for første gang. Der så jeg muligheden for at være ærlig og være sig selv. Og så gik det op i en højere enhed for mig. Jeg kan i bund og grund ikke lide at lyve, men det er nødvendigt i tryllekunst. Derfor har stand-up-delen som sparringspartner gjort, at jeg har det godt med det, jeg laver. 

Den ædle tryllekunst har altid været øverst på menuen hos ham, men kun bag lukkede døre. I sindet og sjælen var tricks og magi den store passion, men ude blandt andre kom nervøsiteten, og tryllekunstfagets førsteprioritet blev maskeret med en facade af stand-up-attitude.

Jeg startede med at være flov over, at være tryllekunstner.

Jeg havde længe tænkt, at trylleri var skridtet lige over rollespil. Så jeg gjorde lidt nar af det, og når folk spurgte mig ”Rune, er du tryllekunstner eller komiker?”, svarede jeg altid komiker. Det passede bare ikke. Jeg har tryllet længe, før jeg begyndte at lave stand-up. Trylleriet er det vigtigste for mig. 

Foto: Mikkel Tjellesen

Barnløs er dit femte onemanshow, hvordan har du forandret dig?

Jeg håber, tilskuerne kan se, at jeg er blevet lidt mere stolt af at trylle. Jeg håber også, at jeg på en eller anden måde er modnet i samspil med mit publikum. Vi har udviklet os sammen. Vi startede måske med at hive sjove ting op af en kuffert og råbe ’pølse’. Så udviklede det sig efterhånden til, at det godt kunne handle om noget. Så på den måde har jeg i kontekst af mit publikum forhåbentlig rykket mig og udviklet mig og mit materiale gennem tiden.   

Med et nyt materiale på trapperne markerer Rune Klan sig på scenen med sit femte stand-up-show, Barnløs, der som navnet antyder, pejler mikrofonen tilbage på ham selv. Han er 40 år gammel og har endnu ikke fået børn. Hvis han vil bruge en hel weekend på at øve sig på ét trick, så gør han det.

Jeg har rigtig meget tid til at gøre, hvad jeg vil. Min hverdag er meget lystbetonet. Jeg er virkelig glad. Jeg laver det, jeg elsker allermest og jeg har det ikke som om, at jeg er ved at mangle idéer. Jeg er stadig nysgerrig.  Jeg er den vigtigste person i mit eget liv, men når det så er sagt, så er det også snart på tide, at det bliver ændret.

Showet afspejler Rune Klan som person og performer, men går også til klingen på, at det i sig selv er en ret vild tryllekunst at skabe et barn. Mens showet på den ene side hylder livets mirakel, får materialet også en skarp kant, da dette ’livets vidunder’ mister sin selvhøjtidelige effekt, når Klan højlydt beskriver, hvor mange liter sæd ens far har pumpet op i ens mor gennem tidens løb for netop at opnå dette.

Man kan forvente det, jeg plejer at lave i mit nye show – men noget helt andet! Jeg er 40 år gammel, jeg har ikke nogen børn og alle dem omkring mig, har børn. Det er meget en elaborering over det at have børn og få børn. Jeg har snakket med læger og alt muligt. En gennemsnitlig sædklat er på mellem 2 og 5 milliliter. Per milliliter, hvis man er god, har man 40 millioner aktive sædceller. Hvis du så tænker på alle de gange, din mor og far har knaldet og din far har fyldt din mor med sæd – at det så lige er den ene sædcelle, der bliver til dig? Det er der en god tryllekunst i. 

Rune Klan er heller ikke bange for at lave fejl på scenen.

Mens de fleste ville være paniske ved at stå ansigt til ansigt med sine egne fejltagelser for øjnene er andre, siger Klan bare højlydt; ”Fuck. Nå okay, det vil have været fedt. Anyways…”, hvorefter han fortsætter rutinen eller spiller videre på fejlen som en del af showet.

Jeg tror, jeg laver fejl hver evig eneste gang. Hvis det er de helt slemme fejl, hvor opbygningen ikke får sin finale, så kan det være katastrofalt – med mindre man styrer øjeblikket. Man kan godt komme ud af den. Jeg har engang kastet en ske bag ryggen og lavet hul i Nordeuropas største filmlærred. Jeg har kaldt en mand i rullestol for spasser, fordi jeg ikke så, at han sad i rullestol.  Jeg har generelt lavet nok fejl til, at jeg rent faktisk har det godt med fejl. Jeg er okay til at omfavne fejlene, og jeg tror på, at det er der, det hele lever. Jeg prøver ligesom at finde mulighederne og få det bedste ud af situationen.

Foto: Mikkel Tjellesen

Livet på scenen har sine op- og nedture. Nogle gange spiller showet rigtigt på alle tangenter, og hele oplevelsen både for performeren og publikum går op i en højere enhed. Andre gange laver man det vildeste trick nogensinde - uden at nogen er til stede til at optage det.

Sandheden er, at man husker de dårlige og glemmer de gode optrædener. Men et fedt eksempel er helt tilbage til dengang, man måtte ryge på scenen. Der var omkring 100 mennesker den aften. Jeg tog en cigaret frem, kastede den op i luften og greb den med munden. Ingen reaktion fra publikum. Jeg tænkte ”nå okay, det måske ikke så vildt?”, hvorefter jeg improviserer med noget, jeg ikke har prøvet før. Jeg kaster den nu tændte smøg bag om ryggen og griber den med munden. Jeg har en fest i min krop, men spiller den cool. Publikum begyndte så småt at komme op i omdrejninger. Til sidst gør jeg noget, jeg aldrig nogensinde har gjort før eller nogensinde igen. Jeg kaster cigaretten op i luften, sparker til den med foden og griber den med munden næsten uden at bevæge hovedet. Så kunne jeg ikke holde begejstringen tilbage og så måtte jeg bare fejre det, som om jeg havde vundet en milliard kroner. Det blev ikke optaget, men det skete én gang, og det er sket!

Andre gange møder man op til et job, hvor tingene allerede fra starten af er dømt til at gå i vasken.

Jeg kan huske mange slemme oplevelser. Der er slemme-sjove og så er der slemme-slemme. Slemme-slemme er eksempelvis i starten af min comedy-karriere til en gig på Ishøj ungdomsskole. Der var lortestemning fra starten af i det lokale. Der er kun 15-17-årige rødder af værste skuffe i lokalet. Jeg havde sådan et legetøjsdyr i mit show, som jeg fandt frem, hvorefter én fra publikum råber: ”Det ligner din mor”. Jeg siger så ikke noget, hvorefter den samme råber ”Du knepper din mor”. Og så tænkte jeg fuck det og råber tilbage, ”Nej, jeg knepper DIN mor”.

Herefter rejser han sig op, tager sin kæde af halsen og tyrer den efter mig. Den rammer mig på halsen - jeg mærker på halsen, og kort efter kan jeg se blod. Jeg tænker med det samme ”fuck det her” og tager mine ting og rejser mig op. Idet jeg rejser mig op, rejser 14-15 mennesker sig op fra publikum og vil bare smadre mig. Jeg løber ud til baglokalet og får smækket døren. Ham pædagogen, som stod for det, og i øvrigt var en giga knep-pind, sagde, ”hov hov, du lavede det ikke længe nok”. Jeg får ham skubbet til side, kæmper mig ud til min bil, hvor rødderne begynder at kaste sten efter min bil. Jeg drøner ud på motorvejen og må til sidst tænde nødlyset, holde ind til siden og bare sidde og ryste efter oplevelsen. Det var en af de rigtig dårlige. 

Foto: Mikkel Tjellesen

Med et fag som virker til at kræve en racerkørers overblik og reflekser for at kunne balancere så mange tallerkner i luften på én gang skulle man tro, at Klan havde et krakilsk og grænsende til neurotisk system over, hvordan showet konstrueres. På ingen måde. For Rune handler det om at øve sig, til man ikke kan øve sig mere, hvorefter man ved showet skal glemme sig selv. Glemme det hele og bare være dig selv på scenen.

Jeg har forsøgt mig med memo-teknikken til at huske mit materiale, men det fungerer bare ikke for mig i den forstand.  Det hjælper at have skrevet sine egne jokes og lavet sine egne rekvisitter. På min rekvisitter står der tit nogle stikord, som skal hjælpe mig med at huske, men ellers har jeg ikke så mange teknikker. Det vigtigste er at glemme hele lortet og være der. Ved bare at være til stede er der mere frirum til improvisation – hvis eksempel ham gutten på fjerde række går på toilettet, så kan jeg få det med ind i showet. Det skal bare gå op i en højere enhed og det er i sig selv umuligt at forberede sig på.

Jeg er bange for at lyde som en kliché ved at sige, at inspirationen kommer fra hverdagen og det bare at gå ned af gaden. Det passer, men det passer lige så meget, at jeg bruger mange timer på det – jo mere tid man bruger på det, des mere genererer man på det. Det er ikke sådan, at jeg vågner og tænker ”Jeg skal lave tricks med kanelsnegle!”. Det er en længere proces, og jeg hader de arrogante typer, som bare siger, at idéen kom til dem ud af det blå. Gu gjorde den røv! Du har knoklet for det. 

Del videoen med dine venner

Er der kvinder i at trylle?

Hånden på hjertet, jeg har aldrig brugt mine tricks til at score. Det er der mange, der har, og jeg forstår det ikke. Jeg fatter ikke, hvordan man kan stå på en bar og have en samtale med en kvinde: ”Var det ruder syv? Ja. Skal jeg op i dig? Ja.” Jeg kan ikke se, hvordan det ene, fører til det andet. Jeg kan ikke forestille mig den kvindesnak, hvor veninden siger ”hvor fanden tog du hen i går?”, hvorefter den anden svarer ”Kan du huske ham, der hev røde kugler ud af mit øre? Ja, ham”. Jeg kan simpelthen ikke se det for mig. 

Rune Klan

Rune Klan er klar med sit nye show Barnløs fra d. 3. februar 2017. 

Se en spilletid nær dig her.

Om forfatteren
GÅ TIL PROFIL
Rasmus Krarup Jensen Følg på:FacebookInstagram

Redaktør med fingeren på pulsen og et skarpt øje for en god historie, en ny trend eller de nyeste announcements i hverdagen og på det store lærred. 

[...læs mere]

Vil du skrive for os?

Synes godt om connery.dkDel artiklen

Nyeste artikler

Tilbage til toppen