Royal Blood - Royal Blood [Anmeldelse]

Rating: 4
Author: Frederik Olsen

Debut album fra den hårdtslående engelske rock-duo kan ikke siges at være anden end en succes!!

Skrevet af Frederik Olsen

| Musik og Musikanmeldelser
| 6,5K

4 ud af 6 stjerner

Dette år er efterhånden kommet til at stå i rockens tegn hvis vi snakker nye udgivelser. Foo Fighters ligger lige rundt om hjørnet med Sonic Highways den 10. november og Wolfmother har tidligere i år også udgivet New Crown.

Nu skal vi altså også ha' skrevet Royal Blood på listen.

ANNONCE

Med klare inspirationer fra Arctic Monkeys og The White Stripes rammer Royal Blood en tung og til tider savnet side af rockmusikken. Lidt specielt er det dog at bandet kun består af Mike Kerr på bas og vokal samt Ben Thatcher på trommer. Pakket med effekter vækkes Kerrs bas til live og opnår at fylde tomrummet der er uden en guitar, og med kæmpe succes bliver jeg nødt til at tilføje. Dette i samarbejde med en yderst hårdtslående Ben Thatcher på tønderne er lydbilledet for Royal Blood nu komplet.

ANNONCE

Pladen er skåret således:

Out Of The Black
Come On Over
Figure It OUT
You Can Be So Cruel
Blood Hands
Little Monster
Loose Change
Careless
Ten Tonne Skeleton
Better Strangers

Out Of The Black er et godt valg at starte albummet på. Her introduceres lytteren til Royal Bloods lyd og univers. Tunge trommer og heftig distortion. Fortsættelsen i kraft af Come On Over smider endnu flere licks og lækre detaljer ind i musikken.

Figure It Out er som hevet ud af et White Stripes album og lighederne mellem Mike Kerr og Jack White som vokalister er skræmmende, på den gode måde :) Vi hiver intensiteten lidt ned i You Can Be So Cruel og dette er også nødvendigt for at skabe et dynamisk aktivt album.

Blood Hands ligger i samme boldgade som Figure It Out og endda endnu mere denne gang. Især Kerrs frasering i verset rammer en excetionelt god Jack White ;) I Little Monster får dynamikken en ordentligt spark i røven. Sangen fungerer rigtig godt når vi kommer til kombinationen af breakdown og solo. Dette løfter dynamikken til et stratosfærisk niveau og energien er fantastisk.

Til forveksling fra resten af numrene lægges der i Loose Change en tight sound for dagen. Dette klæder albummet i form af musikalsk divertistet der med kun to instrumenter kan blive rigtig svært. Careless bliver i sammenhængen nærmest bare et pauseshow inden heavyhitteren Ten Tonne Skeleton. Her bydes lytteren på endnu flere effekter på bassen som nu er blevet forvandlet halvt til en synthisizer.

Til slut bliver vi kastet tilbage i en tung rock tåge der virkelig pointerer bandets sound med fuld hammer på trommerne og ekstra meget distortion på bassen. God finale til et glimrende debut album.

ANNONCE

Alt i alt fungerer Royal Bloods debut album rigtig godt, men udfordringen for dem bliver at selvinnovere sig selv i forhold til fremtiden. Lydbilledet hos bandet er meget snævert i kraft af at der kun er to instrumenter. Dette kommer også til udtryk i sangene hvor de godt kan flyde lidt sammen, og man vil ikke nødvendigvis være i stand til at adskille de fleste numre fra hinanden.

Royal Blood får 4/6 ninjaer

Mere rock tak :D

ANNONCE