Connery

Ranger Rover Evoque Convertible

Topløs og fræk.

Ranger Rover Evoque Convertible

Range Rover Evoque er en af de lækreste SUV'er i show-off klassen, og nu har den fået et twist der i den grad gør den strandklar. 

Taget er nemlig blevet rykket af, og tilbage stor en stor Evoque Convertible. 

Der er blevet arbejdet en del for at fastholde Evoques stramme, men bulkede form, og derfor ser det ud som om at taget bare er blevet hakket plant af, når det er lagt ned. En god ting, hvis du spørger os. Foldetaget er i øvrigt det længste og bredeste på det aktuelle bilmarked. Det kan foldes sammen på 18 sekunder, og hæves på 21, ved hastigheder på op til 48 km/t. Ydermere påvirker taget heller ikke bagagerumspladsen, og der er 251 liter at tage af. 

Evoque Convertible er udstyret med aktive styrtbøjler i bagerste del af karossen. Aktive styrbøjler, betyder at der ved en uheldssituation med rullefare, bliver udskudt to aluminiumsstænger i løbet af 90 millisekunder.

Bilen kommer med 240 hk Si4-benzinmotor eller op til 180 hk med den nye 2.0 Ingenium-motor der kører på diesel (op til 17,5km/l). 

Evoque Convertible har Land Rovers velkendte All-Terrain egenskaber med de samme teknologier som Coupé og 5-dørs Evoque. Firehjulstræk kombineres med Land Rovers 9-trins automatgearkasse, Terrain Response-system, Wade Sensing og All-Terrain Progress Control, der gør Evoque Convertible til en cabriolet til alle årstider.

Den nye Range Rover Evoque Convertible vil blive produceret på Land Rovers fabrik i Halewood i Storbritannien sammen med Coupé og 5-dørs udgaverne af Evoque. Den nye Range Rover Evoque Convertible kommer på markedet i foråret 2016 på mere 

end 170 markeder verden over.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce