Racisme i lokalsamfund
Skal man udelukkes fra diskoteker eller clubs fordi man er sort?
Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.
Sådan står det i straffeloven om racismeparagraffen. Det lader dog ikke til at forhindre dørmændene på Diskotek One i Hammel i at nægte unge mennesker af anden etnisk baggrund adgang til diskoteket.
Min kammerat på 16 år er født i Columbia, og er derfor sort, men har levet hele sit liv i Danmark, da han som spædbarn blev adopteret af sine danske forældre. Jeg selv er født og opvokset i Danmark hos mine biologiske forældre, og jeg er hvid. For ham og jeg var gårsdagens aften ved Diskotek One en noget broget affære.
Vi ankom til diskoteket som nogle af de første sammen med to veninder, så vi kunne undgå den kø der som regel opstår når dørene bliver åbnet. Stærkt opsat på at komme ind på diskoteket og feste endte vi nogenlunde forrest i køen, dog med et par stykker foran os.
Da dørene blev åbnet begyndte folk ligeså stille at blive lukket indenfor, man betaler entréen og får et stempel, og så kan man ellers benytte diskoteket resten af aftenen. Da turen kom til mig fandt jeg de fyrre kroner indgangsbilletten koster frem, og fik et stempel af dørmanden.
Dernæst begav mig gennem garderoben og ind på diskoteket. Velvidende at min kammerat stod lige bag mig i køen undrede jeg mig, da han ikke kom ind på diskoteket. Jeg gik tilbage i garderoben og opdagede til min store forundring, at min kammerat var blevet nægtet adgang.
"Du ligner en indvandrer, og vi har fået ordrer fra ledelsen om at vi ikke må lukke indvandrere ind i aften." Min kammerat måtte træde ud af køen og gå den tunge gang ned af trappen - afvist ved døren uden chance for at gøre noget ved det. Dybt chokeret spurgte jeg dørmanden hvad der foregik, og hans forklaring lød således: "Direktøren er blevet truet af nogle indvandrere, så vi bliver nødt til at afvise alle der ligner indvandrere i aften."
Det spøjse ved denne situation er, at den ene af de to veninder vi fulgtes med, som også er adopteret - fra Indien og altså også mørk, måtte gerne komme ind. Så vi begav os op af trappen mod døråbningen igen for at finde en forklaring, og svaret lød: "hun er en pige, hun må gerne komme ind."
Vi gik ned af trappen igen, og faldt i snak med nogle indvandrere fra Århus, der havde fået samme besked som min kammerat: "du er indvandrer, desværre".
Ikke nok med at det er ydmygende for de involverede, det er også ulovligt og er med til at sætte et stempel på unge mennesker som min kammerat og de indvandrere vi snakkede med. Et stempel som siger at man er anderledes, og som er svært at vriste af sig når man først har fået det. Især blandt unge.
Som aftenen skred frem kom flere og flere unge til diskoteket, og alle fik adgang så de kunne gå ind og ud af diskoteket som de lystede. Hvis de var hvide, vel at mærke.
Min kammerat på 16 år er født i Columbia, og er derfor sort, men har levet hele sit liv i Danmark, da han som spædbarn blev adopteret af sine danske forældre. Jeg selv er født og opvokset i Danmark hos mine biologiske forældre, og jeg er hvid. For ham og jeg var gårsdagens aften ved Diskotek One en noget broget affære.
Vi ankom til diskoteket som nogle af de første sammen med to veninder, så vi kunne undgå den kø der som regel opstår når dørene bliver åbnet. Stærkt opsat på at komme ind på diskoteket og feste endte vi nogenlunde forrest i køen, dog med et par stykker foran os.
Da dørene blev åbnet begyndte folk ligeså stille at blive lukket indenfor, man betaler entréen og får et stempel, og så kan man ellers benytte diskoteket resten af aftenen. Da turen kom til mig fandt jeg de fyrre kroner indgangsbilletten koster frem, og fik et stempel af dørmanden.
Dernæst begav mig gennem garderoben og ind på diskoteket. Velvidende at min kammerat stod lige bag mig i køen undrede jeg mig, da han ikke kom ind på diskoteket. Jeg gik tilbage i garderoben og opdagede til min store forundring, at min kammerat var blevet nægtet adgang.
"Du ligner en indvandrer, og vi har fået ordrer fra ledelsen om at vi ikke må lukke indvandrere ind i aften." Min kammerat måtte træde ud af køen og gå den tunge gang ned af trappen - afvist ved døren uden chance for at gøre noget ved det. Dybt chokeret spurgte jeg dørmanden hvad der foregik, og hans forklaring lød således: "Direktøren er blevet truet af nogle indvandrere, så vi bliver nødt til at afvise alle der ligner indvandrere i aften."
Det spøjse ved denne situation er, at den ene af de to veninder vi fulgtes med, som også er adopteret - fra Indien og altså også mørk, måtte gerne komme ind. Så vi begav os op af trappen mod døråbningen igen for at finde en forklaring, og svaret lød: "hun er en pige, hun må gerne komme ind."
Vi gik ned af trappen igen, og faldt i snak med nogle indvandrere fra Århus, der havde fået samme besked som min kammerat: "du er indvandrer, desværre".
Ikke nok med at det er ydmygende for de involverede, det er også ulovligt og er med til at sætte et stempel på unge mennesker som min kammerat og de indvandrere vi snakkede med. Et stempel som siger at man er anderledes, og som er svært at vriste af sig når man først har fået det. Især blandt unge.
Som aftenen skred frem kom flere og flere unge til diskoteket, og alle fik adgang så de kunne gå ind og ud af diskoteket som de lystede. Hvis de var hvide, vel at mærke.
Da en politibil senere på natten ruller ind på parkeringspladsen, går min kammerat, indvandrerne vi snakkede med og jeg som de første hen til de to betjente i bilen, for lige at tage en snak om, hvad der foregik ved dørene til diskoteket.
Vi forklarede situationen for dem og spurgte den ene af betjentene, en ældre herre, om ikke det var forkert, at de nægtede indvandrere adgang. "Det er hans hus, han bestemmer hvem der må komme ind, ligesom du bestemmer hvem der må komme ind i dit hus." Da den ældre betjent virkede noget afvisende, vendte vi os i stedet mod hans noget yngre partner.
Vi spurgte ham, om det ikke stred mod racismeparagraffen at nægte indvandre adgang. Det gjorde det, sagde han. Men han skyndte sig at tilføje at de ikke kunne gøre noget ved det. Hvorfor ikke? Hvis ikke ordensmagten kan gøre noget ved en åbenlys overtrædelse af loven, hvem kan så?
Som natten efterhånden skred frem kom der flere og flere unge fra diskoteket udenfor, og et populært pizzeria bagved diskoteket blev flittigt benyttet. Og det var ud for det pizzeria min kammerat og jeg var vidne til det mest paradoksale og groteske ved hele denne aften.
Alt imens diskotekets dørmænd stod i døråbningen og anstrengte sig for ikke at lukke de "farlige og aggressive" indvandrere ind, fik en dansk hvid dreng bank af 4-5 hvide danske piger og drenge bagved diskoteket.
Vi forklarede situationen for dem og spurgte den ene af betjentene, en ældre herre, om ikke det var forkert, at de nægtede indvandrere adgang. "Det er hans hus, han bestemmer hvem der må komme ind, ligesom du bestemmer hvem der må komme ind i dit hus." Da den ældre betjent virkede noget afvisende, vendte vi os i stedet mod hans noget yngre partner.
Vi spurgte ham, om det ikke stred mod racismeparagraffen at nægte indvandre adgang. Det gjorde det, sagde han. Men han skyndte sig at tilføje at de ikke kunne gøre noget ved det. Hvorfor ikke? Hvis ikke ordensmagten kan gøre noget ved en åbenlys overtrædelse af loven, hvem kan så?
Som natten efterhånden skred frem kom der flere og flere unge fra diskoteket udenfor, og et populært pizzeria bagved diskoteket blev flittigt benyttet. Og det var ud for det pizzeria min kammerat og jeg var vidne til det mest paradoksale og groteske ved hele denne aften.
Alt imens diskotekets dørmænd stod i døråbningen og anstrengte sig for ikke at lukke de "farlige og aggressive" indvandrere ind, fik en dansk hvid dreng bank af 4-5 hvide danske piger og drenge bagved diskoteket.
Min kammerat og de indvandrere vi snakkede med henover aftenen og natten var præcis ligeså fredelige som jeg selv, og kun ude på at more sig og fyre den af til en god fest. Men på grund af deres hudfarve, accent eller nationalitet blev de nedværdiget, og måtte tilbringe aftenen og natten ved at stå udenfor et diskotek, mens de kunne se hvide danskere frit gå ind og ud af diskoteket. Og her henviser jeg igen til racismeparagraffen.
Min dybeste sympati går til manden som er blevet truet af nogle afsporede in
Jeg kender ikke omfanget af truslerne og skal ikke kunne sige hvad der er hændt før og efterfølgende. Men det holder altså ikke at forskelsbehandle på den måde som vi oplevede i går, det gør det bare ikke.
Min dybeste sympati går til manden som er blevet truet af nogle afsporede in
Jeg kender ikke omfanget af truslerne og skal ikke kunne sige hvad der er hændt før og efterfølgende. Men det holder altså ikke at forskelsbehandle på den måde som vi oplevede i går, det gør det bare ikke.
