Connery

PlayStation VR rammer Danmark til Oktober

De bringer blandt andet Star Wars til den virtuelle virkelighed.

Sony har i dag meldt ud, at deres Virtual Reality produkt, PlayStation VR, kommer i handlen til oktober. 

Det er selvfølgelig spændende for dedikerede VR fans, men også for PlayStation-gamere generelt. Den helt store nyhedsværdi skal findes i prisen. Tilbage i januar, da konkurrenten Occulus Rift annoncerede et prisleje på $600 (godt 4.000 kr.), begyndte tech-anmeldere at skrive nekrologer over teknologien - argumentationen er, at folk ikke vil betale mere, end et normalt gaming-system, for noget der er et stykke perifært udstyr, men den holder nok ikke i en verden hvor folk uden videre koster 6.000 kroner efter en smartphone. 

Men PlayStation VR bliver billigere end Occulus Rift. Prisen er annonceret til €399 (knapt 3.000 kr). Det er et godt stykke under konkurrencen - Det skal selvfølgelig ses i lyset af, at man så også er nødt til at eje en PS4. 

“Siden vi løftede sløret for PS VR under Game Developers Conference i 2014, har vi fået en enorm respons fra både spillere og udviklere,” siger Andrew House, præsident og global CEO for Sony Computer Entertainment Inc.

“For at sikre os, at vi kan blive klar til at levere nok PS VR-enheder og en lang række softwaretitler til forbrugere i hele verden, har vi besluttet at lancere PS VR i oktober 2016. Vi vil gerne sige tak for tålmodigheden og den fortsatte støtte til alle, der ser frem til lanceringen. Vi er mere end begejstrede over at kunne levere den fantastiske oplevelse, som PS VR skaber, til kunder,” afslutter Andrew House.

Læs også: Connery.dk hands-on med PlayStation VR

ANNONCE
PlayStation VR rammer Danmark til Oktober

PlayStation fortæller også, at der er mere end 160 titler på vej til VR. Mange vil være helt nye titler, og andre er VR-udgaver af tidligere populære titler, blandt andet kommer vi til at se en VR-udgave af horrorspillet Until Dawn, Until Dawn: Rush of Blood. 

I samme omgang melder PlayStation også, at DICE og Lucasfilms arbejder på en ny eksklusiv Star Wars titel, til PlayStation VR. 

Vi ved endnu ikke meget om det nye Star Wars VR-spil til Playstation, men i forgårs løftedes sløret for et VR-spil til HTV Vive; Trials of Tatooine, mon ikke PlayStation VR spillet bliver en helt anden størrelse?

ANNONCE
Trials of Tatooine
Del

Seneste nyt

Annonce