Connery

PlayStation tip: Godt tilbud på PS Plus

Star Wars bundle netop nu

Det er efterhånden reglen, frem for undtagelsen - at det koster penge, når man skal game online på sin konsol. I hvert fald hvis man gamer på nuværende generation. Det er en anelse irriterende, men sådan er markedet altså i dag. 

I PlayStation land hedder det PS Plus, og koster 55 kroner om måneden, når man har løbende betaling - men lige nu er der altså et ekstra godt tilbud, til de 100.000 hurtigste. 

Hvis man køber 12 måneders medlemskab, får man nemlig Star Wars: Battlefront Ultimate Edition med i pakken, til en samlet pris på 375,- kroner. Så altså både en bedre pris på PS plus, og et gratis spil+bundles med i pakken. Det er lidt en no-brainer, og så slipper man for at sidde og bande over, at abonnementet skal sættes igang, når FIFA igen rammer til efteråret. Og Call of Duty, og alle de andre spil, vi gerne vil spille online. 

Star Wars Battlefront er det anmelderroste Star Wars spil fra skaberne af Battlefield. Spillets Ultimate Edition indeholder fire udvidelsespakker, 11 nye våben og 30 nye baner, så du er sikret underholdning igennem hele sommeren.

ANNONCE

Juni måned gratis spil på PS Plus er i øvrigt: 

Det første spil er Killing Floor 2. Spillet er udviklet og udgivet af Tripwire Interactive og foregår i en ikke så fjern fremtid, hvor et fejlslagent kemisk eksperiment har skabt en virus, der gør folk til zombier. Virussen spreder sig hurtigt til hele kloden, og regeringer verden over bukker under.

Spillet byder på 6-spillers co-op, hvor det udelukkende handler om at overleve de tilsyneladende endeløse horder af zombier. Killing Floor 2 har også en online multiplayerdel, hvor det er seks på hvert hold, zeds imod de overlevende.

Killing Floor 2 er ret simpelt: En taktisk, holdbaseret splatterfest, hvor du kommer til at have aftrækkeren i bund, imens du råber af dine holdkammerater.

Det andet spil er den prisvindende første sæson af Dontnod Entertainments Life is Strange. Life is Strange handler om Maxine Caulfield, en fotografistuderende, der opdager, at hun har evnen til at spole tiden tilbage.

Dine valg betyder noget i Life is Strange og kommer til at påvirke, hvordan historien udvikler sig senere hen. Fortællingen er virkelig noget for sig, og spillet vandt blandt andet en BAFTA sidste år for Bedste Historie.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce