Connery

Pirates of the Caribbean: Salazar's Revenge (Anmeldelse)

Splitte mine bramsejl! Der er en ny Pirates of the Caribbean-film i biografen!

3 ud af 6 stjerner
Walt Disney Studios Motion Pictures - Pirates of the Caribbean: Salazar's Revenge (Anmeldelse) Walt Disney Studios Motion Pictures

Who’s your daddy?

Det er 6 år siden, at vi sidst har set noget til Captain Jack Sparrow (Johnny Depp), Barbossa (Geoffrey Rush), Will Turner (Orlando Bloom) og Elizabeth Swann (Keira Knightley), men nu er de atter tilbage på nye eventyr. Denne gang har nogle af dem endda deres afkom med sig og det er faktisk dem,  historien handler om. Som dreng dykker Henry Turner (Brenton Thwaites) ned på bunden af havet, hvor vraget af "The Flying Dutchman" ligger. Her er hans far Will Turner forbandet til at ”leve” som spøgelse (efter hændelser der skete i Pirates of the Caribbean: At World's End) Henry lover sin far at finde havguden Poseidons magiske trefork og ophæve forbandelsen.

ANNONCE
Walt Disney Studios Motion Pictures - Pirates of the Caribbean: Salazar's Revenge (Anmeldelse) Walt Disney Studios Motion Pictures

Call it, call it…

9 år senere er Henry en ung mand og leder stadig efter treforken. Undervejs møder han den onde Captain Salazar (Javier Bardem), der engang blev snydt af Jack Sparrow og nu er hensat til at sejle de caribiske have i forbandelse. Han vil have hævn og bruger Henry til at finde Jack og treforken, der vil ophæve alle forbandelser.

ANNONCE
Walt Disney Studios Motion Pictures - Pirates of the Caribbean: Salazar's Revenge (Anmeldelse) Walt Disney Studios Motion Pictures

Dry land is not a myth, I’ve seen it!

Men kun én person kan finde øen, der fører til treforken og det er den smukke og gæve Carina Smyth (Kaya Scodelario). Hun er nemlig i besiddelse af det hemmelige kort og kan, ved at følge stjernerne, vise vej til øen. Inden da må Jack, Henry, Carina og Barbossa dog igennem en masse prøvelser til vands, til lands og til mild underholdning for alle os andre.

ANNONCE
Walt Disney Studios Motion Pictures - Pirates of the Caribbean: Salazar's Revenge (Anmeldelse) Walt Disney Studios Motion Pictures

Why is the rum always gone?

Kan du huske den gang, hvor en ”POTC” film var sjove, charmerende og havde noget på hjertet? Nej, det kan jeg heller ikke… Men der var trods alt en gang, hvor Johnny Depp var passioneret omkring filmene og rollen som Captain Jack Sparrow, sådan er det ikke længere…

ANNONCE
Walt Disney Studios Motion Pictures - Pirates of the Caribbean: Salazar's Revenge (Anmeldelse) Walt Disney Studios Motion Pictures

Oh! That’s why!

Vedholdende rygter svirrer nemlig omkring, hvordan Johnny-drengen lod filmholdet vente i flere timer på sig og ofte mødte fuld op på settet. Sammen med en episode, hvor han tilsyneladende skar sin hånd under et skænderi med ekskonen Amber Heard, har hans udskejelser altså kostede produktionen ca. 70 millioner dollars mere end budgetteret og det kan mærkes.

ANNONCE
Walt Disney Studios Motion Pictures - Pirates of the Caribbean: Salazar's Revenge (Anmeldelse) Walt Disney Studios Motion Pictures

Pirates: The Next Generation

Dead Men Tell No Tales eller Salazar's Revenge som filmen af en eller anden grund også hedder er nemlig ikke Captain Sparrows film overhovedet. Han er ironisk nok bare endnu mere fuld og forvirret, end han plejer at være og er faktisk fuldkommen overflødig for historien. Derimod lægger filmen op til at Henry og Carina vil blive de kommende films hovedroller.

ANNONCE
Walt Disney Studios Motion Pictures - Pirates of the Caribbean: Salazar's Revenge (Anmeldelse) Walt Disney Studios Motion Pictures

Never again, I’ll go sailin’

Det gode er, at filmen er den korteste i serien og historien er knap så rodet som de andre, men her slutter det også med det positive. Pirates of the Caribbean: Dead Men Tell No Tales aka Salazar's Revenge er en dyr prut i et glas vand. Det er en film lavet udelukkende for at tjene penge og det er tydeligt, at der ikke er megen vind tilbage i sejlene på denne franchise.

ANNONCE
Drengerøvsfaktor og teknisk info:

Drengerøvsfaktor: 70%

Teknisk information:

Original titel: Pirates of the Caribbean: Dead Men Tell No Tales

Alternativ titel: Pirates of the Caribbean: Salazar's Revenge

Land: USA, 2017

Instruktør: Joachim Rønning, Espen Sandberg

Medv.: Johnny Depp, Geoffrey Rush, Javier Bardem, Kaya Scodelario, Brenton Thwaites, Orlando Bloom, Keira Knightley og Paul McCartney

Genre: Action/Adventure/Fantasy

Billedformat: 2.35:1/2D/3D/IMAX

Lyd: Dolby Digital/Dolby Atmos/ Auro 11.1/12-Track Digital Sound/IMAX 6-Track

Spilletid: 139 min

Dansk bio premiere: 24. maj 2017

Distributør: Walt Disney Studios Motion Pictures

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce