Connery

PebbleBee nøglefinder [Test]

Vi har alle været i situationer, hvor man er kommet ud af døren uden pung, nøgler eller andre personlige genstande. PebbleBee er en ny bluetooh-enhed som hjælper dig til at holde styr på disse.

PebbleBee nøglefinder [Test]

Kickstarter-projektet som blev ’fundet’ tilbage i marts, er nu landet på dansk jord og vi har kigget lidt nærmere på det. Konceptet går ud på, at du fra din smartphone kan finde din PebbleBee-enhed ved hjælp af bluetooth-teknologi. Enheden fastsættes til dine personlige ejendele og du kan herfra gennem app’en finde din enhed og en masse andet.

ANNONCE
PebbleBee nøglefinder [Test]

Enheden fungerer som sagt ved hjælp af bluetooth og kun fantasien sætter grænser for hvad enheden kan bruges til. Om det er for at holde styr på nøglerne, mobilen, hunden eller cyklen, så fungerer PebbleBee med dem alle.

Efter nogle ugers brug, har jeg endnu ikke været ude for at skulle bruge PebbleBee for at finde mine personlige ejendele. Jeg har haft enheden fastsat til mine nøgler og det har fungeret glimrende. Enheden er på størrelse med to fem’ere og vejer næsten ingenting.

ANNONCE
PebbleBee nøglefinder [Test]

App’en PebbleBee er en rodet omgang, hvis du spørger mig. Med al for lidt information omkring hvad de forskellige ting gør og kan, ender man tit med bare at få enheden til at afspille alarmtonen og lyse, som er to af hovedfunktionerne ved PebbleBee. Alarmtonen fungerer dog rigtig godt til hvis dine nøgler ligger dybt i et jakkelomme, bag en pude eller under sofaen, på gulvet. Lysfunktionen er også fin, men scenariet hvor den er bedre end alarmtonen, kan jeg desværre ikke forestille mig.

ANNONCE

PebbleBee er overordnet set en super idé og konceptet fungerer rigtig godt. Som sagt er der uendelige muligheder for brugen af enheden og kun fantasien sætter grænser for hvad det kan bruges til. Eksempelvis kan app’en også indstilles til at alarmere dig hvis din PebbleBee forlader området, såsom hvis du forlader huset uden dine nøgler, pung eller lignende.

App’en kunne godt bruge en overhaling, med flere informationer samt et bedre setup, så brugeren forstår hvilke muligheder han eller hun har med PebbleBee.

Smider du konstant dine nøgler eller andre værdigenstande væk, så er PebbleBee måske noget for dig. Den kan fås hos NewQue.dk for kr. 269,- lige her.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce