Onkel Dum og Bananerne
Vi kan alle synge sangen Gætteleg, men hvem er de?
Men det var det...
Jeg søgte, og søgte og søgte... Men fandt intet - eller næsten intet. Man kan ikke andet at blive desperat - skulle jeg lave en fed artikel om et kultband, måtte jeg have andre køer på isen. Så jeg begyndte at maile rundt til forskellige folk, og her rørte lykkens gudinde mig. Jeg fik fat i Sune Svanekier, som er/var medlem af gruppen Onkel Dum og Bananerne. Igennem ham har jeg nu fået støvet alle detaljer af og fået lavet, hvad man kan kalde mit første interview. - Stor tak til Sune Svanekier.
Hvem er det?
Lad os starte med at få på plads, hvem Onkel Dum og Bananerne er. For selv om alle i min bekendtskabskreds kender sangen "Gætteleg", er der stadig folk derude blandt jer, som ikke aner hvem jeg snakker om... Eller, det er som regel, indtil man synger de første strofer af sangen, som alle drenge, med en normal opvækst og trang til damelår, burde kende. Her kommer en lille bid af de første linier / omkvædet:
"Åben munden og luk øjnene, nu skal vi have lidt muntert halløj, men det kræver du med på en gætteleg, hvad er det, jeg kommer i munden på dig?"
Onkel Dum og Bananerne
Konceptet Onkel Dum og Bananerne startede engang tilbage i 1985, hvor Thomas, Sune og Lasse besluttede at lave en "Dum Dag" på deres gymnasium. Konceptet var ikke specielt organiseret og gik i sin helhed blot ud på at opføre sig dumt i bedste Monty Python stil. Navnet på gruppen opstod dog først siden hen, dog kan en del af æren tildeles Thomas, som havde lavet et vers på Harry Belafonte-klassikeren Banana Boat Song, om at 'sige det med blomster og gøre det med bananer'. Denne blev opført på skolens første "Dum Dag". Navnet blev til, da de blev enige om at gøre noget ved "dumme"-konceptet, her var der et af gruppemedlemmerne, der havde en onkel, som altid sagde "dumme" ting, og derfor blev kaldt "Onkel Dum". Det sat sammen med deres Banana Boat Song blev til - Onkel Dum og Bananerne.
Ved deres første optræden til en gymnasiefest stadig tilbage i 1985, havde de Jens Korse, som gæsteoptræder, men da han gik lige ind i hjertet hos både publikum og hos bandet blev han siden hen fast medlem. - De fire drenge var samlet, og konceptet var skabt!
I 1986 lavede de så deres første offentlige optræden, igen på deres gymnasium, som opvarmere for Monrad og Rislund. Her blev de modtaget med succes, da hjemmepublikummet elskede dem. De fik herefter spillejobs på lokale caféer og ungdomsklubber over hele Nordsjælland. Videre spillede de på teatret Dueslaget i Helsingør, hvor de både havde dansepiger og band (bla. Peter Spies som kapelmester).
Men bedst som musikken spillede på sit højeste tog Lasse og Jens på et års jordomrejse, dog dræbte det ikke konceptet. For Sune og Thomas lavede i den mellemliggende periode et tomandsshow de kaldte "To Omkring Et El-komfur", her videreudviklede de Bananernes repetoir af sange og sketches. Blandt andet storhittet refereret herover - Gætteleg - og sangen Københavnerhad. Da bandet blev samlet igen 1987/1988 kom der for alvor vind i sejlene, og de spillede på en masse store steder i København. De fik gode karakterer af Politiken og Information, hvilket straks lokkede andre medier til. De var endda så heldige at DR lavede et spot med dem i programmet Sommer på Stenbroen, her blev fire sange spillet og en enkel sketch.
Succeen ville ingen ende tage, og de fik masser af jobs overalt bl.a. til noget så stort som Roskilde Festivalen. Deres cd solgte 4000 eksemplarer, og de kom på tv flere gange. Så da tilbuddet om en film (Bananen - Skræl Den Før Din Nabo) nåede dem, slog de til. Det var dog med løfter om at deres musik skulle med, og de skulle have haft indflydelse på manuskriptet. Historien blev dog en anden, og de endte med at blive statister i en film, som siden blev anmeldt som Danmarks dårligste film. Ikke godt karriere skridt, og herefter blev gruppen opløst lidt efter lidt. En branch fyldt med griske producere, bookere med store ord og ingen vægt bag dem og ikke mindst en filminstruktør, som røvrendte dem, betød at salget af cd nummer to "Vi Går Bananas", slet ikke levede op til nogens forventninger. Bananerne blev opløst, og de fire medlemmer gik hver til sit. Jens blev uddannet som journalist, Lasse blev folkeskolelærer, Thomas teolog, og Sune rejste til London, hvor han blev uddannet skuespiller.
Men hvad så??
De fire drenge har bevaret venskabet, hvor de stadig - dog sjældent - optræder til små nostalgishows, de har endda så sent som her i 2004 optrådt til et bryllup. Når de fire drenge mødes går snakken - i følge Sune - om de ikke skulle starte det hele igen, men det har indtil videre blot blevet ved snakken. Udover det, så laver flere af medlemmerne stadig en del inde for showbiz.
Jens skrev til SelvSving i radioen og har siden været med til at lave Berthelsens tv-shows og Zahles Top 10, hvor Sune også har optrådt adskillige gange i deres filmede sketches. Thomas og Sune skrev sammen med Peter Spies musicalen Atlantis, og Thomas, Lasse og Sune har skrevet flere musicals til Espergærde Ungdomsskole, og i øjeblikket skriver de på en musical til Det Danske Teater om Peter von Scholten.
Hvad blev der af interviewet? - Hvor er det sjove?
Jojo, da jeg nu havde fået fat i den helt rigtige og ægte Sune Svanekier, i denne tid med internettet, hvor det flyder med fake profiler, altså folk der udgiver sig for at være alt muligt, de aldrig har set skyggen af, måtte jeg jo udnytte denne enestående chance for at tale med en ægte celebrity.
Så Sune, hvad er det mærkeligste du har oplevet i din tid som kendt Banan?
Noget af mærkeligste vi har prøvet var nok at få taget cover-billedet til den første plade. Det foregik i Zoo. Vi skulle hænge i abegrotten - nøgne - og så skulle aberne stå i vores banan-trøjer udenfor og kigge ind. Det var besynderligt at gå ind i grotten uden en trevl på kroppen, jokke rundt i abelort og så kravle op i et træ med fri udsigt til vennernes kronjuveler. Prikken over i'et var at fotografen og hendes assistent var to ualmindeligt lækre sild, og vi følte ikke vi gjorde så fedt et indtryk på dem. Men det var sjovt bagefter - Ja det lyder sådan.
Nu har I givet utallige koncerter rundt om i Danmark - men oplevelse har været den vildeste?
Der har jo været mange afsindige oplevelser, men jeg kan da huske vores hjertebanken, da vi skulle optræde på Pustervig Torv til Århus Festuge. Vi var ikke blevet annonceret, og hvad værre var, vi skulle erstatte en populær århusiansk komikertrup, som alle ude i teltet sad og ventede på. Da vi så kom på i stedet, blev vi mødt med buh-råb og 'gå hjem, køvenhavnere!' Nervepirrende. Men efter den første sang (meget belejligt: Københavnerhad) overgav de sig, og det blev en fantastisk aften. Der var også en gang på en af de små scener på Roskilde Festivalen, hvor vi blev afbrudt midt i en sketch af en fuld svensker, som kom op på scenen og tog tøjet af. Svært at komme efter, men vi fik ham gelejdet ud. - Ok go' griner med svenskeren, dem skal man passe på med - Jeg bliver taget i at sidde med drømmende øjne og tænke på Connery-aktuelle Marie Plosjö. Hov..
Nu ved vi alle at folk kender jer på nummeret "Gætteleg", men hvad er dine personlige yndlingsnumre?
Jeg har altid holdt meget af Mor (hvor Jens, som han så ofte gjorde, klædte sig ud i dametøj, og vi sang 'Hvad om du gjorde det med din mor'), men jeg kan vældig godt lide sangen Ung Lige Nu (en undersættelse af Only You), måske fordi det var en af de få sange, jeg sang på pladerne. Men Gætteleg er klart favoritten. - Tankerne om Marie Plosjö forsvandt som dug fra solen... Sagde du Jens i dametøj, måske meget godt jeg kun var 2 år da I startede.
Nå Sune... I har været meget igennem i jeres karriere, men hvad fortryder du mest, og hvad er du mest stolt af?
Et eller andet sted burde jeg nok fortryde, at vi lavede den lortefilm, men omvendt var det jo også en bizar oplevelse, som gav en masse erfaring. I det hele taget bør der ikke være plads til fortrydelser. Vi havde en fed tid. Vi var unge, ambitiøse, og vi oplevede en hel masse, som andre på vores alder måske ikke oplever (såsom at stå i Bilka i Næstved iført Cøli-Batmand-kostume og skrive sig under som Batman, når de små børn vil have autografer). Jeg er pisse glad for det vi har lavet sammen og oplevet sammen, og jeg personligt håber, at vi en dag kan samle flokken igen og skabe noget nyt sammen i stedet for at lave et lille nostalgi-trip hver andet år. Hvis interessen derude er stor nok, kan det være, at de andre kan lokkes med på et tidspunkt. - Ja Sune hvem ved, nu ser hvordan Connery.dk tager artiklen.
Lige et sidste spørgsmål på målstregen, havde du i dine vildeste fantasi forstillet dig, at I ville blive genstand for kultdyrkelse blandt unge i Danmark? - Har du nogen sinde forestillet dig, at enhver dansk drengerøv med en lille smule respekt kan synge "Gætteleg" på en promille, der svarer til Peter Brixtoftes.
Hehe nej, jeg tror ikke vi havde forventet, at Gætteleg var blevet sådan et kult-hit. Jeg ved ikke hvor mange gange vi er stødt på nogen, som har kunnet den udenad, eller altid synger den med deres roklub eller gamle klasse e.l. Det er en stor overraskelse for os hver gang. Og for dem, der fortæller os det, er det altid en lige så stor overraskelse, at det er os, der står bag. Ofte er det folk, vi har kendt længe, men som aldrig har vist noget om vores 'skumle fortid'.
Det var alt herfra - Connery.dk siger tak og held og lykke i fremtiden.
En lille diskografi
- Onkel Dum og Bananerne - Onkel Dum og Bananerne (album) (4000 eksp.)
- Onkel Dum og Bananerne - Bigami og Københavnerhad (single)
- Onkel Dum og Bananerne - Vi Går Bananas - Den Med Gummibåden (album) (2000 eksp.)
