Connery

Ny dansk rejsebog fortæller om livet på udveksling

Personlige beretninger om rejse, polygami og livsnydelse

Ny dansk rejsebog fortæller om livet på udveksling

I en ny bog skrevet af Sebastian Kinegaard 'Alle Rejser er ens egne' beskrives livet på farten med et ærligt billede af oplevelsen. Bogen fortæller om en udvekslingsrejse til Chile, hvor forfatteren på egen hånd oplever at være i et polygamisk forhold til to franske piger under sit ophold og desuden en række beskrivende fortællinger om den uvirkelige virkelighed, som opstår, når man er ude i den store verden.  

Kort resumé:

Sebastian, som netop har forladt en kæreste for at være single, flytter sammen med Flore, som aldrig rigtig har haft en kæreste, og med Julia, som har haft rigeligt af dem. De havde nok aldrig mødt hinanden, hvis ikke de var taget på udveksling, ligesom deres historie sammen nok aldrig var hændt, hvis ikke den var foregået i udlandet. På deres udlandsophold får de mange nye venner, men intet synes stærkere end det forhold, de tre venner ender med at få sammen. En aften, de er fulde, ender de alle tre i samme seng og bliver morgenen efter så glade for oplevelsen, at de flytter ind i lejlighedens eneste dobbeltseng. I virkeligheden ville sådan noget nok ikke ske for Sebastian, men så er det godt for ham, at udveksling ikke føles som den virkelighed, han kender fra Danmark. 

ANNONCE
Ny dansk rejsebog fortæller om livet på udveksling

Vi fik et par ord med fra forfatteren:

Hvad er tanken bag denne rejseskildring?

"Jeg har skrevet en bog om at tage på udveksling, fordi jeg selv savnede en bog, der kunne forberede mig på den oplevelse jeg skulle ned til. Dette er en bog om at få det bedste ud af livet, når man tør give slip og springe ud i verden. Det er historien om en ung mands søgen efter den uendelige ekstase i en verden fjern fra den derhjemme og hvordan drømme føles stærkere end virkeligheden på udveksling. Det er forfatterens erkendelse af, at nogle gange bliver man nødt til at rejse langt væk for at komme tæt på sig selv."

ANNONCE

Hvad har inspireret dig?

"Jeg havde allerede læst Jack Kerouac's On the Road, og Krakauer's Into the Wild, men når man som Millennial er på udveksling er beatnik generationen sjov at læse om, Alaska spændende at høre om, men begge dele svære at forholde sig til."

Bogen fortæller historien råt for usødet og læseren kan forvente eksplicitte sexscener og en god portion ungdomsfilosofi!

 

ANNONCE

Skulle du have interesse i at læse historien og få inspiration til udvekslingsrejser, så kan bogen købes på Saxo.com fra d. 8. juli.

Forfatter: Sebastian Kinegaard

Hjemmeside: Udveksling.nu

Del

Seneste nyt

Annonce