Connery

Nu kan du købe din bil online

Volkswagen er klar med websh(up!)

Man kan købe - næsten - alt online. 

Og med dagens nyhed fra Volkswagen, er vi nu endnu tættere på alt. Volkswagen Danmark er nemlig det første bilmærke i Europa, der lancerer direkte salg af biler online. 

Men hvorfor har ingen gjort det før? Jo ser du, NETS har haft et loft på 100.000 kroner for online handler, og det er som det fleste ved, ikke nok til en bil - medmindre du går efter de helt skrabede mindstemodeller - og ikke ønsker at købe ekstraudstyr. 

Derfor har blandt andet VW været i dialog med Nets, for at få hævet den danske beløbsgrænse for online handel, fra 100.000 til 150.000 kroner. 

Det er netop i dette prisniveau, at bilmærket kaster sig ud i handel ved - deres onlineshop er nemlig centreret omkring den populære VW Up! 

”Vi har fokuseret på, at online salget skal være så simpelt og gennemskueligt for forbrugeren som muligt og derfor har vi valgt at lancere to forskellige up! med et begrænset udvalg af ekstraudstyr. Dels fordi vi fra vores data kan se, at det er netop de modeller, som langt de fleste danskere efterspørger og dels for at gøre leveringstiden så kort som mulig. I og med, at vi på forhånd kan bestille bilerne hjem til vores centrallager i Danmark, er det udelukkende indregistreringen af bilerne, klargøring og transporten der tager tid og dermed kan vi udlevere en up! købt online indenfor blot 10 hverdage”, udtaler Ulrik Drejsig, der er dirketør for VW Danmark. 

Processen:

Fra VW's shop vælger man sin bil med ønskede udstyr. Næste trin i processen er, at man bliver man bedt om at identificere sig via NemID. Dette sker, da bilen skal indregistreres af SKAT og der er derfor behov for at verificere korrekt identitet på kunden. Herefter vælger man det forsikringsselskab, man ønsker at være forsikret hos. Slutteligt vælger man den Volkswagen-forhandler, man ønsker sin up! udleveret fra. Herefter klikker man på indkøbskurven og går til betaling, proceduren er, som man kender den fra enhver anden web-shop: man indtaster sine betalingsoplysninger og handlen gennemføres. Der kan betales med MobilePay, Dankort, Visa-kort, MasterCard og American Express og kunden skal selv sørge for, at beløbet kan trækkes via den valgte betalingsform. Kunden modtager slutteligt en bekræftelse af købet på mail og bliver kontaktet direkte af den valgte forhandler for at aftale udleveringsdato – udleveringen sker indenfor 10 arbejdsdage.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce