Connery

Norlite Denmark - nyt design til herreuret

Nyopstartet firma med minimalistiske kvaliteter

Når det kommer til designerure til mænd, er jagten på det perfekte eksemplar en forvirrende jungle af muligheder. Skal man gå all-in på teknologiske egenskaber (skridttæller, pulsmåler, kompas etc.), en stor eller lille urskive, dyre mærkevarer eller overkommelige priser? Det er i sidste ende et meget personligt valg, og selvom der som i alle modeindustrier er nogle pejlemærker omkring, hvad der er in for tiden, så afhænger det i sidste ende om personlig smag.

Derfor fandt jeg det personligt interessant at kigge nærmere på det nyopstartede urfima Norlite, som er kommet ind i spillet med et design, der er gennemført, enkelt og stilrent. Firmaet har været undervejs siden 2015, men har indtil videre blot været på markedet i 4 måneder. Jeg har personligt altid været tilhænger af det minimalistiske – i alt fra madlavning med fokus på gode råvarer, men også i designmæssigt øjemed. Norlites nye NOR1501-ur rammer alle tangenterne rigtigt i min bog. 

ANNONCE
Norlite Denmark - nyt design til herreuret
Norlite Denmark - nyt design til herreuret

Minimalistisk design

Vi kiggede nærmere på et af urene i kollektionen, og selve håndværket er baseret på stilren minimalisme og simplicitet. Remmen er lavet med kantsyninger, som både har en funktionel effekt, så læderet ikke trevler op med det samme, mens syningen samtidig leverer et mønster, som gør remmen til en vigtig designdetalje i sig selv. Remmen er lidt mindre bred end mange andre herreure, hvilket gør, at man får mere fokus på urskiven, hvilket er det største trækplaster i produktet.

Urskiven er designet med et fravalg af det voluminøse ’ekstramateriale’, der af og til kan gøre herreure til nogle kluntede monstrummer på håndleddet. NOR1501-uret besidder en skive i rustfrit stål med ligeledes matchende visere og klokkeslæt. Med et beskedent og enkelt logo i midten og streger frem for tal er uret en simpel fryd for øjet, som både kombinerer designværdier med funktionalitet.

Norlite er bestemt et urmærke, man bør holde øje med i fremtiden. Deres designfilosofi lægger sig op af andre danske minimalistiske kreationer såsom Skagen-ure, men formår alligevel at byde ind med et mere mandigt design på samme præmisser. Deres første kollektion af 20 forskellige ure rummer noget for enhver smag!

ANNONCE
Norlite Denmark - nyt design til herreuret

Vi har kigget nærmere på en af deres modeller og desuden fået et par ord med på vejen af de to brødre, som står bag Norlite Denmark. Den ene af brødrene, Søren Stasig, har tidligere været ursælger hos Stasig Uhrlager, hvorefter passionen for at skabe sit eget design blev til virkelighed.

Hvordan går man fra ursælger til urdesigner?

Norlite Denmark et projekt mellem min bror, Thomas, og mig selv. Jeg er fra branchen, og har selv solgt ure i mange år. Selve designet af uret står Thomas for – han har tegnet uret fra bunden, og vi har derefter sammensat kollektionen, hvad angår farver på kassen, remme, skiver og så videre. Jeg tager mig af salgsarbejdet, regnskab og etc - jeg er den daglige ansvarlige på projektet; Thomas tager sig af alt det designmæssige - fotos, web shop etc., men er ikke synlig i den daglige i relation til vore kunder.

Hvad inspirerede jer til at lave din egen ur-kollektion?

Min bror har været interesseret i design i mange år, og vi har tidligere talt om, at det kunne være sjovt at prøve kræfter med vores egen kollektion i eget navn. Vi valgte at gå i gang, da jeg afhændede en af min families to urforretninger – jeg havde behov for at få frigjort min tid for at kunne besøge kunder i forhold til dette nye projekt. Inspirationen blev styrket af det forhold, at man som detailkunde i dag er meget styret af mærkevareleverandørernes krav. Dette har jeg været underlagt i mange år, og vi er det til dels stadig i min kones forretning (Stasig Uhrlager, red.). Med Norlite ønsker vi at komme på leverandørsiden af bordet og at etablere vores eget mærke, som vi selv bestemmer over og som vi selv kan styre.

ANNONCE
Norlite Denmark - nyt design til herreuret

Hvad gør jeres ure unikke på markedet?

Urene er designet af danskere i Danmark, stilrene, enkle og ikke magen til andre. Urkassen har detaljer som andre ure ikke har og poleringen er speciel. Det giver et enkelt, moderne og samtidig klassisk indtryk. Og så henvender de sig til både mænd og kvinder. Derudover har vi en af markedets allerbedste avancer til detailhandlen.

Hvad er de 3 vigtigste detaljer ved et herreur?

Norlite urene er tænkt som – og bliver solgt som - et unisex-ur. Salgserfaringer til dato viser, som vi også håbede på, et næsten 50:50 split mellem mænd og kvinder, dog med en lille overvægt til mænd. En 40 mm urkasse er en herrestørrelse, men da tiden er til store ure til piger og damer, er der mange af modellerne, der også falder i deres smag.

Med hensyn til de 3 vigtigste detaljer ved et herreur mener vi, der skal være tale om et lækkert design - det skal kunne fungere til forskellige slags tøj og det skal være holdbart. Vi har sikret en god holdbarhed ved at forsyne alle ure med et ridsefrit safirglas.

ANNONCE
Norlite Denmark - nyt design til herreuret

Hvordan ser fremtiden ud for Norlite?

Vi har været i gang i knap 4 måneder og har allerede fået en del kunder. Vores mål er at nå 30 detailkunder i løbet af de første 12 måneder, og det føler jeg mig overbevist om, at vi når. Baseret på vores salgserfaringer til dato og den modtagelse vi har fået i markedet, ser fremtiden lys ud – vi er sikre på, at vi er kommet for at blive og satser også på at få udenlandske kontakter inden længe. Vi udstiller på de to årlige messer i Danmark, og er derfor også at finde på Copenhagen Jewellery & Watch Show i Lokomotivværksstedet den 19.-21. august.

ANNONCE

Norlite Denmark

Hjemmeside

Kollektion

Facebook

Norlite Denmark NOR1501 Watch

- pris: 1.395,00 - 1.495,00 kr.

Del

Seneste nyt

Annonce