Connery

Non-Stop [Anmeldelse]

Liam Neeson har hovedrollen i endnu en hæsblæsende action-thriller. Denne gang foregår handlingen i 20.000 fods højde.

4 ud af 6 stjerner
SF Film/Filmcompagniet - Non-Stop [Anmeldelse] SF Film/Filmcompagniet
Far til fire på overlevelsestur
Bill Marks (Liam Neeson) er en tidligere politibetjent, der efter at være blevet afskediget, nu arbejder som luftsherif på en international rute fra Los Angeles til London. Hans datter døde på ulykkelig vis, hvilket har taget hårdt på Bills psyke og han derfor er blevet alkoholiker. Men Bill får brug for at tænke klart og bruge alt sin erfaring, da han modtager nogle mystiske sms’er, hvori der står at en terrorist vil dræbe en person ombord på flyet hver 20. minut, medmindre Bill skaffer 150 millioner og sætter dem ind på en konto. Ganske som lovet går der præcis 20 minutter og så dør den første passager. Det er dog meget uventet Bill selv, der dræber passageren, men det er blot et snedigt led i terroristens skumle plan om, at iscenesætte Bill som skurken overfor medierne. 20 minutter senere er kaptajnen også død og panikken begynder at brede sig blandt passagererne.
ANNONCE
SF Film/Filmcompagniet - Non-Stop [Anmeldelse] SF Film/Filmcompagniet
”We don’t negotiate with terrorists”
Bill prøver det bedste han kan, at få styr over situationen og gennemgår detaljeret flyets passagerliste med hjælp fra stewardessen Nancy (Michelle Dockery) og skolelærerinden Jen Summers (Julianne Moore), men Bill må være forsigtig, for han ved nemlig ikke, hvem han kan stole på. Det eneste han ved er, at terroristen har en mobiltelefon, som han eller hun afsender beskederne fra, men hvem er venner og hvem er fjender?
ANNONCE
SF Film/Filmcompagniet - Non-Stop [Anmeldelse] SF Film/Filmcompagniet
Perfekt popcorns-film og tilmed, med et budskab
Non-Stop er en ganske velfungerende action-thriller, der holder fast i sit publikum gennem 106 min. hjertebankende spænding. Man skal selvfølgelig ikke tænke for meget over plottets detaljer, for der er da er par små huller hist og her, men når musikken spiller er man ganske godt underholdt og Non-Stop fungerer derfor fortrinligt som popcorn film på en søndag eftermiddag, men heldigvis har den samtidigt et lidt dybere budskab end de fleste film af sin slags og det løfter den over mængden.
ANNONCE
SF Film/Filmcompagniet - Non-Stop [Anmeldelse] SF Film/Filmcompagniet
Liam & the Line up
Liam Neeson leverer som sædvanligt et solidt stykke skuespilshåndværk og får ganske god støtte af Julianne Moore og den smukke og nyligt Oscar belønnede Lupita Nyong'o. Filmen er instrueret af den spanske instruktør Jaume Collet-Serra, der tidligere har lavet House of Wax, Orphan og senest Unknown, ligeledes med Liam Neeson i hovedrollen. Serra er allerede aktuel med en ny film til næste år som også har den seje nordirer i hovedrollen.
ANNONCE
Drengerøvsfaktor: 80%
 
Teknisk information:
Original titel: Non-Stop
England/Frankrig/USA 2014
Instruktør: Jaume Collet-Serra
Medv.: Liam Neeson, Julianne Moore, Scoot McNairy, Michelle Dockery, Omar Metwally og Lupita Nyong'o
Genre: Action/Mystery/Thriller
Billedformat: 2.35:1
Lyd: Dolby Digital/DTS/SDDS
Spilletid: 106 min
Dansk bio premiere: 10. april 2014
Distributør: SF Film/Filmcompagniet
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce