Connery

Netdating

Går du og leder efter en kæreste?

Mangler du noget i hverdagen? Leder du den eneste ene eller bare en ny ven? Er du ikke lige den bedste til at fyre den rigtige scorereplik af på det rigtige tidspunkt? Eller er du bare den generte type? Så skulle du måske overveje en af de utallige net-dating sider. Jeg besluttede mig for at undersøge markedet og fandt følgende sider:
ANNONCE
Netdating
www.dating.dk

Danmarks største, og nok mest kendte, er Dating.dk, der har flere tusind brugere. Det er dog den lille hage, at man skal betale for at få gavn af det Dating.dk tilbyder. Når man opretter en profil, får man tildelt 2 dages bonusprofil. Det gør så, at man har tilladelse til alt derinde. Man kan for eksempel skrive breve, sende kys, se andre profilers fotoalbum, høre voice-profiler og meget andet. Udover dette slipper man for de mange reklamer og bannere der er på siden.

Nå de 2 dage er omme, ryger man næsten ud af systemet og skal til at punge ud, hvis man vil have lov til at læse sine breve, hvilket er ret irriterende.

www.webdating.dk

Webdating.dk kører efter same princip som Dating.dk. Her skal man bare ikke betale, hvilket er en fordel for dem der lever af SU'en!

På denne side kan man - ligesom Dating.dk - kigge på profiler, skrive breve og chatte; men så heller ikke mere. Man kan vel heller ikke forlange andet, når det er gratis!

http://www.seoghoerdaters.dk eller http://www.chillidaters.dk

Næsten en tro kopi af Dating.dk dog med den undtagelse, at man må læse sine breve. Chillidaters.dk og seoghoerdaters.dk er to sider, der samarbejder. Det vil sige, at hvis du har en profil på den ene side, har du automatisk adgang til den anden og kan kigge på profiler der.

Hvis man nu vil have adgang til det lidt mere eksklusive, kan man for et bestemt beløb pr. måned købe en "Deluxeprofil", hvor man får fri adgang til alt på siderne, men selv med en almindelig profil har du adgang til alt hvad man behøver.

http://match.msn.dk

En international side, hvor man kan søge på profiler i Danmark, Norge, Sverige, Tyskland, England, Australien og USA. På denne side skal man ikke være logget ind eller have oprettet en profil for at komme til og kigge lidt, hvilket er en fordel hvis man bare er lidt nysgerrig.

Da man ikke skal betale for at bruge Webdating.dk, ville jeg foretrække at bruge den frem for Dating.dk, hvor der nok er større mulighed for at finde en ny bekendt, ven eller kæreste!
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce