Connery

Mindre end et år siden seneste album melder Marwan ud med nyt udspil

Kongen af undergrunden vender tilbage

Det er ikke engang et år siden, at Marwan udkom med albummet Partisaner, men det skal ikke afholde ham, fra at være klar med endnu et album i løbet af vinteren.

Den 3. november vender Marwan endelig tilbage med den nye single ’Mentalitet’ – en single der kommer forud for det kommende album ’Blå’ – som er sat til udgivelse d. 24. november. Marwans nye single – handler om ens mentalitet – og om at ens mentalitet har betydning for ens tanker. Denne mentalitet er ifølge Marwan påvirket af den kultur og sociale arv, som man selv er vokset op i – hvilket betyder, at mentaliteter kan se forskellige ud – alt afhængig af om man er født og opvokset i Danmark, eller om man som ung palæstinensisk flygtning kommer til Danmark og hverken føler sig 100% dansk eller 100% palæstinensisk.

Marwan fortæller om sin egen mentalitet at; ”Jeg lever i en parallelverden, hvor jeg ved at jeg lever i Danmark og at det er her at jeg gerne vil bo – og jeg ser mig også selv som dansk-palæstinenser, men jeg er hverken 100% dansk eller 100% palæstinenser – og dette kan nogle gange være forvirrende og dermed skabe en form for ubalance i ens tanker om en selv”.

 
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce