En weekend med Ford Mustang
En ægte kærlighedsaffære!
Spol tilbage til de første dage af april måned. Nattefrosten var forsvundet, og vi havde de første dage med nogenlunde acceptabelt forårsvejr. Det var over selvsamme dage først i april, at jeg fik muligheden for at testkøre den seneste udgave af Fords bud på folkevognen; Mustang.
Lige fra jeg første gang satte mig i de læderbetrukne skålsæder ved Ford-forhandleren, var jeg ét storsmilende ansigt. Når man sætter sig ned i den store sportsvogn, og ser den store motorhjelm ud gennem forruden, og trykker lidt på speederen, er det svært ikke at blive glad.
Og jeg blev ved med at smile. Helt frem til da jeg igen skulle aflevere nøglerne et par dage efter (Jeg kan ikke afvise, at jeg havde en lille tåre i øjenkrogen på daværende tidspunkt.)
Som du måske allerede har gættet, er dette ikke en objektiv gennemgang af en ny bilmodel og dennes funktioner, det er nærmere en dybfølt kærlighedserklæring - men bare rolig, jeg har gravet lidt i historien, for at fremskaffe nogle spændende anekdoter og hårdtslående facts.
McQueen i Bullitt
Historietimen
Den første Mustang dukkede op på det amerikanske marked i 1965. Modellen kom på markedet, efter en årrække, hvor Ford havde haft svært ved at finde den rigtige formel for en moderne, sjov og forholdsvis prisbillig bil, til den fremstormende generation af Baby Boomers. En stor del af den indledende research og designarbejde, til det der skulle blive den første Mustang, blev udført i fokusgrupper udenfor Fords hovedkvarter. Henry Ford II var på det tidspunkt travlt optaget af en anden model, den ganske forglemmelige Ford Edsel, som skulle være det for markedet, som Mustang endte med at overgå. Bare det første år solgte Mustang over 418.000 eksemplarer.
Mustang skulle nemlig vise sig at blive et vaskeægte ikon. Bilen med den lange front, den korte bagende, baghjulstræk og store motorstørrelser til gode penge, krediteres som bilen der kickstartede pony-klassen, en klasse der også tæller biler som Chevrolet Camaro, Pontiac Firebird og Dodge Challenger.
Bilen blev med sin kombination af amerikanske muskler og tilgængelige prisniveau en enorm succes, og har gennem 50 år været go-to drømmebil i et væld af Hollywood-film. Mustang blev udødeliggjort med Steve McQueen bag rattet i filmen Bullitt, var på besøg i Bond-filmen 'Diamonds are forever' og pratisk talt hovedrolleindehaver i både original- og genindspilningen af 'Gone in 60 seconds'.
Da Fordi i 2015, på 50-års jubilæet for den første model, kunne afsløre sjette reinkarnation af den elskede hest - og det med alverdens fart- og filmglade drengebørn som ivrige tilskuere.
Ford Mustang 2015
Ford Mustang forhandles i Danmark med i to motorvariationer: En nyudviklet 2.3 liters EcoBoost (317 HK) og 5.0 liters V8 GT (421 HK). To modelvarianter: Fastback og Convertible - og de fire kombinationer med enten manuel 6-trins transmission eller automatgear med paddleshift.
Priserne starter i 569.000 for en 2.3 Fastback og går op til 765.000 for en 5.0 GT Convertible med automatgear.
Den 'nye' Mustang er en fornøjelse. Den er lige fra dag et i udviklingsafdelingen bygget til at være en bil, der også skulle sælge andre steder end på hjemmemarkedet, og det betyder at der er blevet kælet ekstra for materialevalg og detaljer, både udvendigt, men så sandeligt også indvendigt. Hvor vi tidligere har oplevet at amerikanerbiler har haft en knapt så eksklusiv feeling i kabinen, er der i Mustang blevet skruet ned for plastik og op for metal og læder, både i instrumentpanel og interiør.
"Ja ja, men det er jo ikke en rigtig Mustang!" - PS. Fuck dig kammerat - nu skal du se løjer!
Hop ind kammerat!
Den eneste ting jeg kunne påpege som en negativ ting ved den nye Mustang, og her er det den nyudviklede 2.3 liters EcoBoost motor-variant jeg taler om, er følgende samtale - ja samtale(!) for bilen fejler ikke noget:
Fremmed: Hold kæft mand det er en lækker vogn!
Mig: Mange tak, det synes jeg også.
Fremmed: Hvaeh, hvad motor ligger der i den?
Mig: En firecylindret 2.3 liters EcoBoost motor..
Fremmed: Nååå, jamen så er det jo ikke en RIGTIG Mustang, er det den europæiske version eller hvad?
Det er selvfølgelig kun en dårlig ting, indtil man når til det punkt i samtalen, hvor man kan sige: Så prøv lige at hoppe ind på passagersædet, kammerat.
I 9 ud af 10 tilfælde, har vedkommende ikke kørt i en Mustang før. Men altså, det der jo ligger i det, er at vi er vant til, at amerikanerbiler er store, benzinslugende V6 eller V8-motorer, der indrømmet, lyder vanvittigt lækkert.
Men EcoBoost-motoren i den 'lille' Mustang er ikke bare en motor der er hentet direkte fra en stor Ford Focus. Den er udviklet specifikt til Mustangen. Det oplever man straks, når man sætter sig ind i bilen, og slår programmet fra standardinstillingen og over til 'sport+' eller 'track'. Der er arbejdet hårdt fra ingeniørteamet, for at få en rå lyd ud af EcoBoosten, som trods alt har 317 hestekræfter at lege med - kun godt 100 heste færre end V8'eren. Den lyder godt. Den lyder ikke som V8, men den lyder godt og kører fantastisk godt.
Hvis man skal prøve at nedfælde på tekst, hvordan det er at have sådan en Mustang mellem benene (for det føles vitterligt sådan), så starter det ud med at man er lidt forsigtig, for man sidder lavt, og bilen føles stor - køleren strækker sig metervis ud foran dig, du kan ikke helt se hvor langt ud den rækker, og når du trykker på speederen med koblingen nede så rykker det i hele bilen - du er ikke i tvivl om at der er sjov og ballade under hjelmen ude foran dig.
Du sidder låst fast i de dybe skålsæder og kigger på instrumenteringen. Opdager at der er tre drive-modes; Standard, Sport+ og Track. Du starter i standard, og bilen opfører sig overraskende friskt. Du bruger lige 15 minutter til at vænne dig til hvordan de 327 heste forplanter sig til asfalten og hvordan bilen styrer gennem svingene. Du sidder med et smil på læben og klukker lidt af grin hver gang du træder speederen i bund, for at mærke sædet bag dig holde rigtig godt fast i dig.
Du får blod på tanden, føler dig pro, og slår den over i Sport+. Bilen ændrer mærkbart karakter. Speederen får motoren til at reagere prompte og træder du på den rundt i et sving, kan du mærke at bagenden svirper en smule, samtidig med at elektronikken sørger for at du ikke kommer galt afsted. Det føles ikke som om bilen er hurtigere end før, men den gør præcis som du siger, med det samme!
Efter nogle timer, med adskillige 'hold da op'-moments, er trafikken så småt tyndet ud på vejene, så jeg trækker ud på landet og finder et stykke landevej, godt med bløde sving, ingen trafik. Det er tid til at prøve Track! Man er ikke i tvivl om at man går fra Standard eller Sport+ til Track. Displayet i midten af instrumenteringen skifter til et ikon af en styrthjelm, for at minde dig om at det her IKKE er til hverdagskørsel. Track er Sport+ - uden babysitter. Ingen ESP, ingen ABS, ingen kære mor.
Jeg holder på en sidevej og skal ud på landevejen; der er ingen i sigte i nogen retninger. Jeg træder varsomt på speederen; bilen flytter sig velvilligt... jeg trykker hårdere, hårdere. Motoren begynder at brøle under hjelmen og så sker det som aldrig sker i almindelige biler. Baghjulene begynder at hvine og bilens bagende bevæger sig sidelæns, så jeg slipper gassen stille og roligt og har mod min vilje lagt to flotte lakridser på den lysegrå landevej bag mig. Jeg føler mig slem, men også frigjort - som en cowboy på sin hest ud mod solnedgangen.
Man føler sig ét med det her mesterværk af en bil når først man har lært den lidt at kende, for der er ingen tvivl om at den har personlighed og karakter. Den er ikke for alle - nogle vil mene at den er vulgær, voldsom, penisforlænger, etc - men det her er ikke en familiebil, eller en bybil til Hr. eller Fru Hansen. Det er et stykke legetøj. Rigtigt legetøj til rigtige mænd.
Så kunne jeg skrive noget om vejstøj, hvor tunge dørene er at åbne, om knapperne sidder intuitivt placeret og så videre og så videre. Men det er uvigtigt. Kvaliteten og udførelsen er fin - nogle ville måske ønske at tingene var lavet og placeret som i deres Kia Picanto og jeg skal komme efter dig, men det er ikke et modeshow du har købt, det er en køremaskine, og Mustang'en leverer varen hele vejen.
Det kan godt være at GT-versionen, V8'eren, har lidt flere heste, mere brøl, mere autencitet - men du mangler det ikke. EcoBoost-motoren leverer varen 100%. Derudover er der en anden lille ting man skal have in mente. EcoBoosten kan køre op mod 12.5 km/l, hvor V8'eren trækker 7,5 km/l på en god dag.
Hvilket bringer os tilbage til: Er det den europæiske version? Well, rent brændstoføkonomisk passer det måske bedre til vores klima. Hvis man er af den fornuftige type.
Fornuften forsvinder.
Og lad mig så lige blive real. Fornuft og Mustang er ikke to ord der går hånd i hånd.
560.000 kroner er egentlig ikke mange penge for en god stor bil, med godt udstyr og power under hjelmen. Går man efter en europæisk fire-personers bil kommer man ikke nær så langt for pengene. Mustangen har godt nok fire sæder, men de to bagerste er besværlige for voksne mænd, og ærligt talt handler Mustang mere om køreglæde end om fornuft.
Fornuften byder en at investere i en rummelig familiebil, som også til nøds kan bruges lidt som legetøj. Ford Mustang er rendyrket legetøj. Det er en køremaskine. Den er en stor svulmende knytnæve, der smadrer ubetinget opmærksomhed ud af alle, der lægger øjne på den. Og dét er fucking fantastisk.
Unge knægte tager snaps af bilen, halvvoksne knægte i gejlede kasser kører op på siden og kigger misundeligt, og voksne mænd smider med tommelfingre og spørger ind til bilen - hvis de kan nå det.
Jeg har aldrig aldrig kørt i en bil, og nydt det så meget - ikke ude på landevejene.
Lange blikke, store smil. Tommel op.
