Mænd kan ikke lide at shoppe, de kan lide at træffe beslutninger?
Om crowdede butikker, lidt for ivrige sælgere, og behovsstyret shopping
I dag bevæger jeg mig lidt udenfor min komfortzone. Det skal nemlig handle om shopping - og lidt om, hvorfor jeg har et love/hate-forhold til fænomenet.
For det første er det podet ind i vores mandlige bevægmønstre og kultur, at vi ikke lige skal springe af glæde, når nogen bringer ordet ‘shopping’ på dagsordenen. Typisk fordi, at det i så fald er en bedre halvdel der bringer det på banen, og fordi at det betyder, at man så skal være pakæsel, anti-styleguide, “Ser min røv stor ud i de her bukser”-selvmordskandidat, nå ja; at sidde og stirre tomt på sin smartphone, fra diverse kvindebutikkers mandeskammel.
Det er absurd røvsygt at shoppe med kæresten - Venlig hilsen (næsten) alle mænd.
Men dette indlæg handler ikke om shopping i kærestens favør - det handler om os selv, mand.
Her er en like-liste, over ting der kan sættes flueben ved, ved en succesfuld shoppingtur:
- Lækkert tøj.
- Afslappet -god- service.
- “Har du brug for hjælp? Nej tak, men jeg skal nok sige til.”
- Effektivitet.
- Målrettede gennemførte indkøb til, tja, en hel sæson.
- En makker der OGSÅ har en indkøbsliste.
- En effektivt planlagt rute over butikker der skal nyde godt af ens selskab.
- Effektivitet.
Og dislike-listen:
- Kække sælgere, der ikke ved hvad de taler om.
- Sidste-øjebliks indkøb, fordi man igen har smidt merino-pulloveren i tørretumbleren.
- Stress.
- Crowdede butikker.
- Prøverum (Seriøst, hvert ENESTE prøverum, føles som en get-out-alive challenge).
- Ubeslutsomme shopping-makkere.
- Højrøvede sælgere, der ikke mener du hører hjemme i butikken, fordi du shopper i dit afslapningstøj (I øvrigt især bilsælgere, bør notere dette).
- Stress.
Og det er faktisk grunden til, at jeg helst kun shopper i at par nøje udvalgte fysiske butikker, som forstår at imødekomme manden som indkøber. Og derudover sværger til at udføre en stor del af mine indkøb online.
Faktisk var det netop den kække kampagne fra en webshop, der fik mig lidt op at køre, over mit tålte forhold til tøjshopping.
I forrige uge, sad jeg nemlig til bords med en håndfuld ganske stilfulde herrer, og ditto kvinder, til en herrefrokost arrangeret af Zalando, for at fejre deres seneste tiltag: The Man Box, og den tilhørende kampagne med ingen ringere end James Franco i hovedrollen.
Zalando spiller kløgtigt ind på mændenes manglende lyst til shopping, og det lykkes faktisk meget godt - i hvert fald godt nok, til at den store tøjwebshop, fik mig til at kridte skoene, og hoppe ind for at sige:
Hej - jeg er en mand. Jeg kan godt lide tøj. Jeg har det også stramt med shopping.
James Franco - Man Box
Og nu skal jeg nok forsøge at skrive mig videre til pointen. Under middagen, fik jeg placeret mig selv lige ved siden af den skønne Maria, der er kommunikationsmanager for Zalando i Norden. Det affødte en række interessante samtaleemner - blandt andet, og selvfølgelig, om mænds shoppingvaner. Her er et par generelle take-aways:
Mænd shopper generelt:
- Behovsorienteret: Jeg mangler noget tøj, altså er jeg nødt til at købe noget nyt.
- Mange ting på en gang: Lad os bare få det overstået i et hug.
- Loyalt: God service er alfa og omega - hvis vi føler os godt behandlet, kommer vi sikkert igen. Gælder både fysisk og online.
- Kvalitet: Hellere betale mere, og få noget der er ordentligt.
- Mørkt: Vi har en tendens til at vælge meget sikre farver. Sort, jordfarver, mørkt, gråtoner.
Når det så er sagt, har vi alligevel hver især lidt guilty pleasures. Nogle går meget op i sneaks (skyldig), andre har en fetish for spraglede skjorter, og mange voksne mænd går accessorie-amok i dyre ure.
Hvordan shopper du? Med hjertet eller hjernen?
