Connery

Lights Out [Anmeldelse]

Tør du se filmen med lyset slukket?

2 ud af 6 stjerner
Lights Out - Trailer
SF Film - Lights Out [Anmeldelse] SF Film

Aziz, Lights!

Efter et bestialsk mord på stedfaderen Paul (Billy Burke), begynder Rebeccas (Teresa Palmer) lillebror Martin (Gabriel Bateman) at opleve den samme mareridts-agtige skikkelse, som hun selv oplevede som barn. Derfor beslutter Rebecca og kæresten Bret (Alexander DiPersia) sig for, at tage sig af broderen i nogle dage. Dette er i mod moderen Sophies (Maria Bello) vilje, men hun er ikke selv i stand til at passe på Martin, da hun også oplever det skræmmende skyggevæsen, der kommer frem, når lyset slukkes. Tilsyneladende har spøgeriet at gøre med Sophies barndomsveninde, Diana, som blev udsat for en forfærdelig hændelse som barn. Rebecca beslutter sig for at undersøge sagen, men det kommer hun til at fortryde.

ANNONCE
SF Film - Lights Out [Anmeldelse] SF Film

Come on baby, light my fire

Mere hverken kan eller skal der afsløres af handlingen fra David F. Sandbergs instruktørdebut Lights Out. Filmen er baseret på kortfilmen med samme titel, der blev et kæmpe hit på Youtube for nogle år siden. For lige så god og uhyggelig som kortfilmen er, lige så ufrivilligt komisk og klichefyldt er spillefilmen. 

ANNONCE
SF Film - Lights Out [Anmeldelse] SF Film

God idé, dårlig udførsel

Idéen, som den er udført i spillefilmsversionen, holder simpelthen ikke i længden. Man kan kun se på en karakter tænde og slukke på en kontakt et vist antal gange, førend det virker komisk. Derudover er karaktererne, skuespillet og dialogen til at krumme tæer over. Eneste lyspunkt er, at David F. Sandberg har valgt at bruge praktiske effekter frem for CGI.

ANNONCE
SF Film - Lights Out [Anmeldelse] SF Film

Den piv-uhyggelig skygge

Filmen har samme problem som så mange andre gysere; For det første er det hele set før og bedre, for det andet så afhænger uhyggen alt for meget af chokeffekter, i stedet for at bygge en uhyggelig stemning op og give os nogle troværdige karakterer, som vi kan holde med. For det tredje, så er det en PG-13 gyser, hvilket betyder ingen blod eller alt for uhyggelige scener der gør, at filmen risikerer en NC-17 eller R rating. Det er ”børne-gys” og omtrent lige så piv-uhyggeligt som Toms Chokolade reklamerne.

ANNONCE
Drengerøvsfaktor og teknisk info:

Drengerøvsfaktor: 40%

Teknisk information:

Original titel: Lights Out

Land: USA, 2016

Instruktør: David F. Sandberg

Medv.: Teresa Palmer, Gabriel Bateman, Maria Bello, Alexander DiPersia og Billy Burke

Genre: Gyser

Billedformat: 1.85:1

Lyd: Dolby Digital

Spilletid: 81 min

Dansk bio premiere: 21. juli 2016

Distributør: SF Film

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce