Connery

Libratone Zipp [Test]

Libratones guldæg er bedre end nogensinde

5 ud af 6 stjerner

Der er sket meget med Libratone over de sidste par år, eller i det hele taget siden grundlæggelsen i 2009. Men altså, der er også sket meget, siden jeg testede den originale Libratone Zipp tilbage i 2013. Ikke alene blev virksomheden i 2014 solgt for et trecifret millionbeløb, men produkterne, og Libratone Zipp højttaleren i særdeleshed har gennemgået et par nødvendige interationer, og har siden 2016, været ude i en ny, mere højtydende, holdbar og smart udgave. 

Og selvom det er 1½ år siden, at den nye højttaler så dagens lys, får den løbende nye funktionaliteter tilført. 

Senest, og i løbet af sommermånederne, er der tilført en del ganske interessante funktioner. Det viser sig blandt andet i en softwareopdering der har gjort det muligt at fremkalde (fem) Spotify favorit-lister via et par hurtige tryk på favorit-knappen.  Sleeptimer funktion via Libratone-app. Højttaleren er også blevet softwareopdateret til at understøtte multiroom og Apples AirPlay2. AirPlay2 opdateringen åbner Multiroom funktionen stort op, og muliggør trådløs afspilning på tværs af højttalerbrands. 

Lige siden starten af Libratone, har det været virksomhedens mission at 'sætte musikken fri', og det sker i højttaleren altså på flere fronter, end blot at den er trådløs og bærbar. 

ANNONCE

Libratone ZIPP har stadig et meget markant design, og det er en tydelig arvtager efter originalen. Designet er blevet mere kompakt, de skarpe hjørner er rundet af, og der er kommet en smule aluminium ind i mikset. De udskiftelige lynlåscovere er stadig en stor del af identiteten, men som en tilføjelse til de meget 'varme' covers i uld, er det også muligt at vælge varianter i coolweave tekstil. De to forskellige stoffer giver vidt forskellige udtryk - og coolweave giver højttaleren et mere sporty og outdoor-agtigt look. 

Lyden er god. Højttaleren er skabt til at kunne spille et køkken eller en lille stue op, og lyden kommer bedst til sin ret, når man placerer enheden et godt stykke fra lyttezonen. Her får man både en sprød diskant, og en fornuftig fyldig bas - der træder igennem i hele rummet. 

“Den oprindelige idé med uld-coveret var at give et varmt udtrykt til et ellers traditionelt koldt udseende produkt. Det gav genlyd i designverdenen og har indbragt os en lang række priser for innovativt design. I udviklingen af den nye generation af ZIPP har vi bevidst valgt at reservere vores signatur-uld til de mest eksklusive produkter."

Forskellen på en Libratone Zipp med coolweave og Libratone Copenhagen med uld og andre fine finesser, lyder på 600 kroner. 

ANNONCE

Højttaleren fungerer både som en stand-alone og on the go bluetooth højttaler, hvor opsætningen er ren plug'n'play, ved hjælp af telefonens Bluetooth, eller via jack-kablet enhed - den slags kender vi efterhånden fra alle trådløse højttalere. Det fungerer, og giver en udemærket lyd. 

Men hvis man går et lag dybere ned, og sætter sig ind i Libratones App, kommer der altså en del mere funktionalitet på banen. Ud over den åbenlyse fordel i at forbinde højttaleren til hjemmenetværket via WiFi, har man også mulighed for at koble enheden direkte op på favoritradiokanalet, og endda integrere sine yndlingsplaylists fra Spotify. I praksisk fungerer det ved, at man forprogrammerer sine fem favoritter ved hjælp af appen, hvorefter man kan tilgå favoritterne, ved hjælp af to tryk på højttalerens kontrolpanel - et tryk på 'hjertet', efterfulgt af et tryk på en af de fem små prikker der lyser op - så har man hurtig tilgang. 

Appen og integrationen med hjemmenetværket, åbner også op for multiroom-funktionen, der muliggør synkron afspilning via flere Libratone enheder det - det fungerer fint, og ligeså upåklageligt, som andre multiroom-systemer på markedet. 

Sidst er der så mulighed for yderligere integration med andre afspilningsenheder, hvis man har en forkærlighed for AirPlay 2. 

I bund og grund kan man sige følgende om Libratone ZIPP: Den er et rigtigt fint bekendtskab, der bringer en god lyd og et ret markant design - for en fornuftig pris. Hvis man ønsker en højttaler, der med tiden kan udbygges med mere og til et helt system, er det helt klart et væesntligt skridt, over mere traditionelle trådløse højttalere, der kun benytter sig af den mere begrænsede Bluetooth teknologi. 

ANNONCE
Libratone Zipp - Specifikationer og tilgængelighed

Libratone Zipp: Trådløs 360graders højttaler

Forstærker: Class D forstærket Adaptive DSP lyd-optimering og membran-beskyttelsessystem. 100 Watt lydstyrke fordelt på 3 DSP optimerede forstærker-kanaler.

Enheder: 360 graders reflektor. 4” neodynium woofer. 2 x 1” soft dome neodynium tweeter. 2 x 4” low frequency radiatorer.

Akustisk ydelse: 360° FullRoom™-lyd. Forbind højttalere for at skabe individuelle højre/venstre-stereokanaler. High res audio 96 kHz/24 bit. Frekvensbånd: 50 Hz – 20 kHz

Input: 3.5 mm mini-jack (analog). USB play ind, USB oplader ud (oplader din telefon, når den er sat til højttaleren)

Tilslutning: WiFi dual band 2.4 GHz & 5 GHz, IEEE 802.11 b/g/n compatible. Bluetooth 4.0 aptX. Airplay. DLNA (Android/Windows). Spotify Connect

Speakerphone

Touch interface: Intuitiv styring til lydstyrke og spil/pause. Dæmp lyden med en simpel bevægelse. 5 programmerbare internet-radiostationer

Mål og vægt: 26.1 cm x 12.2 cm. 1.5 kg.

Strøm: 10 timers konstant afspilning

Pris: 2.399 kroner. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce