Connery

Lenovo New Glass C220 bruger AR til at lette arbejdet i medicinalbranchen, 3D-diagnosticering og andet

Futuristisk arbejdsredskab

Hvis vi skal være helt ærlige, forstår vi ikke 100% potentialet for Lenovo New Glass. Men det lyder fedt! Og vi ved at Lenovo har styr på deres AR-tech fra Star Wars: Jedi Challenges. 

New Glas C220 er et system der er tiltænkt erhvervslivet - det er en brille der kombinerer AR-teknologi med AI. Den kan genkende og identificere virkelige objekter langt hurtigere end et menneske, og forestilles blandt andet at kunne bruges i vidt forskellige scenarier. Forestil dig, at du står og leder efter et eller andet specifikt produktnummer på en stor lagerhylde: Brillerne udpeger det for dig med lynets hast. Det er effektivisering!

Sammen med glas lanceres også en ny software platform:

Lenovo NBD AH Cloud 2.0 er en SaaS-platform baseret på AR, AI og big data-teknologi, der kan øge opmærksomhed og arbejdsevne for medarbejdere, som er i felten. AH Cloud laver tilpasninger til konceptet om Augmented Human, der gør det ideelt for industriel fjernvedligeholdelse, intelligente kommandoer og ekspedition, 3D-diagnosticering, intelligent turisme og andre områder. Videokommunikationssystemet er baseret på Kepler-teknologi inklusiv en-til-mange tovejsvideo. Styringssystemet er baseret på titanteknologi, hvor brugere kan bygge og redigere projekter uden at besidde programmeringsevner, og det intelligente sporingssystem kan udføre sporing af flere objekter på en gang simultant og i realtid efter at have været trænet i at bruge billeder.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce