Connery

Kom du ikke ind på drømmeuddannelsen? Vi har samlet en masse gode jobs til dig.

Vi har samlet en række gode alternativer til dig der ikke kom ind på drømemudannelsen. Hundelufter eller forsøgsperson?

Kom du ikke ind på drømmestudiet? Fortvivl ej, vi har nemlig her samlet en række gode jobs, lige til at søge. 

65.165 fik en studieplads, men hele 26.374 kom ikke ind. Hvis du nu står med hele din fremtid på standby det næste års tid, har du lidt at grave ned i her.

Er du typen der er god til lidt gør-det-selv, så finder du en række jobs som vicevært, eller pedel, om man vil. Jobindex har hele 10 jobannoncer online. Mens du på Jobnet har hele 34 Jobannoncer at vælge mellem, udi professionen som pedel. 

Både Burger King og McDonald's søger alt fra rengøringsassistenter til ledere. McDonald's tilbyder sig med 70 ledige stillinger, mod cirka 27 hos den konkurerende burgerkæde. Så vil du vende bøffer, mens du er iført blå skjorte, nylonvest og head-set, så er det om at komme til tasterne. 

Er du mere til lugten af hvidløg og branket ost, så kan du slå dig ned som pizzabager. Jobindex har frem annoncer i denne kategori. Men går du direkte til pizza-giganten Dominos hjemmeside, finder du her en række attraktive ledige stillinger. Her kan du både blive pizza-bager, telefonmedarbejder eller chauffør. 

Drømmer du om at inkludere grønne arbejdsbukser, og vaflet dynejakke i garderoben, så bør du søge jobbet som kirkegårdsgraver. Jobindex råder over hele 46 jobs i denne kategori. Her medfølger sikkerhedssko, kirkekaffe om søndagen og ulidelige mængder frisk luft. 

Vil du tjene penge på at ose rundt i stormagasiner og mindre købmandsbutikker kan du blive mystery shopper. Annoncen lover at du kan gå ud og spise gratis eller få løn for at shoppe. Det er freelance og er i følge udbyderen perfekt som studiejob. Vil du gerne tjene lidt mere skal du være villig til at være lettere belastende og stille spørgsmål, til de andre handlende. vil du hellere gå rundt i hvid skjorte, tilsat skridsikre sko, stort nøglebundt og lommelygte, så søg hellere stillingen som butiksdetektiv. Lønnen nævens der intet om, men du bør dog have egen bil. og en høj selvdisciplin, da du selv skal planlægge dine arbejdstider. 

I den mere kuriøse afdeling af tilbudte stillinger, tilbydes du alt fra at blive hundelufter til pornostjerne. Du kan også vælge at tjene penge som forsøgsperson. Her tjener du altså penge, samtidig med at du gør en god gerning. 

Selvfølgelig er der altid mulighed for at blive blogger. Vi har fundet en manual der er lige til at gå til. Det er tre enkle trin til penge og berømmelse. Det virker umiddelbart rigtig nemt - Trin 1 Opret en blog. Trin 2: Skriv noget. Trin 3: Put reklamer på bloggen. Det kan næsten ikke blive nemmere.

Det samme gør sig gældende for dig der er kvinde og har mælk til overs. Ja, altså brystmælk. Du kan sælge sit overskydende mælk, tjene penge og hjælpe et sultent barn -eller flere.

Ved en tur rundt på internettet finder vi også annoncer fra blandt andet Cryos International, der tilbyder dig at du kan tjene flere tusinde kroner om måneden. Ifølge deres hjemmeside kan du rykke dig til op til 6000 kroner om måneden. Her kan du også donere æg til barnløse. Så her er beskæftigelse for både mænd og kvinder. 

Er der ikke bid på nogle af de ovenstående forslag, så er der også en manual til hvordan du fremstiller dine egne penge - selv om det da vist ikke er lovligt. Er du frisk og ikke bleg for at dyrke sex med fremmede, kan du også tjene penge på det. Gå blot en tur på Den Blå Avis og Gul og Gratis, så finder du de mere alternative jobforslag.

Der er flere udbydere af alternative stillinger der lover at penge og beskæftigelse er lige om hjørnet. Blot du lige betaler 495 kroner først. Om det er noget der virker eller ej, skal vi lade være usagt. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce