Interstellar [Anmeldelse]
Christopher Nolan træder i Stanley Kubricks fodspor og har skabt et filosofisk sci-fi eventyr, der nærmer sig Rumrejsen 2001s mesterlige højder.
Interstellar - Trailer
All we are is dust in the wind
Vi befinder os i en ikke så fjern fremtid og Moder Jord har det skidt, for at sige det mildt. Kæmpemæssige sand- og støvstorme hærger verden, så alle dyrene er døde og jordens befolkning er nødsaget til at dyrke landbrug for at overleve. Tiden er derfor knap og menneskeheden må finde en ny planet, hvis de kære homo sapiens vil have nogen som helst form for fremtid. En dag opdager den tidligere astronaut og familiefar Cooper (Matthew McConaughey) et mønster i støvet, koordinater til en hemmelig base som NASA i alt hemmelighed har bygget under jorden. Skatteyderne er nemlig ikke voldsomt begejstret for at NASA bruger milliarder på rumforskning, når økonomien på planeten er så dårlig. På basen møder Cooper en hold forskere ledet af Professor Brand (Michael Caine). De står netop overfor en farefyldt mission; igennem et ormehul, ud i et andet solsystem, hvor der muligvis er beboelige planter.
To Infinity and Beyond
Coopers tilstedeværelse og erfaring som astronaut er derfor som sendt fra himlen, men Cooper har sine forbehold ved at skulle forlade sin svigerfar og to børn Murph og Tom på ubestemt tid. Professor Brand får ham dog overtalt med argumentet om at "han skal redde menneskeheden, 'nuf said" og så begynder rejsen til en galakse langt, langt borte.
Always two there are; A master and an apprentice
Oprindeligt var Interstellar et Steven Spielberg projekt og det kan man godt fornemme, især filmens grundlæggende tema om faderen der forlader sine børn, har Spielberg gjort brug af gang på gang. I 2009 forlod Spielberg imidlertid projektet og i 2012 overtog Christopher Nolan meget passende instruktørstolen og begyndte sammen med sin bror Jonathan Nolan, at tilpasse Jonathans manuskript til sin egen vision.
Hvis jeg nu siger "Sort hul", hvad tænker du så?
Det er der kommet en meget organisk film ud af. Nolan har nemlig klogt nok valgt at fortælle historien i en nærmest dokumentaristisk stil, hvilket gør universet meget realistisk, troværdigt og sjovt nok jordbunden. Dermed bliver de højtravende eksistentielle og filosofiske spørgsmål om tidsrejse, ormehuller og relativitetsteorien på elegant vis gjort tilgængelig for selv Hr. og Fru Hakkebøf, lidt i stil med drømmeuniverset og lucide drømme teorien fra Inception.
Dybt bevægende og storslået
Selv nu, et døgns tid efter at have set filmen, er den stadig svær at rumme. Jeg sidder bare tilbage med en følelse af: Wow, hvilket mesterværk! Der er så mange ting at forholde sig til, og se på, og føle i den knap 3 timer lange rumfærd, at filmen bør ses mindst to gange, for at man kan kapere dens komplekse helhed. Interstellar er Christopher Nolans smukkeste og mest sentimentale film til dato og man gør klogt i at lægge alle sine forventninger på hylden og bare lade sig rive med af historien og universet, for det bliver ikke meget bedre end dette.
Drengerøvsfaktor og teknisk info:
Drengerøvsfaktor: 80%
Teknisk information:
Original titel: Interstellar
Land: USA/UK, 2014
Instruktør: Christopher Nolan
Medv.: Matthew McConaughey, Anne Hathaway, Jessica Chastain, Michael Caine, Casey Affleck, Wes Bentley, Mackenzie Foy, David Gyasi, Topher Grace, Ellen Burstyn, John Lithgow, Timothée Chalamet og Matt Damon
Genre: Sci-Fi/Adventure
Billedformat: 2.35:1/2.20:1
Lyd: Dolby Digital/DTS
Spilletid: 169 min
Dansk bio premiere: 6. november 2014
Distributør: Warner Bros. Pictures