Connery

Hvorfor er det fedt

at være en pige? En konkurrence i et pigemagasin, hvor mænd ikke måtte deltage...

Hvorfor er det fedt
Jeg stødte for nyligt over en lille konkurrence i et blad, godt nok for piger - Copy Girl. Man skulle beskrive Hvorfor det var fedt, at være en pige! At det kun er noget jeg kan gisne om er jo sandt, men de ville slet ikke tage mig seriøst og udelukkede mig pga. mit køn! Det er kønsdiskrimination har jeg efterfølgende erfaret også selvom det er et pigeblad og uagtet, at man skulle skrive hvorfor det er fedt, at være en pige så er det stadig diskriminerende! Derfor har vi nu her på Connery.dk valgt at lægge den ud til verdens skue...

Hvorfor det er fedt at være pige?

Det er fedt, at være en pige, fordi man hver evig eneste dag skal forsøge, at leve op til skønhedsidealerne, forsøge, at bevise for veninderne, at man har tjek på mode og makeup. Det er fedt fordi man dagligt skal kæmpe med frustrationer over sit hår, vægt og højde alt imens man skal forsøge, at holde sin makeup i højeste beredskab ved lige "at smutte på toilettet, med veninden" konstant. Det er fedt fordi man altid kan undskylde sig med "at det er den tid på måneden" og derved slippe for idræt, sex og så videre, hvis ikke man lige har lyst... Det er rigtig fedt, at være en pige, for så har man overhovedet ikke styr på sine følelser, man bliver forvirret over den mindste ting i et forhold og undskylder sig med en opdigtet psykose, der kun varer et døgns tid. Det er fedt fordi man gennem modemagasiner og lignende, får indblik i helse verdenen og kan få hjælp i
Piger tror ofte, at hele verden afhænger af dem og deres. De spiller op i byen og skaffer deres kærester i problemer, fordi de ikke kan forstå princip sagen i, at de ikke skal stå og filme med en anden. De tror de kan klare alle verdens problemer, og bryder psykisk sammen når de opdager, at verden faktisk er rund og ikke drejer om dem. Piger disse små følsomme væsner, der altid opfører sig, som var verden skabt for dem. De står på McDonald's og skriger på cola light og mad uden majonæse imens de hjemme læsker sig med både chips og dip. Grunden til, at det er fedt at være en pige må være den form for stolthed der er, når fyrerne kigger efter numsen og brysterne. Den stolthed ved, at være blevet bemærket, blot ved sit udseende og ikke på grund af sin intelligens.

Det er fedt, at være en pige fordi man kan bagtale sine veninder, venner og den stakkels tykke pige derovre på bænken. Man kan bagtale fremmede pigers tøjstil og makeup fordi, man igennem en eller anden opdigtet selvsikkerhed, selv mener, at man er acceptabel, bare fordi man ligner alle de andre. Man udstøder de mennesker, der er anderledes og kan sagtens finde på at svine sin bedste veninde til, når hun ikke er til stede. Man har et eller andet indbygget instinkt, der kan bedømme fyre på deres ydre og størrelsen på deres bil. Man falder altid for de rigtige fyre, de fyre der klasker til sin psyke så man bliver nødt til at brokke sig og fortælle sin omgangskreds at mænd er svin, i higen for medfølelse. Det er SÅ fedt at være en pige for så er det ikke et krav, at have intelligens, man skal bare træne nede i helsecenteret og have de rigtige veninder. Det er fedt fordi man kan nasse når man er i byen, der findes altid dummernikker nok, som vil kaste sig hovedkulds ind i, at spendere for, at komme i snak med én.

Man kan manipulere de svage sjæle ved, at bestemme og bare lukke af for sex, hvis sin fyr ikke makker ret. Man holder på sin ret til ligestilling så længe det gavner én selv. Man kan, som nævnt, få hjælp i blade til, at forstå hvorfor man gør som man gør og kan i bladene også få bekræftet, at det man gør er det rigtigt. Man vil være alt på én gang, stolte mødre, respekterede karrierekvinder og smukke! Man mener, at kvinder ikke får nok opmærksomhed på arbejdsmarkedet og regner med, at blive taget seriøst selvom man måske i forsøget på, at blive kendt, har afsløret mere end de fleste piger viser deres kæreste hjemme. Man forventer, at alle bryder sig om én, også selvom man opfører sig, som et yderst uintelligent væsen. Og sidst men ikke mindst så er det fedt at være en pige fordi man er så navlebeskuende, at man kun kan se retfærdigheden i, at man får sin vilje på trods af, at det går ud over andre.

Postscriptum.. Til tider er jeg blevet positivt overrasket over kvinder, for selvfølgelig kan man ikke generalisere på denne hårde måde..... eller...???
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce