Hvem bestemmer i parforholdet?
Under tøflen, tøffelhelt, wipped.. Ord, der bruges i flæng om mænd, der har afgivet lidt for meget magt til kæresten - men bruges de i samme omfang om kvinder?
I forlængelse af eksperimentet om, hvor mange af pengene konen ville lade manden beholde til sig selv, hvis han vandt en million kroner, har jeg tænkt lidt mere over, hvem der egentlig bestemmer i et forhold. For kan det være rigtigt, at konen skal bestemme over de penge, manden har vundet til sig selv - og (måske) endnu vigtigere; lader manden hende virkelig bestemme?
En undersøgelse fra Keno viser, at 78% af mænd ofte siger nej til ting, fordi de er i et forhold, hvorimod kun 61% af kvinderne svarede det samme. Vi kan selvfølgelig håbe, at det er, fordi mændene meget hellere vil være hjemme ved deres kærester, men i virkeligheden er det jo nok - let's face it - fordi de er wipped.
Og hvorfor er det, at mænd gerne giver afkald på egne drømme for at please kæresten? Og hvorfor er det, at kvinderne forventer det?
Her kan jeg ikke lade være med at tænke, om mænd kører en form for 'du-får-ret-og-jeg-får-fred'-taktik for at bevare husfreden - undersøgelser viser nemlig, at 14% af mændene mener, at det er ødelæggende for parforholdet, hvis en partner ikke giver ham nok sex, hvorimod kun 6% af kvinderne er enige i dette. Og vi ved jo nok også allesammen, at hvis dit spørgsmål 'er der noget galt?', besvares med et 'nej nej, det er fint!', så er det ikke fint. Ikke engang lidt fint. Det er faktisk helt ad helvede til.
Og så er der i hvert fald helt lukket for sex.
Lige indtil du undskylder, giver hende ret, og alt er godt igen.
Sådan er stereotyperne på et forhold i hvert fald, og ifølge undersøgelsen her, er det også sådan, det ser ud i mange forhold i virkeligheden.
For vi ved jo godt, at mænd og kvinder ér forskellige. Det det kommer også til udtryk, når de skal svare på, hvad der mest ødelæggende for et parforhold. Hvor 32% af kvinderne mener, at det er ødelæggende for parforholdet, at en partner ikke hjælper med de huslige pligter, er kun 17% af mændene enige i dette. Og hvor 19% af mændene mener, at det er ødelæggende for parforholdet, at en partner vil planlægge alt, er kun 11% af kvinderne enige i dette. Og endnu en gang lader det til, at stereotyperne holder stik med kvinderne som planlægningsfreaks med rengøringsvanvid, der måske også gerne lige vil bestemme det hele.
Eller i hvert fald lidt. Bare lidt..
Men hvad siger I til dette? Er det nu også sådan i virkeligheden? Bestemmer kvinderne det meste, og i så fald - hvorfor?
