Magasinet M!

Gothgirls

Gothgirls - hot or not?

Den voksende subkultur - Goth- er ved at have et godt tag i de danske piger.

En subkultur der indeholder alt, hvad men forbinder med ordet subkultur, nemlig klubber, fællesskab, hjemmesider, forretninger og online-butikker. Gothmiljøet er voksende, men er det smukt? - eller som citatet ægte "Gothics" anvender, er goth at betragte som "Skønheden i det sorte".


Goth er ikke kun én ting. Den indeholder som et af dens primære elementer gotisk musik, en genre der er gået i den elektroniske retning og er influeret af synth- og industrial-genrerne. Musikken er én del af goth, tøjstilen en anden. Netop tøjstilen har den til stadighed forfængelige gruppe af menneskeheden, nemlig pigerne, taget til sig. De bruger den på samme måde, som en kunstner ville bruge et lærred, pigerne udtrykker sig samtidig med, at det visuelle look giver dem en form for identitet.

Goth er ikke et fastlåst look, men bevæger sig over en skala, der repræsenterer både romantiske goths, de vampyrlignende goths og glam, fetish- og cybergoths. Det eneste gennemgående krav er den kunstigt tilegnede hvide hud eller den man måtte være så "heldig" at bære fra naturens side.

Som citatet ovenfor "Skønheden i det sorte" indikerer, kræver det at være gothic også at man, som en kontrast til den hvide hud, bærer sort. Alt af afhængig hvad den enkelte pige ønsker at udtrykke, kan dette være sig i form af lange sorte kapper, sorte hullede strømper, korsetter, støvler og som prikken over i'et kan læberne også lige få et strejf af nattens farve.

Nogen synes det er smukt, gotikerne gør i hvert fald, men hvad synes drengene om disse hvide piger og deres sorte outfits. Der er ingen tvivl om, at de fleste vender sig om en ekstra gang når de ser en "Gothgirl", men er det fordi man tiltrækkes af det som nogle vil kalde en yndefuld, kunstnerisk og ofte sexet påklædning, eller er det fordi man drages af det som andre betegner som vulgært, grimt og direkte provokerende?

Gothmiljøet er under alle omstændigheder en skydeskive for mange fordomme. Mange forbinder den outrerede Marilyn Manson med gothmiljøet, hvilket ifølge dem selv er en fordom og en af de ting gotikerne er trætte af, at blive forbundet med. En anden er, at går man klædt i sort er man satanist (eller i værste fald ikke rigtig klog) eller også er man yderst depressiv og burde få klippekort til den nærmeste forhandler af lykkepiller. Lader du som dreng - pigerne må også gerne være med - dit sind blive sløret af disse fordomme, eller kan du abstrahere og se "Skønheden i det sorte"?

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce