Connery

Ghost in the Shell [Anmeldelse]

Vellykket spillefilms udgave af den klassiske Cyberpunk Manga.

4 ud af 6 stjerner
Ghost in the Shell - Trailer
United International Pictures - Ghost in the Shell [Anmeldelse] United International Pictures

It’s just another part of me

Vi befinder os i en nær, heterotopisk fremtid, i storbyen Hong Kong. Størstedelen af befolkningen er udstyret med en eller anden form for mekanisk kropsdel. Hanka Robotics er verdens førende virksomhed indenfor denne form for mekanisk proteseteknologi og de har netop taget skridtet videre og skabt verdens første fuldt mekaniske krop, hvor kun hjernen er menneskelig. Hun hedder Mira Killian (Scarlett Johansson), men bliver kaldt Major af forskerne og er blevet skabt som et våben til bekæmpelse af terrorisme.

ANNONCE
United International Pictures - Ghost in the Shell [Anmeldelse] United International Pictures

A.I.P.D. Blue

En dag tilkaldes Major til et terrorangreb under et forretningsmøde i Hankas hovedkvarter. Den mystiske fjende har hacket sig ind i Hankas hovedsystem og udført et cyber-angreb, der ryster Hankas ledelse. Major sættes derfor på sagen og sammen med partneren Batou (Pilou Asbæk) drager hun på den farlige mission, ind i Hong Kongs kriminelle underverden.

ANNONCE
United International Pictures - Ghost in the Shell [Anmeldelse] United International Pictures

Et visuelt overflødighedshorn

Ghost in the Shell er baseret på de populære japanske Manga-tegneserier og tegnefilmen af samme navn. Som action-spillefilm er den også ganske vellykket. Scarlett har aldrig været lækrere og vores egen Pilou gør det også godt. Visuelt er filmen et sanseligt overflødighedshorn, der sender tankerne hen mod Blade Runner og The Matrix og bør derfor opleves på det store lærred og allerhelst i IMAX.

ANNONCE
United International Pictures - Ghost in the Shell [Anmeldelse] United International Pictures

Den lille forskel

Den store forskel mellem Mangaen og spillefilmen skal findes i østlig kontra vestlig mentalitet. I vesten er vi måldrevne, det handler om målet, fremfor rejsen, mens de i østen lægger mere vægt på at være tilstede i nuet og fordybe sig. Derfor forbliver filmen, ironisk nok kun en tom skal i forhold til den mere filosofiske Manga, der udforsker tid, rum, krop og sjæl på et helt andet niveau end spillefilmen kommer i nærheden af. Se dem begge og bedøm selv, hvilken en af dem du fortrækker.

ANNONCE
Drengerøvsfaktor og teknisk info:

Drengerøvsfaktor: ’95%

Teknisk information:

Original titel: Ghost in the Shell

Land: USA, 2017

Instruktør: Rupert Sanders

Medv.: Scarlett Johansson, Pilou Asbæk, Takeshi Kitano, Juliette Binoche, Michael Carmen Pitt og Michael Wincott

Genre: Action/Krimi/Drama

Billedformat: 1.85:1

Lyd: Dolby Digital/Auro 11.1/Dolby Atmos/DTS

Spilletid: 107 min

Dansk bio premiere: 6. april 2017

Distributør: United International Pictures

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce