Connery

Game of Thrones sæson 7, episode 5: Eastwatch (Anmeldelse)

Fan-teorier bekræftet, Mad King-gener og De Dødes Hær.

Så er mandag endelig ankommet igen - og selvom man ikke skulle tro, at man nogensinde ville værdsætte en mandag, så skyldes det selvfølgelig det ugentlige Game of Thrones-afsnit. Efter en hektisk afslutning på afsnit med drager og krig - læs med her - så tager dette afsnit fat på eftervirkningerne af Daenerys' magtdemonstration.

-SPOILER--SPOILER--SPOILER--SPOILER--SPOILER--SPOILER--SPOILER--SPOILER--SPOILER--SPOILER--SPOILER--SPOILER--SPOILER--SPOILER-

Afsnittet byder på alt fra bekræftede fan-teorier til en større udvikling i det enorme magtspil i kampen om at få blikket rettet mod den rigtige trussel - The Night King. 

Episode 1: Dragonstone

Episode 2: Stormborn

Episode 3: The Queen's Justice

Episode 4: The Spoils of War

ANNONCE
Game of Thrones sæson 7, episode 5: Eastwatch (Anmeldelse)

"All good things.."

Sådan lød Coster-Waldaus kryptiske Twitter-opslag kort efter det fjerde afsnit i sæson 7, hvor han langsomt forsvandt i dybet af en ualmindelig dyb sø, efter at være blevet reddet fra drageild. Det kunne enten betyde, ’All good things come to an end’ eller måske ’all good things comes to those who wait’ – det viser sig i hvert fald, at det første ikke er tilfældet, da Bron redder Jamie i land. Danskeren er i spil lidt endnu, men har mistet modet på at kæmpe i krigen efter at have set Daenerys og hendes drager – og desuden hvor lidt skade Qyburns armbrøst havde på dragens overmagt.

Tyrion kigger på den fatale ødelæggelse af Lannister-hæren og forsøger at overtale Daenerys til at være mere barmhjertig over for de overlevende – hendes ultimatum bliver dog at tjene under hendes lederskab eller døden. Ikke ligefrem nogen solidarisk eller hæderligt tilbud, hvilket Randyll og Dickon Tarly heller ikke finder sig i – deres afvisning straffes med dragens ild. Holy fuck, sådan får man to mennesker til at forsvinde i den blå luft på 6 sekunder. Er Daenerys’ magtrus ved at gribe godt fat i hendes faders gener med vanvid? Hendes strategiske overblik er bestemt hæmmet af seneste nederlag i de foregående afsnit og magtdemonstrationen blev nødvendig for hendes position ifølge hende.

Bran leger endelig lidt med sine mentale evner og får sig et overblik over, hvor langt Night King er med sin hær – han har tydeligt fået opgraderet sine evner, da han nu kan sende en hel flok af krager afsted på udkig. Vi får ikke den præcise afstand at vide, men springet fra Bran til kragen og til de dødes hær tager ikke lang tid, og bliver pludselig afbrudt af Night King, som kigger op på Brans protege. Og hæren har som forventet fået lidt vokseværk!

ANNONCE
Game of Thrones sæson 7, episode 5: Eastwatch (Anmeldelse)

R+L=J bekræftet?

Samwell Tarly giver et sidste forsøg for at overtale de fine herre på Citadellet, men hans forsøg på at overbevise dem om White Walkers og deres eksistens, bliver talt for døve ører. Irriteret over, at hans viden ikke bliver værdsat eller udnyttet til sit potentiale, rejser han væk fra sin maester-uddannelse og ud på det mørke vinterlandskab. Hvad er hans planer nu? Vil han blot søge ly for den kommende epidemi, eller håber han, at hans viden kan hjælpe Snow og co. i den uundgåelige krig?

Det vigtigste man får ud at Samwells frustration og aftenhygge med fruen er, at Gilly på et tidspunkt læser op fra noget i en gammel bog – hun beskriver, hvordan prins ’Ragger’ afbrød sit officielle ægteskab og efterfølgende giftede sig i hemmelighed i Dorne. Sam ignorerer hende, men det giver måske en ledetråd til, at prins ’Ragger’ er prins Rhaegar Targaryen, og at hans hemmelige ægteskab var med Jon Snows biologiske mor, Lyanna Stark – ergo, Jon Snow har Targaryen-blod i årene, men nu er det pludselig muligt, at han ikke er en bastard alligevel. Derimod den rette arvtager til tronen, frem for Daenerys, som kun er Rhaegars lillesøster.

Holy fuck! Jon Snow er derfor ikke en bastard alligevel, men derimod den retfærdige arvtager til Jerntronen! Somebody tell him!

Det giver også god mening i scenen med Snow og Drogon, hvor Snow får lov til at røre ved dragen, som virker overraskende rolig. Det illustrerer, at der løber ’drageblod’ i Snows årer og bakker op om teorien med, at han er en Targaryen. 

ANNONCE
Game of Thrones sæson 7, episode 5: Eastwatch (Anmeldelse)

Crossing the Wall – igen igen

Igen er folk ligeglade med den stigende trussel med de dødes hær. Tyrion får sat et hemmeligt møde med Jamie, som uvidende genforenes med sin bror – Tyrion forsøger at få Jamie til at overtale Cersei til at tro på fjenden. Det skal gøres ved at Jon Snow og resten af de fantastiske syv skal rejse over muren og hente en af de dødes soldater for at have synligt bevis. Holy fuck, en vanvittig plan, men uden tvivl et fantastisk afsnit i horisonten.

The Magnificent Seven i Westeros består af Snow, Jorah, The Hound, Thoros of Myr, Old Bar, Tormund og ikke mindst Robert Baratheon bastard Gendry, som endelig er tilbage I spil – og ikke mindst med en allerhelvedes vanvittig hammer til sin rådighed! Et stærkt team af prominente karakterer, som sammen drager ud i det kolde landskab direkte i kollisionskurs med The Night King.

Andre elementer, der kommer i spil i afsnittet:

- Folket i Winterfell er trætte af, at kongen ikke er til stede. De vil have Sansa til at overtage.

- Arya lurer, at Sansa godt kunne fristes til tanken om at lede Winterfell.

- Aryas mistanke skyldes, at Littlefinger laver splid med søstrene ved at ’gemme’ en skriftrulle, som indeholder information om Sansas tid hos Lannister-familien. Et brev, som kan få Arya til at få mistro til Sansas troskab.

- Gnisterne fløj mellem Snow og Daenarys, hvilket nu officielt er ganske klamt, da han er hendes nevø. Incest for the win!

- Cersei er gravid! Og vil fortælle folk, at hendes bror er faren. Oh well.. Men hun havde en mystisk samtale med Qyburn, som blev afbrudt af Jamie. Hvad foregik der der?

Alt i alt et meget narrativt tungt afsnit, hvor vi samler op på den fænomenale afslutning på afsnit 4 og måske kører tempoet ned i middelblus igen. Der er meget sniksnak og små intriger, som ikke rammer den helt store interesse – men alligevel er afsnittet meget detaljeorienteret og kridter banen til, at afsnit 6 potentielt kan blive sæsonens absolutte darling. 

ANNONCE
Game of Thrones sæson 7, episode 5: Eastwatch (Anmeldelse)
Spørgsmål, som dukker op efter afsnit 5:

- Har Sansa planer om at udnytte sin midlertidige ledelsesposition til at sikre sin fremtid?

- Hvad er Samwells plan?

- Kan Bran virkelig ikke bruges til andet end en menneskelig udkigspost, der sender advarsler afsted fra sin kørestol?

- Hvad er The Magnificent Sevens plan, nu hvor de er kommet på den 'forkerte' side af muren?

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce