Connery

Foxcatcher [Anmeldelse]

Autentisk drama med Channing Tatumm, Steve Carell og Mark Ruffalo på rollelisten.

4 ud af 6 stjerner
Foxcatcher - Trailer
United International Pictures - Foxcatcher [Anmeldelse] United International Pictures

Bagsiden af medaljen

Mark Schultz (Channing Tatum) er en ung, ambitiøs fribryder, der har vundet guld ved de Olympiske lege - men Marks hverdag er langt fra OL-hæderen og glamourenm, som medierne elsker at fokusere på. Han bor i en kummerlig lille lejlighed og træner i et slidt træningscenter sammen med sin bror David Schultz (Mark Ruffalo), som anses for at være en bedre sportsmand, til stor irritation for Mark. Det hele ændrer sig dog, da Mark en dag får et opkald fra en assistent til rigmanden John du Pont (Steve Carell). John er meget interesseret i at få Mark med på sit "Team Foxcatcher"-hold, som han personligt vil træne til at vinde guld ved det forestående VM og OL i 1988. Mark griber straks chancen for at komme ud af broderens skygge og flytter ind på Johns overdådige gods.

ANNONCE
United International Pictures - Foxcatcher [Anmeldelse] United International Pictures

Bag facaden

Til at starte med virker det som en drøm, der er gået i opfyldelse for Mark. Pludseligt har han adgang til alt det, han nogensinde har kunnet ønske sig, men Johns mørke side viser sig hurtigt og drømmen bliver til et mareridt. For bag den patriotiske og gavmilde facade er John nemlig en meget forstyrret mand, der lider af et mindreværdskompleks og forskruet storhedsvanvid. En livsfarlig kombination hos en magtfuld mand, som Mark er havnet i kløerne på.

ANNONCE
United International Pictures - Foxcatcher [Anmeldelse] United International Pictures

”Do you swear to tell the whole truth and nothing but the truth?”

Når man skilter i starten af sin film med, at den er baseret på sande begivenheder, så er der én gylden regel: Hold dig til sandheden. Denne regel synes instruktøren Bennett Miller (Moneyball, Capote) at have glemt i sin nyeste film Foxcatcher. Filmen har i hvert fald fået megen kritik for at fordreje begivenhederne ifølge Mark Schultzs eget udsagn, hvis erindringer filmen er bygget over.

ANNONCE
United International Pictures - Foxcatcher [Anmeldelse] United International Pictures

”I could have been a contender, I could have been somebody”

Foxcatcher er et af den slags dramaer, der langt det meste af filmen blot ligger og ulmer som et bål på campingpladsen. Desværre formår Bennett Miller ikke at puste nok gang i flammerne til at dramaet bliver virkelig spændende og han misser derfor chancen for at gøre Foxcatcher til en vedkommende historie og udnytter ikke det nærmest opera-agtige dramatiske potentiale, som den autentiske historie rent faktisk har i sig.

ANNONCE
United International Pictures - Foxcatcher [Anmeldelse] United International Pictures

Helst uden gummi, tak (TWSS)

Den største tillid en instruktør kan give til sin skuespiller, er troen på, at han eller hun kan udfylde rollen som den person, de skal portrættere, på trods af at han eller hun ikke nødvendigvis ligner denne person, fysisk. Den tillid har Bennett Miller åbenbart ikke haft og har derfor valgt at give i særdeleshed Steve Carell en masse make-up på, hvilket distraherer mere end det gavner. Det er synd, for de tre herrer spiller alle fremragende, men deres præstationer dræbes af alt for mange gummi-proteser, make-up og parykker.

ANNONCE
Drengerøvsfaktor og teknisk info:

Drengerøvsfaktor: 30%

Teknisk information:

Original titel: Foxcatcher

Land: USA, 2014

Instruktør: Bennett Miller

Medv.: Steve Carell, Channing Tatum, Mark Ruffalo, Sienna Miller, Vanessa Redgrave og Anthony Michael Hall

Genre: Drama

Billedformat: 1.85:1

Lyd: Dolby Digital/DTS

Spilletid: 129 min

Dansk bio premiere: 15. Januar 2015

Distributør: United International Pictures

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce