Connery

Første trailer til American Horror Story: Cult

Syvende sæson tager afsæt i Trumps indsættelse.

Ryan Murphy har i gennem nu i alt seks sæsoner formået at få fans til at vride sig af afsky, ubehag og uhygge på forskellige måder og nuancer i sin kreation American Horror Story.

Konceptet i serien er bygget op om et herligt antologi-forløb, hvor hver sæson er separat fra hinanden - dog med få undtagelser - og den eneste sammenhæng eller kontinuitet er flere tilbagevendende skuespillere.

Den syvende sæson er lige på trapperne på de amerikanske medier og er tidligere på måneden blevet offentliggjort som værende American Horror Story: Cult.

Traileren er landet og konceptet tager afsæt i dagen, hvor Danold Trump blev indsat som USAs præsident, hvor to menneskers vidt forskellige reaktioner på hændelsen leder til en række ubehagelige situationer. Seriens syvende sæson virker til at blive en omgang med fokus på det politiske massehysteri på begge sider af lejren krydret med lidt moderne klovnefobi i relation til den moderne trend med klovnepranks på gaden.

Se traileren herunder, og nyd desuden sneak-peek på deres famøse åbningsmontager:

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce