Connery

Fire gutter blev så skæve på toppen af et bjerg, at de måtte reddes ned igen

Nok skal det fejres, men måske ikke verdens bedste idé på Englands højeste bjerg

Nu kan jeg ikke prale af nogensinde selv at have besteget et bjerg, men jeg forestiller mig, at det er ret hårdt. Ret tidskrævende. Og generelt ikke noget, man bare lige gør. Derfor forstår jeg da også godt, hvis man vil fejre det på den ene eller anden måde, når man endelig når toppen. Men at fejre det så meget, at man ikke er i stand til selv at komme ned igen? Det er måske ikke verdens bedste idé.

Det var alligevel nogenlunde, hvad der skete, da fire gutter besteg Scafell Pike i Lake District, som er Englands højeste bjerg. De fire mænd endte med at ryge sig så skæve, at de ikke selv kunne komme ned fra bjerget igen. Det resulterede altså i, at de måtte ringe til politiet, som måtte redde de fire, stakkels gutter, som var højt oppe på bjerget, om man vil.  

Cumbria politi lavede følgende tweet: 

ANNONCE

Når man kigger tilbage på det nu, virker det ret fjollet og dumt. Måske endda lidt sjovt. Men det ér jo faktisk vældig uansvarligt, hvilket flere også tilkendegav på Twitter. 

ANNONCE

Et godt råd herfra? Hvis du bestiger et bjerg og absolut vil fejre det, så hav en kage parat i tasken, og gå så ned igen. Så kan du altid ryge dig skæv derefter.

Men det kommer der selvfølgelig ingen viral historie ud af.. 

Del

Seneste nyt

Annonce