Filmhistoriens bedste åbne slutninger [part 1]

Fortolkningen sætter sin lid til seeren!

| Film
| 21,2K

Filmhistoriens bedste åbne slutninger [part 1]

Når man ser en film, så ønsker man, at forløbet udmunder i en konklusion, som kan sætte alle puslebrikkerne sammen til en samlet helhed. Visse film spiller dog på den uafsluttede effekt i en film, som får seeren til at danne sine egne associationer og ikke mindst gå mere i dybden med resten af filmen. Det kan både være røvirriterende, men giver alligevel også en spændende mystik over det hele.

Her er nogle af de mest mindeværdige, åbne slutninger i filmhistorien.

((((ADVARSEL: Voldsomt mange SPOILERS!!)))) ((((ADVARSEL: Voldsomt mange SPOILERS!!))))

ANNONCE

Blade Runner (1982)
Filmen fokuserer på den karismatiske detektivskikkelse, Deckard(Harrison Ford), som skal jagte og destruere fire replikanter, som har flygtet fra en koloni ude i rummet. Replikanterne er kunstige mennesker, som er slavebundet af mennesket. Replikanterne rejser tilbage til deres skaber i håb om at kunne forlænge deres levetid mere end de normale 4 år. Deckard forelsker sig undervejs i den mystiske replikant, Rachel, og sammen flygter de væk fra hele den groteske verden – men vi finder aldrig ud af, hvordan deres liv ender, og om Deckard i sig selv var en replikant.

Mulig forklaring:
Flere aspekter i filmen leder til at tro, at Deckard er replikant:
-          Hans til tider glimtende øjne, som er kendetegnet ved robot-menneskerne
-          Samtalen om, at visse mennesker kender til minder, som kun han burde kende til
-          Gaffs origami-foldning af en enhjørning, som henviser til, at Deckards personlige minder egentlig ikke er hans egne.

Det bliver dog til sidst op til hver enkelt seer at vurdere sagen, men med hensyn til hvordan det går vores helte, kan ingen vide.

ANNONCE

Lost in Translation (2003)
Denne film beskæftiger sig med det skæve forhold mellem to amerikanere spillet af Bill Murray og Scarlett Johansson, som mødes i midten af Tokyos flygtige hverdag. De lever hver deres turbulente hverdag, men mødes på midten og skaber en meget fascinerende forbindelse til hinanden. Hen imod slutningen er Murrays karakter på vej væk fra Tokyo, men kort inden sin afrejse løber han hen til Johanssons karakter og hvisker noget i hendes øre, som får hende til at smile. Kort efter slutter filmen og ingen ved, hvad han siger.

Mulig forklaring:
Er det en kærlighedserklæring? Et sidste farvel? Et telefonnummer? Ingen ved det, og det er nok hele pointen. Kærlighedshistorien skal selv fortsættes efter seerens eget ønske.

ANNONCE

Take Shelter (2011)
Michael Shannon leverer en formidabel præstation som den kriseramte mand, der begynder at se en række apokalyptiske syner i sin hverdag ledende til en dommedagsforestilling – gul regn, stormvarsler og dyrenes sjette sans. Hans sind begynder så småt at bevæge sig i skizofreniske retninger, hvilket også var et problem for hans mor. Hans familie er klar over hans mentale ustabilitet, og på trods af at deres nabolag vender ryggen til ham i nødens stund, så støtter familien ham hele vejen. I den sidste scene har Shannons karakter muligvis erkendt sin situation og vender ryggen til forudsigelserne, da de rejser på en ferie langt væk fra hele situationen. – familien befinder ved stranden, da himlen pludselig udbryder i en gul, olieagtig regn og en storm danner sig i horisonten – hvem havde ret?

Mulig forklaring:
Enten har Shannons karakter ret i sine dommedagsforudsigelser, eller også er denne sidste scene et symbol for, at familien har accepteret hans sindstilstand og valgt at leve med hans lidelser.

ANNONCE

American Psycho (2000)
Filmen følger stjerne-psykopaten Patrick Bateman, som lever det vilde som Wall Street-yuppie, men hans morderiske tendenser begynder så småt at tage overhånd i løbet af filmen. Henimod slutningen har Bateman slået et utal af mennesker ihjel og gemt dem i sit klædeskab i en af ofrenes lejlighed. Af frygt for politiet tilstår han alle sine gerninger til sin advokat, men vender alligevel tilbage til lejligheden for at fjerne beviserne. Ligene er væk, lejligheden er sat til salg og ingen kan sammenbinde mordene med ham. Ejendomsmægleren kender ikke til noget, advokaten tror ikke på ham og Bateman bliver selv forvirret – var han morder, eller er han bare mentalt forstyrret?

Mulig forklaring:
Under Batemans samtale med den kvindelige ejendomsmægler viser han en stor frygt og interesse i klædeskabet, og det virker måske til, at kvinden har ryddet gerningsstedet væk for at få solgt stedet hurtigst muligt. Så snart Bateman står foran skabet, tvinger kvinden ham til at forlade stedet med det samme. Hendes ansigtsmimik virker til at afsløre hendes kendskab til klædeskabets oprindelige tilstand. Hele temaet i filmen/bogen omhandler penge og deres værdi, og man kan derfor tolke scenen som et udsnit fra en tid, hvor det bare handlede om at sælge og tjene penge – ligegyldig hvilke skeletter der befandt sig i skabene.

Selve temaet er også meget ironisk i bogversionen, da ingen virker til at kunne kende forskel på disse stereotype yuppier. Efter min tolkning er Bateman seriemorder og har slået ihjel op til flere gange. Tiden er bare meget hektisk, hvilket har givet ham et unikt smuthul i hele systemet.

ANNONCE

The Wrestler (2008)
Mickey Rourkes fornemme comebackfilm leverer et solidt drama, som følger en afdanket wrestler, Randy, der forsøger at vende tilbage til ringen og redde forholdet til sin datter. Randy lider af voldsomme hjerteproblemer som resultat af et årelangt steroidmisbrug, og både hans nærmeste såvel som lægerne råder ham til at holde sig væk fra ringen. Dårlig stemning i familien viser sig at være for overvældende for Randy, og hans sidste scene udspiller sig i wrestling-ringen – Randy kaster sig ud fra rebene i en voldsom kampteknik, hvorefter rulleteksterne dukker op.

Mulig forklaring:
Enten formåede Randy at lave sit helt store comeback til wrestling-branchen, eller også symboliserede denne scene hans sidste kamp, da anstrengelserne ledte til et hjertestop.

ANNONCE