Connery

Fem trådløse headphones done right

Jack-stikket er praktisk talt dødt

Da Apple fjernede jack-indgangen lød der et ramaskrig i i mediebilledet. Det har ændret sig gevaldigt. 

Trådløse headphones er bare fremtiden, i hvert fald for den mobile bruger. Det var også meldingen, da jeg talte på IFA-messen i Berlin i forrige uge, talte med Erik Eriksen, der er manager for Harman Academy. Han fortalte, at de under Harman (JBL, AKG mm), forventer at der indenfor få år kun findes mini-jack kablede-hovedtelefoner, i den helt billige klasse. (Tænk: Panik ear-plugs du køber i travel electronics for en hund). 

Og med Apples nært forestående nye produktlancering, forventer vi ikke at jack-stikket vender tilbage. Derfor har jeg udvalgt fem af de lækreste trådløse hovedtelefoner, som du kan anskaffe dig netop nu (for menneskepenge). Det er fem vidt forskellige typer - og det eneste de har til fælles, er, at de alle er trådløse. 

ANNONCE
Fem trådløse headphones done right

Sony WF-1000X

Sonys 1000X-serie er anmelderrost for det at kombinere god teknologi og lækkert design. Sidste år serien begrænset til et enkelt sæt over-ear støjreducerende hovedtelefoner; MDR-1000X, men i år har Sony udivdet deres business-mindede serie med en ny over-ear model, en in-ear med bøjle og sidst - ikke mindst, bortset fra i bogstavelig forstand - et sæt komplet trådløse in-ear plugs. 

Det fine ved 1000X-serien, er at aktive støjreducering er i topklasse, hvilket betyder at de er perfekte til lange rejser i eksempelvis fly eller tog, og i et design, der er en anelse mere sofistikeret end forretnings-pendlerens gamle nummer 1. (Quiet Comfort). 

Derfor er de trådløse WF-1000X ear-plugs at finde på denne liste. De er ledningsfri, og leveres i et bæreetui, der også fungerer som ladebank for de to plugs. Sættet i sig selv leverer tre timers musik på en opladning, og etuiet pakker strøm nok til i alt 9 timers afspilning. Det er selvfølgelig ikke længe i forhold til andre formfaktorer, men størrelsen og teknologien taget i betragtning, er det til at leve med. 

Når det så kommer til teknologien, får vi for alvor værdien af dette headset. Det er udstyret med 'Adaptive Sound Control', en teknologi der registrerer om du sidder stille, går på gaden eller kører med bus - og automatisk regulerer støjreduceringen efter din aktivitet. Der er også ambient-sound funktion, hvilket betyder, at eksempelvis cyklisten ikke behøver at frygte for at misse faretruende lyde i trafikken. Smart. 

De to ear-plugs vejer tilsammen 6.8 gram. Kommer i farverne guld og sort. 

Sony WF-1000X kommer til salg i løbet af efteråret - og du kan læse op på serien her. 

ANNONCE
Fem trådløse headphones done right

Skullcandy Crusher Wireless: MAX BASS

Der er sket en del, siden jeg først stiftede bekendskab med Skullcandy. De er gået fra at være et ganske fashion-drevent gimmick-agtig audio-brand, til efterhånden at have en ganske solid portefølje. På IFA stiftede jeg for første gang bekendtskab med deres bestseller-headphone Crusher Wireless. Her er vi ikke ude i en sirlig hi-fi headphone, men tilgængæld har de den mest absurde og fantastiske bas-equalizer jeg længe har oplevet. På siden af den ene ørekop, har du en slider der styrer bas-nivauet. Og basniveauet kan nå afsindige højder! 

Derudover finder man funktioner som volume up/down, opkaldskontrol og indbygget mic. Headsettet kan levere op mod 40 timers musik på en opladning. 

Prisen: 1.199 i danske butikker. 

ANNONCE
Fem trådløse headphones done right

Under Armour Sport Wireless Train

Den Under Armour brandede serie af sportsheadphones, er i realiteten JBL/Harman headphones, og det er der ikke noget dårligt ved. 

UA Wireless Train er en helt ny on-ear træningsheadphone der gør brug af Under Armours patenterede SuperVent-stof og JBL's TalkThru teknologi. 

I essensen et sæt ganske behagelige støjreducerende headphones, der er som skabt til hårdt slid i fitnesscentret. Ud over lydkopper med sportsbetræk, er hovedbåndet også udstyret med et materiale der både har anti-slip og på samme tid er åndbart. 

UA Sport Wireless Trains revolutionerende Talk Thru-teknologi gør sportsudøveren i stand til at føre samtaler, uden at man skal tage høretelefonerne af. Ved et tryk på en knap toner musikken ud, mens tre JBL-mikrofoner forhøjer den omkringværende samtale. 

Det er også udstyret med et 'Speed Charge-Batteri', som kan oplade til en times spilletid på blot fem minutter, og ellers spiller det i op til 16 timer på en fuld opladning.


UA Sport Wireless Train-høretelefoner er tilgængelige fra december 2017 til en vejledende pris på 1.499 kroner.

ANNONCE
Fem trådløse headphones done right

Sennheiser MOMENTUM Free

Disse lækre sager fra Sennheiser behøver ikke den store introduktion. Faktisk er de 'blot' en videreudvikling af de helt fænomenale Momentum in-ear, som jeg testede tidligere på året - og med den ene vigtige ændring, som praktisk talt var mit eneste ankepunkt: De har fjernet nakkebøjlen! Hurra! Læs min anmeldelse af forgængeren her, og forstå min begejstring. 

ANNONCE
Fem trådløse headphones done right

JBL Everest Elite 750NC

Her har vi at gøre med de måske mest nørd-venlige headphones med aktiv støjreducering, som vi længe har set. Og ikke nørd som i hifi-entusiast, men som i fullblown programmør-mode. 

Ja, vi har adaptiv støjreducering, 15-timers batteritid, quickcharge, cloud-opdatering, automatisk personlig lydkalibrering og hvad man ellers kan forvente af et par headphones i 2500-kroners klassen... 

Men det ultimativt fede, ved netop denne headphone, er at den er fuldt ud programmerbar via JBL's Elite Software Developer Kit

Det betyder at du, hvis du er kvik på kodningen, blandt andet kan programmere touch-overfladen, knapperne, og bluetooth-funktionen. Men man kan også gøre brug af det indbyggede '9-axis IMU', der er et uudnyttet indbygget stykke hardware der tæller gyroskop, accelerometer og magnetometer-funktioner. Det er fandme blæret på den uber-nørdede måde. 

Prisen: Lige knap 2500 kroner. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce