Et lille nudging-fif kan måske skifte bacon i svøb ud med bønner
Indbydende madbeskrivelser får flere til at spise deres grøntsager.
Når jeg holder brodowns med mit gudbarn, er den store bekymring ved spisebordet ikke, om han nu får spist sine grøntsager...
Nej, der er bekymringen om, hvorvidt han får spist flere bøffer, end jeg gør.
I hans 3-årige mave gemmer der sig et bundløst hul, som giver min 90 kilo tunge vom kamp til stregen.
Det lille kræ er altædende - og det inkluderer også grøntsager.
Efterhånden er det åbenbart blevet et særsyn, at folk spiser deres grøntsager,
Nu har psykologer på Stanford universitet valgt at spice tingene op for at se om de kunne gøre en forskel.
Hvad er nudging?
Det spørgsmål er immervæk forståeligt, og svaret skaber blot flere spørgsmål.
Nudging defineres nogle steder, som brugen af en bestemt type interventioner til at skabe en adfærdsforandring.
Vi kan forsimple det yderligere ved at kalde det et kærligt puf hen imod en mere hensigtsmæssig adfærd.
I sin essens virker det ved at udnytte kognitive bias.
Faktaboks: Kognitive bias
Kognitive bias er nogle smutveje vores hjerner tager for at spare energi.
I stedet for at reflektere langt og længe over, hvad du skal have at spise til morgenmad, eller hvilke sokker du skal tage på, vil du oftest bare nøjes med at følge dine vaner og rutiner.
Ved at læne os op ad vores rutiner bliver vores hjerne offer for, at den til tider kan træffe de forkerte konklusioner.
Disse konklusioner kommer den frem til via de omtalte smutveje, i.e. kognitive bias.
Listen af kognitive bias er lang og påvirker din evne til at forhandle med bilsælgeren, din indkøbstur i Kvickly eller din tykke vens evne til konstant at skovle mere mad ned ved buffeten.
Hvordan gør forskerne os alle til veganere?
Der er efterhånden ikke nogen hemmelighed, at ordvalget påvirker vores opfattelse af den mad, vi spiser.
At noget er smørstegt, lyder bedre end at sige, at man klaskede noget Kærgården på en pande i stedet for olie.
Forskerne fra Stanford universitet ville teste, i hvor høj grad ordvalget påvirkede vores smagsoplevelse - og de kunne ikke have valgt et bedre miljø at teste det i end skolens kantine.
Hvordan testede de det?
I løbet af skoleåret blev en ny grøntsagsret døbt på fire forskellige måder - basic (grønne bønner); sundt, men begrænsende (et sundt valg uden sukker); sundt og positivt (et fornuftigt valg med fiberrige bønner), eller indbydende (søde sydende grønne bønner).
På nær den daglige navneændring var der ingen ændringer i, hvordan grøntsagerne blev tilberedt eller serveret.
Forskernes assistenter registrerede de 27.933 spisende mennesker, og ud af dem valgte 8.279 at spise grøntsager i gennemsnit inden navneændringerne.
Kan du gætte resultatet?
På dage med de indbydende navne spiste 25% flere mennesker grøntsager, og det stopper ikke her...
Når de indbydende navne var i brug, blev der også spist 20% flere grøntsager.
"At ændre måden vi skilter sund mad, er et skridt mod at ændre det perniciøse (red. fint ord for skadelig) mindset, at sund kost er kedelig og usmagelig." udtaler Alia Crum, en af forskerne bag studiet.
Protip: Ovenstående forskning kan benyttes til at lokke dine bros til at smide flere grøntsager på deres tallerken.
Så er der mere kød til dig.
Referencer
Turnwald BP, Boles DZ, Crum AJ. Association Between Indulgent Descriptions and Vegetable Consumption: Twisted Carrots and Dynamite Beets. JAMA Intern Med. 2017;177(8):1216–1218.
