Ja da! I dén grad er det vigtigt. Uden mål,  ingen scoringer. Har man ikke et mål, så ved man jo ikke hvilken retning man skal løbe i, og uden et mål så rammer man i hvert fald ikke.
 
Men hvorfor så sætte sig mål? Det handler vel om udvikling. Jeg er hér lige nu og jeg vil gerne dérhen. Fordi så har jeg opnået noget, så har jeg gennemgået en proces. Så har jeg udrettet noget og derigennem føler jeg anderkendelse, om ikke andet over for mig selv. Jeg får selvtillid og lærer mig selv at kende bedre, hvilket resulterer i, at jeg står bedre stillet næste gang  jeg står overfor en udfordring.
 
For mig er personlig udvikling på det fysiske og mentale plan noget, der tænder mig. Derfor er de mål jeg sætter mig mål, der udvilker disse egenskaber.
 
For at jeg kan udvikle mig er jeg nød til at lære mig selv endnu bedre at kende. Kun derved kan jeg se på de forbedringspunkter der er. Mange mennesker har travlt med at lære andre mennesker at kende. De har også travlt med at være noget for andre, men er man i stand til dette uden at man kender sig selv - uden at man er noget for sig selv? Ikke i min optik. Hvordan kan du vide, hvad du kan, hvad du indeholder, hvad du formår, og hvor dine grænser er, hvis du ikke engang selv ved, hvad du indeholder, hvem du er og hvad du kan.
Skal jeg udvikle mig mentalt så er jeg nød til at stresse mig selv. Jeg er nød til at presse mig selv helt derud, hvor jeg ikke er på hjemmebane.

Dette er selvudvikling

Hvis man tænker sig en cirkel, der består af tre ringe med forskellig farve. Den inderste ring er den grønne ring. Det er her vi er på hjemmebane, er fuldstændig trygge og føler os sikre. Uden om den er der så en gul ring. Her er vi lidt usikre. Vi har bevæget os ud i noget, som er noget nyt for os, noget ukendt. Vi kan trække på vores erfaringer fraa det vi kender til os selv, men vi er bestemt ikke på hjemmebane. Sidste ring, den der omslutter de 2 andre,  er den røde, og her er vi fuldstændig ude og skide. Nu er vi ikke bare bare på udebane, vi er helt væk, langt væk fra alt, der er trygt og sikkert. Selv de mest hardcore er presset i bund herude. Kunsten at kunne færdes herude, når man bliver tvunget derud, er et indgående kendskab til sig selv, egne evner og ikke mindst egne begrænsninger!

Det er ikke i den røde cirkel man skal stræbe efter at være, men man skal stræbe efter at få den røde cirkel gjort så lille som muligt. Dette gør man ved at udvikle sin grønne zone og den grønne zone udvikler man ved ofte at lade sig færdes i den gule zone. Det er nemlig i den gule zone, at man udvikler sig, for det er her man hele tiden er nødtil at være skarp. Det er her man presser sig selv, uden at man ryger helt rundt.

Min grønne zone er ekstrem stor, den gule er stor og der er derved langt ud til den røde zone, hvor jeg virkelig er presset helt i bund. Dog kender jeg efterhånden mig selv så godt, at jeg kan håndtere at bevæge mig rundt i min røde zone, men jeg hverken nyder det eller på nogen måde holder af det. Dét er en af fordelene ved at kende sig selv - at man kan opholde sig derude, fordi man ved hvem man er, og ikke blot har en forestilling om det.

Så for at ridse det kort op så udvikler man sin grønne zone ved at færdes ofte i den gule zone. Herved skubbes den gule zone, så man igen skubber til den røde zone.

Og det er vel det livet handler om - at lære sig selv at kende? Jeg mener, vi skal jo leve med os selv hele livet, have os selv på slæb, så er det da, synes jeg, mest optimalt, at man så også lærer sit ’jeg’ at kende. Hvis man ikke kender sig selv, hvordan skal man så forvente, at andre kan komme til det. Man kan jo ikke vise sig selv til andre når ikke man ved, hvad man skal, eller kan, vise.

Mine mål i år 2012 er en halv og en hel Ironman. Og så er jeg ved at overveje, om et marathon på Grønland skal med i målene i år. Det er et løb, hvor man blandt andet løber lidt ud på indlandsisen og tilbage igen, sjovt nok, og når det hele er slut så har man løbet et marathon nord for polarcirklen. Det lyder sgu da alt for fedt. Fede naturoplevelser krydret med selvudvikling af den grønne zone. Fedt!

2013 byder på et latterligt hårdt cykelløb over flere legendariske bjergpas i Frankrig, men hovedmålet kom i hus da det blev bekræftet, at jeg havde fået plads på Marathon Des Sables 2013. Jeg er nød til at kaste mig ud i sådanne projekter, for det er igennem hårde fysiske aktiviteter, at jeg har den største mentale udvikling. Sådan er det ofte, for når noget gør ondt nok, så har mange en tendens til at give op. Forsætter man derimod, så er det at det bliver rigtig sjovt, for det er når sådanne anstrengelser er overstået, og når man bagefter står og reflekterer over det, at man mærker det man har fået ud af det. Det er dog først næste gang man er i den gule eller røde zone, at man mærker den fulde effekt af det.
 
Derfor tror jeg mål er vigtige. Størrelsen, længden og varigheden af målet er jo lige så forskelligt, som vi er mennesker. Jeg tror det er vigtigt fordi vi ellers groer fast, og altid går rundt i den samme ring. Vi luller os selv igennem livet uden rigtig at deltage aktivt, for hvordan kan vi deltage aktivt når vi ikke kender vores forcer eller ved, hvad vi kan bidrage med.

Mit job giver mig i dén grad også udvikling Når jeg er på job, så er jeg af sted 14 dage i træk, på en boreplatform. Arbejdet starter fra 30 meter over havets overflade, og går op til 70-100 meter over havets overflade. Faktisk går det også ned til 200 meter, nogle gange mere, under havets overflade. Dér kravler, klatrer og vælter man sig rundt i nordsøens ikke altid venlige vejr, og udfører sit job. Det gør, at jeg ofte bevæger mig på kanten til mit, og i mit, gule felt, og derved presser det længere væk fra mig, da det gule bliver grønt.
 
Måske andre ting virker for andre mennesker, men fysisk aktivitet virker for mig, og jeg ved, at det er en hurtig måde at udvikle sig selv og sine mentale evner på. Derfor er min opfordring, at det bestemt er en god idé at sætte sig mål, der kræver fysisk udfoldelse.

Men mål kan jo være alt. Det behøver ikke være som mine, hvor man, ud over at arbejde 12-16 timer om dagen, også er nødtil at træne 2-3 pas om dagen.

Mål kan også være, at man stopper med at ryge, det kan være, at man beslutter sig for at tage opvasken dagligt, i stedet for et par gange eller tre om ugen. Dog vil jeg, som før, råde folk til at sætte sig nogle mål, der kræver fysisk aktivitet da det erfaringsmæssigt giver mest.
 
Når man sætter sig et mål er det en god idé at lave en kontrakt med sig selv. Her er det jo vigtigt at huske på, at man nu engang har lavet den kontrakt med sig selv og fortæller sig selv, at hvis man ikke engang kan overholde en aftale med sig selv, hvem fanden kan man så egentlig overholde en aftale med.

Bliver noget trist, bliver noget hårdt eller bliver det ikke til at holde ud, så har jeg en god læresætning, som jeg lærte da jeg var i behandling. Den lyder således:
 

"Bare for i dag!"

 
Dette kan man så brække ned til "bare for den næste time", "bare for de næste 10 minutter", ja der er nærmest ingen grænser for, hvor langt ud man kan køre den.

Et eksempel kunne være dem, der vil sætte sig det mål at holde op med at ryge. De kan sige til sig selv, at i den næste time ryger jeg ikke. Når den time så er gået, så siges samme mantra igen og sådan bliver det ved. Delmål, den næste time ryger jeg ikke, om så alle smøger i verden ligger tændt foran mig og der er alle penge i verden, hvis jeg bare tager ét sug. Hvorfor? Jamen, fordi jeg jo har lavet en aftale med mig selv! Skal jeg tabe ansigt til mig selv, skal jeg vitterligt bryde en aftale med mig selv? Bestemmer jeg ikke selv over mit liv eller what the fuck!

Omkring realisme så er det min erfaring, at hovedmålet ikke behøver være realistisk til at begynde med. Der er dem, der siger, at man skal sætte sig realistiske mål. Dette er jeg ikke enig i, hvis man blot sætter jeg realistiske delmål. Disse er til gengæld vigtige at gøre realistiske, således at man selvfølgelig ikke uden at skulle kæmpe lidt, når dem. Når man rammer et delmål får man en lille sejr på vejen, man opbygger sin tillid og tror på sig selv. Denne udvikling gør at det hovedmål, der var urealistisk til at starte med, tager mere og mere form.

Kend jer selv, elsk jer selv, mærk jer selv, hils på jer selv og gør jer klar til at leve!