Connery

Er det ved at blive tyndt i toppen, frøken frisør?

Det startede lidt med jokende stikpiller: Du er da vidst ved at blive lidt tynd i toppen.

Klokken er 23.30 en torsdag aften. Jeg er stålsat i min beslutning. “It gotta go.” Jeg bevæger mig ud på badeværelset, indstiller min trimmer til 3 mm, og trykker på startknappen. Som en anden Britney Spears, ser jeg totter af min manke falde ned i vasken. I spejlet ser jeg gradvist forvandlingen. “Is this what I have become?” En mand der har realiseret, at alderen vinder ind.

Okay, det lyder helt dramatisk, men måske er det også lidt i overkanten. Dette indlæg handler om en problemstilling, som rigtig mange mænd står overfor før eller siden i deres liv. ‘Male patterned-baldness. Almindelig mandlig skaldethed.

Jeg har ellers altid haft et tykt og kraftigt hår, og jeg har været glad for det. Det har haft mange frisurer og mange former. Men i løbet af det seneste års tid, er jeg for alvor begyndt at være opmærksom på den lille plet oppe på toppen.

ANNONCE

Det startede lidt med jokende stikpiller fra min lillebror. Han begyndte at opleve problemet som 20-årig, og har kørt buzzcut lige siden. Han vidste godt hvad der var i vente, men jeg henslog det som et kærligt drilleri. (Så at jeg har været forskånet indtil 29, kan jeg nok kun være glad for.)

ANNONCE
Er det ved at blive tyndt i toppen, frøken frisør?

Ved frisøren kunne jeg dog godt se, at det ikke var helt som det plejede. “Er det ved at blive tyndt i toppen, frøken frisør?” “Nej, det er ikke slemt - det er nok bare vinklen…” Man får aldrig en frisør med god forretningssans til at indrømme, at håret er ved at gå den forkerte vej - det er åbenbart ikke god business.

De små bemærkninger fra vennerne blev flere og flere, og efter et halvt års tid, med benægtelse, og tyndere hår oppe i hvirvlen, sad jeg en aften og kørte hånden igennem mit hår. Det føles godt nok lidt anderledes deroppe.. Jeg tog et billede af mit hoved fra oven, så resultatet og tænkte: Fuck it. Det var vidst det.

ANNONCE

Mandligt hårtab

Kønshormonet får hårsækkene, hvorfra hårene gror, til at skrumpe. Til sidst bliver hårsækkene så små, at de hår, der tabes, ikke bliver erstattede.

  • Du kan acceptere det som det helt naturlige fænomen, skaldethed er. Måske kan du ligefrem vende din skaldethed til din fordel ved at rage det resterende hår af hovedet.
  • Du kan prøve at camouflere pletten med det tilbageværende hår eller med en toupé.
  • Du kan prøve medicinsk behandling, som skitseret nedenfor.
  • Du kan spare op og få foretaget en hårtransplantation.

- Netdoktor

Det er en skrøne at mænd ikke er forfængelige, og det ses i høj grad, når hårtab træder ind. Det er ikke for sjov, at der findes toupéer, og et væld af vidundermidler, der lover guld og grønne skove - rigtig mange er bare varm luft, andre sløver processen en lille smule - og det der for alvor skulle virke, hårtransplantationer, er mega dyrt, og virker en anelse søgt.

Min løsning er af samme grund meget simpel: Own it.

I mit tilfælde var beslutningen ikke særlig svær. Jeg har ofte kørt buzzcut som sommerfrisure, og derfor vidste jeg, at jeg kunne klare looket.

Men for andre mænd, har jeg hørt at det kan være meget angstprovokerende, især hvis de altid har haft masser af hår at gøre med: Hvad gemmer der sig under det? Er min hovedform fucked? Kommer jeg til at ligne et cancertilfælde?

Forleden dag så jeg en meme, der fik mig til at grine ret højt af situationen. "With power, comes baldness".

ANNONCE
With power, comes baldness - Er det ved at blive tyndt i toppen, frøken frisør? With power, comes baldness

Anyways, guys - er der andre af jer der har stået i samme situation?

Nogen der frygter hvad der er på vej? Hvordan har I tænkt jer at håndtere situationen? Hvordan håndterede i situationen?

Jeg vil rigtig gerne høre fra andre mænd, der har gjort sig overvejelser omkring hårtab. Er der nogen af jer der har prøvet medicinske midler? Er der nogen der bruger toupé? Lad os åbne lidt op for tabuet.

ANNONCE

I 2017 kommer jeg til at dele endnu mere ud af mine personlige skriblerier, hvis du vil være opdateret, bør du følge med på min personlige Facebook-side. 

Du skal i øvrigt være velkommen til at følge min Connery-hverdag på Instagram @thenameismikkel. 

Tak fordi du læser med. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce