Connery

En restaurant i Cleveland ansætter kun tidligere indsatte for at give dem en chance til

Alle fortjener en chance mere.. eller hvad?

Alle fortjener en chance til. Det lyder sikkert velkendt, men er det sandt? 

Det mener Brandon Edwin Chrostowski i hvert fald, som for ti år siden åbnede EDWINS Leadership and Restaurant Institute i Cleveland, Ohio. Den award-vindende franske restaurant har et unikt kendetegn, som adskiller dem fra alle andre restauranter: alle de ansatte har fået en dom. 

Edwins er ikke bare en restaurant, men den oplærer også de ansatte i kulinariske færdigheder, hjælper dem med at finde bolig, tøj og meget andet. 

Og hvorfor har Chrostowski så gjort dette til sin mærkesag? Som oprørsk teenager blev han selv arresteret, men i stedet for en 10 år i fængsel, lod dommeren ham komme ud på prøveløsladelse. Her mødte han en kok, som kom til at agere som mentor for ham. Siden dengang har han følt, at han hørte til i et køkken. 

Chrostowski har svaret på en hel masse spørgsmål om restauranten, og vi har samlet en del af dem her, men læs gerne resten her. 

ANNONCE

Hvordan finder du de tidligere indsatte - kommer de til dig gennem et visiteringsprogram, eller poster du jobopslag online, eller.. noget helt tredje?

Det sker på flere forskellige måder. Vi oplærer i fængsler, vi har kontakt med lokale dommere, tilsynsværger osv. Vi får også god respons på vores historier rundt omkring i medierne. 

Har du en favorit historie om nogen af de mennesker, der har arbejdet på Edwins og efterfølgende startet på andre ting?

De er alle favoritter, fordi vores elever har udvist stort mod. Lynn fx blev færdig i 2016 og har siden da købt sin egen pølsebod, Udi Dogs. Han kommer forbi restauranten en gang om måneden, så alle vores medarbejdere og de studerende kan nyde hans mad. Der var også vores nuværende souschef Darwin, som jeg nød at give muligheden for at komme til Frankring. 

Hvorfor tror du, at madindustrien er mere villig til at give folk en chance til? Jeg føler, at mange andre industrier ikke er lige så åbne for at hyre folk, der prøver at komme tilbage på det rette spor. 

Madindustrien er mere tilgivende, de leder efter folk, som arbejder hårdt, de ønsker at folk møder op, og så ansætter de. Det er den perfekte mulighed for en chance mere. 

Kan I servere alkohol på restauranten? Hvis I kan, er der så nogen udfordringer grundet de ansatte?

Ja, vi kan sagtens servere alkohol. Hvis en person er igang med et 12-step program eller noget i den stil, sætter vi dem ikke nødvendigvis til at arbejde i baren. De skal kende de forskellige typer spiritus, men de behøver ikke at være omkring dem. 

Hvad er den mest negative oplevelse, du har haft en en medarbejder eller studerende?

Ofte er det en dårlig attitude. 

Hvilke reaktioner fik du, da du fortalte folk om din idé?

Du er en fucking idiot, eller noget i den stil. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce