Connery

Dum og Dummere To [Anmeldelse]

Jim Carrey og Jeff Daniels er tilbage som Harry og Lloyd i efter 20 års pause.

4 ud af 6 stjerner
Dumb and Dumber To - Trailer
United International Pictures - Dum og Dummere To [Anmeldelse] United International Pictures

Rigtige venner

Der er gået 20 år siden vi første gang mødte vennerne Harry Dunne (Jeff Daniels) og Lloyd Christmas (Jim Carrey). Siden da har Lloyd været indlagt på et psykiatrisk hospital, hvor han har siddet lænket til en rullestol, hjerneskadet og lammet af sorg efter mødet med Mary Swanson, som han forelskede sig i. Harry har trofast besøgt sin ven, men en dag fortæller han Lloyd, at det er sidste gang han kan besøge ham, da hans nyre er syg og han er døende. Så må Lloyd afsløre at det hele bare var en joke og han har faket sin tilstand de sidste 20 år. De to venner begiver sig nu på en rejse for at finde en nyredonor til Harry og som skæbnen vil det, så viser det sig at Harry modtog et postkort for 21 år siden, fra hans daværende kæreste Fraida Felcher (Kathleen turner), der fortæller ham at han skal være far til datteren Penny (Rachel Melvin). Dermed har de den perfekte donor, hvis de altså bare kan opspore hende.

ANNONCE
United International Pictures - Dum og Dummere To [Anmeldelse] United International Pictures

On the road again

Det hjælper Pennys adoptivfar Dr. Pinchelow (Steve Tom) dem med at finde og Harry og Lloyd begiver sig ud på endnu et roadtrip tværs over USA, mod KEN-konferencen i El Paso. Med sig har de en meget værdifuld pakke, som  Dr. Pinchelow har bedt dem overrække til hans kolleger. Undervejs er der naturligvis ingen grænse for de to venners dumheder og spørgsmålet er om de overhovedet når frem til deres mål, når skumle typer er ude efter den værdifulde pakke?

ANNONCE
United International Pictures - Dum og Dummere To [Anmeldelse] United International Pictures

I like it a lo!

Dum og dummere 2 er præcis som man kan forvente sig det; en lidt mindre sjov udgave af 1'eren. Vittighederne er atter platte og grænseoverskridende og mange gags fra 1'eren bliver genbrugt eller refereret til i 2'eren. Handlingen minder også om 1'erens, men selvom de to film har næsten samme spilletid, så virker 2'eren dog mere langtrukken, men stadig ganske underholdende og et eller andet sted præcis som det skal være.

ANNONCE
United International Pictures - Dum og Dummere To [Anmeldelse] United International Pictures

Nutidens Gøg og Gokke

Det er gensynet med Harry og Lloyd, og de herrer Carrey og Daniels, der gør filmen seværdig, de to skuespillere trækker det store læs til perfektion. Godt nok er de begge blevet ældre at se på, men deres kemi og komiske timing fejler bestemt ikke noget. Man glæder sig næsten til Dumb and Dumber For, udkommer i 2032... Hvis du tror det er gas, så vent til rulleteksten er forbi.

ANNONCE
Drengerøvsfaktor og teknisk info:

Drengerøvsfaktor: 90%

Teknisk information:

Original titel: Dumb and Dumber To

Dansk titel: Dum og Dummere 2

Land: USA, 2014

Instruktør: Bobby Farrelly, Peter Farrelly

Medv.: Jim Carrey, Jeff Daniels, Rob Riggle, Laurie Holden, Rachel Melvin, Steve Tom, Kathleen Turner, Bill Murray og Jennifer Lawrence

Genre: Komedie

Billedformat: 1.85:1

Lyd: Dolby Digital/DTS/SDDS

Spilletid: 109 min

Dansk bio premiere: 27. november 2014

Distributør: United International Pictures

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce