Connery

Det danske Team Astralis skal dyste om 250.000 dollars i CS:GO ved DreamHack Masters

Nu når vi ikke kan spille fodbold, må vi finde en ny nationalsport!

Det danske fodboldlandshold har ikke lavet meget andet end at skuffe i 2015, og derfor kigger vi efter nye danske sportsgrene at kaste vores kærlighed over i år. 

En af de ting man bør kigge efter, er e-sports. Okay, der er ikke et landshold, men det betyder ikke, at der ikke er et par ret vilde danskere i blandt. 

Case in point: Team Astralis (Tidligere kendt som Team Questionmark), er okay vilde til CS:GO. De har i løbet af 2015 indkasseret gevinster for 467.000 dollars (Ca. 3.2 millioner kroner). 

Det danske team består af medlemmerne: Andreas “Xyp9x” Højsleth, René “cajunb” Borg, Nicolai “devve” Reedtz, Finn “karrigan” Andersen, Danny “zonic” Sørensen og Peter “dupreeh” Rasmussen. 

ANNONCE

Danmark vs Sverige?

DreamHack, der er verdens største computerfestival, præsenterer i år den første version af DreamHackers Masters. En Counter-Strike turnering i verdensklasse. 

Danmark har meget stolte traditioner inden for Counter-Strike, og vi kommer helt sikkert også til at være stærkt repræsenteret i Malmø. Det er nemlig blevet offentliggjort, at danske team Astralis deltager i turneringen. Således kan danske eSports-fans, der besøger stævnet i Malmø, roligt tage rød-hvide farver på, så de kan bakke op omkring de danske helte.   

Det er altså et massivt event, der battler de 16 bedste CS:GO teams op mod hinanden. DreamHack Masters finder sted i Malmö fra 12.-17. april. Præmiesummen er på 250.000 dollars (1.7 millioner kroner). 

Go PWN guys! 

ANNONCE
Links

DreamHack: Masters.DreamHack.com

Team Astralis: Astralis.gg

Del

Seneste nyt

Annonce